Mandag 00:00

"Landkort" over månen. Stednavnene er læselige ved fuld forstørrelse. Tryk på kortet med musen.

                Mandag 00:00

Mandag: Dette er månens dag. Opkaldt efter Månen/Luna. latin: dies Lunae Feria II, Feria secunda oldnordisk: manadagr.
Flere traditionelle gudinde-billeder er associeret med månen (Selene, Diana, Aradia, Hecate osv.).
Dagen er forbundet med krop og helse og vore psykiske egenskaber. Mandag er derfor en dag for healing og psykisk udvikling. Passende farver for månen er hvidt og perleagtig violet (som skinnet i perler eller enkelte hvide månesten).
Dagens tema: Orientering :
'hvor er jeg?' - viden herom er den uundgåelige forudsætning for meningsfuld indgriben i en omverden; udtrykt i mandagens Måne, symbol på følelse, indtryksmodtagelighed, lunefuldhed, fragmentarisk fluktuerende opfattelser.
Når man er født en mandag:
Mandagsbørn har fagert skind.

Fakta om: 01. april Dagens navn er: HUGO

Hugos dag: Biskop Hugo fra Grenoble, der var så from at han græd over verdens ondskab. Han havde endvidere lovet aldrig at nærme sig en kvinde. Hugo blev biskop af Grenoble 1080 og blev en stærk reformivrig kirkeleder. Han var tilhænger af den gregorianske reform i modsætning til Guido af Umbruen, ærkebiskop i Vienne, der senere bliver pave, med navnet Cølestin II.
Dagen er opkaldt efter Hugo, en from og asketisk biskop fra Grenoble i Frankrig, der faktisk påtog sig bispeværdigheden mod sin vilje som 27-årig og 2 år senere frasagde sig den, men atter genoptog den på pave Gregor VII's opfordring. Han var en meget from og følelsespræget person, der ofte brød i gråd over verdens ondskab. På et tidspunkt afgav han et løfte om aldrig, at nærme sig en kvinde - hvilket han skulle have overholdt i de efterfølgende 50 år, frem til sin død i 1132.
Hugo var også medvirkende til grundlæggelsen af Kartreuser munkeordenen. Han modtog Bruno af Køln, som måske var hans egen lærer og seks af dennes følge i 1084, efter, at have set dem i en drøm, under et banner med syv stjerner. Hugo indlogerede de syv på et snedækket og stenet sted i alperne, kaldet Chartreuse. De grundlagde et kloster og viede deres liv til bøn og studium, Hugo besøgte dem ofte og han adopterede en stor del af deres livsstil. Han gav Bruno jord til Chartreuse klosteret og hjalp ham med, at danne Kartreuserordenen.
Han gav både sin mor og sin 100 år gamle far deres sidste olie. Han led meget af hoved smerter og hovedpine, dette medførte, at han blev skytshelgen for disse lidelser.
Hans navn sættes undertiden i forbindelse med opfindelsen af Kartreusermunkenes navnkundige Chartreuse-likør.
Hugo døde 1. april 1132. Hugo blev helgenkåret den 22. April 1134 af pave Innocens II, kun to år efter sin død. Under en religionsstrid, blev hans jordiske rester brændt af hugenotterne. Det romersk-katolske sogn Sarsfield, Ontario, har båret hans navn siden 1896.
Den hellige Hugo af Grenoble født 1052. Hugo blev bispeviet af den hellige pave Gregor VII i 1080, 27 år gammel. Han døde i Grenoble den 1. april 1132, kort før sin 80-årsdag. Allerede den 22. april 1134 blev han helligkåret af pave Innocens II på konsiliet i Pisa. Hans relikvier blev opbevaret i Maria-katedralen i Grenoble helt til 1500-tallet. Da faldt de i hænderne på Hugenottene, som brændte dem offentligt.

Sankt Hugo af Chäteauneuf (1053 - 1 April 1132) var biskop i Grenoble fra 1080 til hans død. Han var tilhænger af den gregorianske reform i modsætning til Guido af Umbruen, ærkebiskop i Vienne, der senere bliver pave, med navnet Cølestin II.

