Fredag 00:00

                Fredag 00:00

Fredag: Dagen gengiver navnet på gudinderne Frigg og Freja, svarende til romernes Venus.
Venus var den romerske gudinde for skønhed og kærlighed, og hendes farve var grøn og symboliserede frugtbarhed og vækst.
Planeten Venus er let at se på himmelen, når det er stjerneklart. Den er ofte, til trods for at det er en planet, blevet kaldt både "aftenstjernen" og "morgenstjernen". Det er fordi lyset fra den sædvanligvis er stærkere og klarere end fra mange af de rigtige stjerner på himmelen.
På latin: dies Veneris 'Venus' dag', Feria VI, Feria sexta; fransk: Vendre-di; oldnordisk: friggsdagr.
Dagens tema: Justering :
Gennemførelsen sker i en konkret verden, der altid ændrer sig. Hvor velforberedt projektet end er, behøves der altså den konstante justering i forhold til de omverdensindflydelser, der aldrig ophører; balanceakten er udtrykt i fredagens Venus-symbol der knyttes til forfinelse, ligevægt, harmonisering og sanselighed, jvf. den danske dagsnavngiver, Freja.
Når man er født en fredag:
Fredagsbørn får kærlighed og lykke.

Fakta om: 12. april Dagens navn er: JULIUS

Julius dag: Julius I var pave fra 337-352. Han er en arg modstander af den arianske trosretning og støtter patriarken Athanasius af Alexandria. Han fastslog, at "Sønnen var af samme væsen som Faderen" og altså var født, ikke skabt. Død år 352.

Julius I (San Giulio I) St. Julius I; der var fra Rom, var pave fra 6 februar 337 til 12 April 352.
Julius 1., død 352, biskop af Rom fra 337. Han forsvarede energisk trosbekendelsen fra koncilet i Nikæa 325 og dens forståelse af Guds treenighed. Julius 1. støttede især Athanasios i dennes kamp imod Eusebius tilhængere og øvede stor indflydelse på kirkemødet i Serdica (Sofia) i 342. Pave Julius 1. (død 12. april 352) blev valgt til pave 6. februar 337.

Julius var indfødt romer og blev valgt som Markus' efterfølger fire måneder efter dennes død. Han kendes primært for sin rolle i kontroversen om arianismen. Efter at tilhængerne af Eusebius af Nicomedia, som nu var blevet patriark af Konstantinopel, havde genfremsagt deres krav om Athanasius som biskop af Aleksandria ved synoden afholdt i Antiochia i 341, besluttede de at sende en delegation til Constans, vestromersk kejser, og til Julius med forklaringer på deres bevæggrunde. Efter at have udtrykt en holdning til støtte for Athanasius inviterede Julius behændigt begge parter til at fremlægge deres holdninger ved en synode, som han selv skulle præsidere for. Forslaget blev dog afslået af de arianiske østlige biskopper.

Efter denne anden forvisning fra Aleksandria kom Athanasius til Rom og blev anerkendt som almindelig biskop ved synoden i 342, som Julius præsiderede for. Julius sendte et brev til de østlige biskopper, som er et tidligt tilfælde af kravene om forrang inden for kirkens verden for Roms biskop (der oprindeligt var pavens titel). Brevet hævdede, at selv om Athanasius og hans støtter havde uret, så skulle den aleksandrinske kirke først have skrevet til paven. "Kan I være uvidende om", skrev Julius, "at det er sædvane, at vi først skulle være forespurgt, så det der er rigtigt, kan defineres herfra." (Epistel fra Julius til Antiochia).

Det var Julius' indflydelse, der betød, at kirkemødet i Sardica i Illyrien senere blev afholdt, og at kun 76 østlige biskopper deltog, men i øvrigt hastigt trak sig tilbage til Philippopolis, hvor de afsatte Julius, Athanasius og andre ved det alternative kirkemøde i Philippopolis. De tre hundrede vestlige biskopper, der forblev i Sardica, bekræftede de tidligere beslutninger ved den romerske synode og kom derved til at virke som en klar opbakning til Roms biskop, dvs. paven.

Julius bliver betragtet som helgen i den katolske kirke, med festdag den 12 April.
Julius er også krediteret med at Jesus' fødselsdag den 25 December, således at kristne ville være i overensstemmelse med brugerdefineret af tilhængere af Mithra og Bacchus, der fejrede solens guddommelige genfødsel ved vintersolhverv.
Julius døde 12. april 352