Sankt Benedikt.
Detalje fra en fresko af Fra Angelico.

                Torsdag 00:00

Portræt (1926) af Herman Nieg (1849-1928); Heiligenkreuz Abbey, Østrig.


Sankt Benedict og koppen med gift (Melk Abbey, Østrig)


Sankt Benedictus af Nurcia.


Sankt Benedictus af Nurcia.

                Torsdag 00:00

Torsdag : Den nordiske gud Tors dag, på oldnordisk: thorsdagr.
Den er også associeret med den romerske gud Jupiter. Hans farve er blå, eftersom dette reflekterer himmelen, som gerne regnes for at være blå. Jupiter var gudernes konge og repræsenterer denne kongelige autoritet såvel som kærlighed til landet og menneskene.
Et andet ord for Jupiter er "Jove". Ordet "Jovial" (betyder: "Som tilhører planeten Jupiter", "livlig", "munter") kommer fra dette og betydningen af dette ord kan give et godt billede af hvilken slags tanker, som associeres med Jupiter.
Den nordiske gud Tor er svarende til romernes Jupiter. Latin: dies Jovis Feria V, Feria quinta, fransk:Jeu-di.
Dagens tema: Viljens mål :
Først nu manifesteres viljens mål, ledebilledet dukker op i det af virkelighedserfaringer smedede materiale; udtrykt i torsdagens Tor, Jupiter, symbol for vækst og retningsbestemmelse.
Når man er født en torsdag:
Torsdagsbørn skal rejse mange, lykke mil.

Fakta om: 21. marts Dagens navn er: BENEDICTUS

Benedicts dag: Dagen har navn efter Benedikt af Nurcia i Italien, som levede fra ca. 480 til 547. Han er grundlægger af benediktinermunkenes kloster på Monte Casino. Sammen med en lille folk munke slog han sig i 529 ned i Monte Cassino og her grundlagde han et nyt kloster og stiftede benediktinerordenen og nedskrev benediktinernes ordensregel (Benedikts Regel).

Benedikt af Nurcia levede fra ca. 480 til 547, dvs han blev omkring 67 år gammel.

Bortset fra et kort digt, der tilskrives Markus af Monte Cassino, findes kun de gamle beretninger om Benedict nedskrevet i andet bind af Pave Gregor I's fire-binds dialoger, der menes at have været skrevet i 593.

Benediktus blev født i Nurcia i Italien og han grundlagde benediktinerordenen. Han blev sendt til Rom for at studere, men før han var færdig med studierne, flygtede han til Affile, hvor han boede med en ny familie. Efter et kort ophold dér, flygtede han igen til en hule i Aniodalen, hvor han boede i tre år, kun afbrudt når munken Romanus forsynede ham med de helt nødvendige ting som f.eks. mad.

St. Gregor fortæller os kun lidt om disse tre år. Han taler nu om Benedict, ikke længere som en yngling, men som en mand af Gud. Han fortæller to gange, at Romanus hjalp Benedict på enhver måde han kunne. Munken besøgte ham tilsyneladende ofte og bragte ham mad på faste dage.

Modnes i sind og karakter

Gennem disse tre års ensomhed, kun afbrudt af lejlighedsvis kommunikation med den ydre verden og besøgene fra Romanus, modnede Benedict både i sind og karakter, kendskab til sig selv og sine medmennesker, og samtidig blev han ikke kun kendt, men sikrede sig respekt fra dem der stod over ham; så meget endda, at da abbeden i et nærliggende kloster døde (udpeges af nogle som Vicovaro), kom brodeeskabet til ham og bad ham om, at blive deres abbed. Benedikt var bekendt med livet og disciplinen i klostretet og vidste, at "deres levevis var forskellig fra hans og, at de derfor aldrig ville blive enige sammen: Men alligevel, overvandt de ham med deres bønner og han gav sit samtykke". Forsøget mislykkedes dog; og munkene prøvede så, at forgifte ham.

Velsignelser imod gift

Legenden siger, at de først forsøgte at forgifte hans drikkevand. Han fremsagde en velsignelse over koppen og den knustes. Derefter forsøgte de at forgifte ham med forgiftet brød. Da han fremsagde en velsignelse over brødet, fejede en ravn ind og fjernede brødet. Benedikt vendte så tilbage til sin hule på Subiaco. Fra denne tid synes hans mirakler, at være blevet hyppigere og mange mennesker, tiltrukket af hans hellighed og karakter, kom til Subiaco for, at leve under hans vejledning. Han grundlagde herefter 12 klostre i nærheden af Subiaco og til sidst, i ca. 529, grundlagde han det store Benediktiner Kloster på Monte Cassino, der ligger på en bakketop mellem Rom og Napoli.

Monte Cassino klosteret

I det nye kloster på Monte Cassino, nedskrev han Benediktinernes ordensregel (Benedikts Regel). Her stiftedes benediktinerordenen. Da han døde i ca. 547, blev han begravet på Monte Cassino. I 673 blev hans jordiske rester overført til et andet kloster i Frankrig. En af Benedikts attributter siges at være en tam ravn, der underholdt ham, da han boede i hulen.
Benedikt er værnehelgen for Europa. På dansk kaldes han for Bendt og Sankt Bendts kirke i Ringsted er opkaldt efter ham. Benedikts mindedag blev 1969 flyttet til 11. juli. Men det er den 21. marts der tænkes på, når der på Gudmunds dag under vejrvarsler står, at ustadig vejr helst skal holde sig til Sankt Bendts dag. Død år 547.

Han er skytshelgen for:

-Landmænd
-Landarbejdere
-Huleboere
-Civilingeniører
-Kobbersmede
-Italienske arkitekter
-Heraldik og officerer våben
-Skolebørn
-Folk i religiøse Ordener
-Ansatte, der har ødelagt arbejdsgiverens ejendele
-Munke
-Døende mennesker
-Europa
-Heerdt (Tyskland)
-Norcia (Italien).

Og han er skytshelgen imod:

-Gift
-Trolddom
-Rosen
-Feber
-Galdesten
-Inflammatoriske sygdomme
-Nyresygdomme
-Brændenælde udslæt
-Fristelser.