Sankt Gertrud.

                Søndag 00:00

Statue af Sankt Gertrud af Nivelles. I Nivelles, Belgien.


Sankt Gertrud og Sankt Patrick.


Sankt Gertrud.


Sankt Patrick glasmaleri fra Cathedral of Christ the Light, Oakland, CA.


Statue af Sankt Patrick, Saul County Down, Nord Irland.


Sankt Gertrud og Sankt Kjeld i Sejlflod Kirke.


Solvognen herover, der kan ses på Nationalmuseet, er et nationalklenodie i bronze og guld fra bronzealderen. Solvognen er en hulstøbt hest, der trækker en solskive. Hesten og skiven står på resterne af seks hjul. Solskiven er belagt med guld med fine mønstre.
Solvognen blev fundet den 7. september 1902 i Trundholm Mose, Nørre Asmindrup Sogn i Odsherred i forbindelse med den første pløjning af mosen. Finderen, Frederik Willumsen, hjembragte fundet, og lod sin søn lege med hesten i den tro, at figuren bare var et stykke gammelt legetøj.
Solvognen er dateret til ældre bronzealder, ca. 1350 f.Kr.

                Søndag 00:00

Søndag: Navnet kommer fra det nordiske sunnudagr eller 'soldag', og søndag er derfor forbundet med solen, solguder og med solens gyldne og gule farver.
Solens energi bringer liv, hvilket også påvirker søndag, lige som det er god tid for at fremme helse og velstand.
Solen/Solaris. latin: dies Solis Feria I, Feria primo. Var oprindeligt den første dag i ugen jvf. skabelsesberetningen i Bibelen: "På den første dag skabte han lyset ..."
Blev tidligere også kaldt Sønnens dag, fordi Jesus blev født på en søndag.
Dagens tema: Befrugtning :
'viljens fødsel'; udtrykt i søndagens Sol, der netop symboliserer vilje, jeg, individualitetens nedslag i evighedens cykliske processer.
Når man er født en søndag:
Søndagsbørn skal leve længe og hele sin tid have fuldt op af penge.

Fakta om: 17. marts Dagens navn er: GERTRUD

Gertruds dag: I dag er dagens navn Sankt Gertrud og det er også Sct. Patricks Dag, der er Irernes nationaldag. Udover at dagen fejres Irland, sker det også i store dele af verden, især dér hvor der er Irere.

Sankt Gertrud

Belgisk abbedisse fra Nivelles, der af almuen regnes for en af de bedste forbundsfæller. Hun hjalp de dødes sjæle den første nat på vej til skærsilden. Gertrud, der var datter af Pippin den Ældre, fravalgte som ung ægteskabet og blev nonne i klostret Nivelles i Belgien, grundlagt af hendes mor i 640. Gertrud blev abbedisse i 652 og var kendt for sin lærdom og omsorg for syge, enker, pilgrimme og fanger.
Død 17. marts år 659. Hun er værnehelgen for rejsende folk. Hun hjalp de døde på deres første nat på vej til skærsilden.
Hvor de større veje løb ind i byerne blev der bygget små Herberger eller Kapeller såkaldte Gertrudshuse. Ved disse blev der opstillede bemalede og forgyldte træfigurer forestillende Sankt Gertrud. I tidens løb skallede malningen og forgyldningen af disse og dette er antagelig baggrunden for mundheldet "glansen er gået af Sankt Gertrud".

Sankt Gertrud var en helgeninde fra Brabant, der levede fra 626 til 659. Hun var datter af den frankiske konge Pipin den ældre. I kunsten vises hun med en model af en kirke og et hospital, hvilket hentyder til hendes virksomhed som kirkebygger samt hendes godgørende virke for fattige og syge. Hun forbindes desuden med mus, hvorfor man tidligere på hendes helgendag, 17. marts, stak sedler med hendes navn ned i alle muse- og rottehuller. Hermed troede man, at de uønskede gnavere ville forsvinde.