Hugo der var født i Chäteauneuf-sur-Isére, Frankrig, viste fromhed og teologiske evner fra en ung alder. Mens han stadig en lægmand, blev Hugo lavet en kanon af Valence. Hans fromhed var sådan, at det blev sagt om ham, at han kun kendte kvinder af udseende.

På Rådet i Avignon i 1080 blev han valgt til biskop af Grenoble, selvom han endnu ikke var ordineret. Bispesædet i Grenoble var faldet til en meget dårlig tilstand og Hugo blev valgt til at være en gregoriansk renovator. Støttet af en pavelig Legat fra Rom, blev Hugo ordineret af pave Gregor VII selv. Da han vendte tilbage, gik han straks til opgaven med at reformere misbruget i sin nye bispedømme.

Da han havde held til at bekæmpe misbruget og fremme hengivenheden, forsøgte han efter to år, at fratræde sin bispestilling og indtræde i benediktinerklosteret i Cluny. Men paven beordrede ham til at fortsætte sit biskoppelige arbejde.

I resten af det 11. århundrede, blev hans bispesæde præget af stridigheder med Grev Guigues III i Albon over besiddelse af gejstligt lander i Gresivaudan, en dal i de franske alper. Hugo hævdede, at greven havde tilranet Landene fra biskoprådet i Grenoble med hjælp fra biskop Mallen af Grenoble. For at styrke det, han anses for at være hans højre, Hugo fabrikeret en historie af den tidligere biskop i Grenoble (Bishop Isarn) generobre af våben Stift Grenoble fra hænderne på muslimske erobrere (dvs. saracenerne). Denne påstand var formålet med præamblen til en række dokumenter med henblik på at indføre retten til bispedømmet i disse lande, dokumenter kendt som "Cartularies Sankt Hugo." En overenskomst blev endelig indgået mellem Hugo og Grev Guigues kun i 1099. Greven aftalt at afstå de omstridte områder, mens Hugo indlagt på Grevens tidsmæssige myndighed i omegnen af Grenoble.

Grundlæggelsen af Karteusermunkeordenen

Hugo var også medvirkende til grundlæggelsen af karteusermunke Ordenen. Han fik Bruno af Köln, der måske var hans egen lærer, og seks af sine kammerater i 1084, efter at have set dem under et banner af syv stjerner i en drøm. Hugo installeret syv i en snedækket og stenet placering Alpine kaldet Chartreuse. De grundlagde et kloster og viede deres liv til bøn og studier, ofte bliver besøgt af Hugo, som blev rapporteret at have vedtaget en stor del af deres livsstil.

Hugo blev kanoniseret den 22. April 1134 af pave Innocens II, kun to år efter hans død. Hans navnedag er den 1. april i den romersk-katolske kirke. Under de franske religionskrige (mellem katolikker og protestanter inspireret af John Calvin, kaldet "huguenotter"), brændte huguenotterne hans krop.

Aprilsnar

Det er også dagen hvor det er tilladt, at "drive gæk" og drille andre folk. Man må lave aprilsnar.
Skikken at narre april stammer ifølge en teori fra, at man i Frankrig i 1582 indførte den kalenderreform, som afløste den julianske kalender. Man havde dog allerede 1564 med pavens velsignelse ved lov flyttet årets officielle starttidspunkt fra påske til 2. januar. Hvor nytåret således tidligere lå ved påsken - i slutningen af marts eller begyndelsen af april - kunne man narre folk ved at ønske dem godt nytår 1. april. Nogle af de franske borgere kunne ikke forliges med den nye verdensorden og holdt hårdnakket fast ved det gamle system. De blev som følge heraf drillende kaldt poissons d'avril (aprilsfisk).

Det er også "Humor mod Aids Dag", hvor danskerne siden 2004 er blevet opfordret til markere deres solidaritet med aids-ramte ved at købe en rød næse.