Irsk nationaldag, Sct. Patricks Dag

Sct. Patricks Dag er Irernes nationaldag og den fejres i dag d. 17. marts. Sankt Patrick eller Patrick af Irland (irsk Naomh Pádraig) -er Irlands skytshelgen (født omkring 386 og antagelig død 17. marts 493 eller som tidligere antaget 465). Han kristnede irerne. Han er skytshelgen for ingeniører, udstødte og for landet Nigeria, hvor især irske missionærer har virket. Sankt Patrick blev aldrig kanoniseret af den katolske kirke, og hans helgennavn skyldes den folkelige tradition. Han menes at være født i en kristen familie i England.
Da Patrick var 16, blev han bortført af sørøvere og solgt som slave til høvdingen Milchu i Antrim i Nordirland. Her arbejdede han som hyrde, formentlig i nærheden af Slemish. Han lærte at tale keltisk eller irsk og blev optaget af religion. Seks år senere drømte han, at han snart vendte hjem. Kort efter lykkedes det ham at flygte og komme med skib til kontinentet, og efter rejser i Gallien og andre nordromerske provinser vendte han hjem til familien.
Her drømte Patrick, at han blev kaldt til Irland som missionær. Det formodes, at han rejste til Gallien og var munk på Lérins 412-415 og i Tours. Han blev uddannet som præst af Germanus af Auxerre og virkede vist i 15 år i Auxerre og fuldførte sin uddannelse i Britannien (England). Han fik ingen højere uddannelse, og hans latinske skrifter viser det.
Efter legenden vendte Patrick tilbage til Irland i 432, hvor han var udnævnt til biskop af St. Germanus. Med ham fulgte en hjælpebiskop, en præst, en retskyndig og forskellige håndværkere. Der var allerede nogle kristne i Irland, og pave Celestin I havde i 431 sendt Palladius til Irland som irernes første biskop. Palladius rejste nogle år efter til Skotland, hvor han mente, det var lettere at omvende befolkningen. Det var Patrick, der udbredte kristendommen i et større del af Irland. Han virkede først og fremmest i de nordlige, centrale og vestlige egne, hvor han organiserede kirken.

Missionsarbejdet

Patrick skal have udfordret den store høvding Laoghaire i Tara påskeaften. Han tændte påskelys på bakketoppen Slane, bragte druiderne til tavshed og omvendte kongens døtre. I Leitrim rev han gudebilledet af Crom Cruach ned. Han var ikke bange for at møde sine ideologiske og religiøse modstandere, og mange af dem blev omvendt. Irland har en bemærkelsesværdig særstilling i Vesteuropa: ingen missionærer led martyrdøden der. Patrick beskrev sit missionsarbejde i skriftet Bekendelser.
I 444 oprettede Patrick sit bispesæde i Armagh i Nordirland, som fortsat er Irlands kirkelige hovedstad. Han oprettede også andre bispedømmer. Årsagen til, at han valgte Armagh, var muligvis, at en magtfuld konge residerede der. Patrick oprettede også klostre, men han levede formentlig ikke selv som munk.
En af legenderne om Patrick er, at han brugte en trekløver shamrók (eng. "Shamrock") til at illustrere treenigheden. Trekløveren er Irlands nationalsymbol.
Hans dødsdag, 17. marts, fejres som Sankt Patricks dag i Irland og overalt, hvor irske udvandrere har slået sig ned - især USA og Canada. Dagen er både en hyldest til helgenen og en fejring af irsk kultur. Dagen er Irlands nationaldag. Markeringen sker ved store parader med deltagere i tøj med den traditionelle irske, grønne farve. Den største af paraderne er i Dublin. I 2006 deltog over 500.000.
Ifølge legenden er han begravet i Downs katedral i Downpatrick i grevskabet Down i Nordirland.

Sct. Patrick fejres overalt i verden

Sct. Patricks Dag, som også er Irernes nationaldag, fejres ikke blot i Irland, men overalt i verden, hvor der findes irere. Et ordsprog siger, at på Sankt Patrick's Day er alle irske og grøn er da også den helt rigtige farve den 17. marts. De fleste kender nok billederne af Chicago River, som er blevet farvet grøn. Grøn øl kan man såmænd også støde på ...
Det er en almindelig antagelse, at Patrick blev uddannet til præst i Gallien som discipel af Skt. Germanus i Auxerre efter i en tid at have levet et munkeliv på en ø ud for sydkysten. I hvert fald vendte han tilbage til Irland som præst. I 444 oprettede Skt. Patrick sit bispesæde i Armagh; da havde han andre biskopper til at hjælpe sig og et anseligt antal lavere gejstlige.
Sankt Patrick døde den 17. marts 493, men havde inden da kristnet irerne. Patrick brugte trekløveren (The Shamrock) som symbol når han skulle forklare om tre-enigheden: faderen, sønnen og helligånden. Trekløveren er i dag Irlands nationalsymbol. Siden hans død har den 17. marts udviklet sig til at være en global festdag, hvor alt irsk (og grønt) fejres. - Én ting er altid sikkert - Der bliver altid festet på Sankt Patrick's Day...