Fredag 00:00

                Fredag 00:00

Fredag: Dagen gengiver navnet på gudinderne Frigg og Freja, svarende til romernes Venus.
Venus var den romerske gudinde for skønhed og kærlighed, og hendes farve var grøn og symboliserede frugtbarhed og vækst.
Planeten Venus er let at se på himmelen, når det er stjerneklart. Den er ofte, til trods for at det er en planet, blevet kaldt både "aftenstjernen" og "morgenstjernen". Det er fordi lyset fra den sædvanligvis er stærkere og klarere end fra mange af de rigtige stjerner på himmelen.
På latin: dies Veneris 'Venus' dag', Feria VI, Feria sexta; fransk: Vendre-di; oldnordisk: friggsdagr.
Dagens tema: Justering :
Gennemførelsen sker i en konkret verden, der altid ændrer sig. Hvor velforberedt projektet end er, behøves der altså den konstante justering i forhold til de omverdensindflydelser, der aldrig ophører; balanceakten er udtrykt i fredagens Venus-symbol der knyttes til forfinelse, ligevægt, harmonisering og sanselighed, jvf. den danske dagsnavngiver, Freja.
Når man er født en fredag:
Fredagsbørn får kærlighed og lykke.

Fakta om: 19. april Dagens navn er: DANIEL

Daniels dag: Daniel er en af de 4 store profeter: Esajas, Jeremias, Ezekiel og Daniel, fra Det gamle Testamente. Under jødernes udlændighed i Babylon omkring 600 BC tyder Daniel skriften på væggen for kong Belsassar:"Du er vejet og fundet for let".

Daniels Bog er forfattet omkring år 165 f.v.t. Forfatteren kunne se, hvordan Jeremias' profeti var fejlet: Der var gået mange hundrede år, men israelitterne havde aldrig fået deres selvstændighed tilbage. Istedet var landet gået fra det ene ikke-jødiske overherredømme til det andet og nu var den værste af alle ikke-jøder på vej: Antiokus IV.
Antiokus IV gav sig selv tilnavnet Epifanes, der betød "den tilsynekomne", hvilket var underforstået "den åbenbarede gud". I modsætning til de forrige erobrere nøjedes han ikke bare med at erobre landet og opkræve skatter: Antiokus IV krævede, at hans undersåtter opgav deres guder og deres skikke og istedet dyrkede ham og hans guder. I Første og Anden Makkabæerbog kan man læse makabre historier om jøder, der blev torteret ihjel, fordi de nægtede at spise svinekød og nægtede at tilbede Antiokus IV som en gud. Budskabet i Makkabæerbøgerne var: "Gud vil belønne dig i det næste liv og han vil straffe den vantro konge.
Modstå presset og hold ud".

Forfatteren til Daniels Bog vælger en anden vinkel til at komme med det samme budskab: Han lader sin historie foregå 400 år tidligere i Babylon, hvortil profeten Daniel sammen med de andre jøder er ført i eksil. I det fremmede land nægter Daniel og hans tre venner at spise uren, vantro mad, nægter at tilbede Nebukadnesar som en gud og tilbeder ufortrødent den jødiske gud. Hver gang bliver Daniel og hans venner reddet af Gud på mirakuløs vis, hvorimod Kong Nebukadnesar, der tror, han selv er større end Gud, tilsidst bliver ramt af guddommelig straf for øjnene af sit folk.

Hold ud !
Men hvor længe skulle man holde ud? Nu var det over 400 år siden, at Jeremias havde lovet, det ville tage 70 år. Det havde forfatteren også et svar på:
I hans første regeringsår blev jeg, Daniel, opmærksom på angivelsen i bøgerne af det åremål, Jerusalem efter Herrens ord til profeten Jeremias skulle ligge i ruiner, halvfjerds år.
Hvis der var lidt logik i historien, kunne Daniel jo bare have spurgt Jeremias selv, men sådan fungerer religion ikke. I stedet kom Gabriel flyvende og forklarede nærmere: De halvfjerds år skulle læses som halvfjerds uger - det vil sige syv gange halvfjerds år:
Gabriel deler de halvfjerds "uger" yderligere op. Det tager syv "uger" - d.v.s. 49 år - før der kommer en salvet fyrste og Jerusalem bliver genopbygget. Det passer godt med tidsrummet fra 587 f.v.t. til år 538, hvor Kyros - "Herrens salvede" - lod jøderne rejse tilbage for at genopbygge templet.
Så kommer 62 "uger", 434 år, hvor der åbenbart ikke sker noget spændende. Forfatteren er langt mere interesseret i den sidste "uge" fra år 171 f.v.t., hvor ypperstepræsten Onias III bliver myrdet (en salvet fjernet uden dom), til år 164, hvor Guds rige starter, efter at Antiokus IV er død.
Daniel bruger udtryk som Ødelæggeren kommer på vederstyggelighedens vinger (Daniel 9,27) og længere fremme opstilles Ødelæggelsens Vederstyggelighed i templet. Ødelæggelsens Vederstyggelighed er det samme udtryk, der bruges i 1 Makkabæer 1,54 og 6,7 om Antiokus IV's besudling af templet.

Belshassar: Skriften på væggen

I Daniels senere år holdt konge Belshassar en stor fest for alle sine adelige. I en fordrukken tilstand, kongen kaldes for de hellige fartøjer erobret fra Jerusalems tempel og drak bruge fra dem. Pludselig fingrene af en mands hånd dukkede op for kongen og skrev på væggen i paladset. Når ingen af sin kloge mænd var i stand til at fortolke beskeden, blev Daniel kaldt på forslag af dronningen. Efter irettesætte kongen til sin impiety, fortolkes Daniel ord "MENE MENE TEKEL UPHARSIN" til at betyde, at Belshassar var ved at miste sit rige til Medes, og persere. For korrekt læsning den kryptiske håndskrift, blev Daniel belønnet med en lilla kappe og proklamerede, at han skulle være den tredje hersker i riget. I denne nat var Belshassar kongen af kaldæerne slået ihjel. 31 og Darius medianen tog Kongerige, bliver omkring threescore år gammel." (Daniel 5:1-31)

Darius Mede: Daniel i løvekulen

Efter den persiske erobring af Babylon var Daniel først af tre præsidenter over dele af riget under Darius Medes regeringstid. Da kongen besluttede at indstille Daniel over hele riget, afbildet de andre embedsmænd hans undergang. Stand til at afdække eventuelle korruption, de brugte Daniels religiøse hengivenhed til at forsøge at besejre ham. Embedsmændene lokkede kongen til at udstede et uigenkaldeligt dekret, at "hvo anmoder et andragende af Gud eller mand i tredive dage og Gem af dig, O konge, han skal blive kastet i løvekulen." Da Daniel fortsatte med at bede tre gange om dagen mod Jerusalem, blev han kastet i løvehulen, til den store nød af Darius. Efter at en engel lukket løvernes munde, blev Daniel leveret og Daniels anklagere, med deres koner og børn, blev kastet ind i hulen hvor de blev fortæret. (Daniel 6:18-24)

Visioner og drømme

Daniels ministerium som en profet begyndte sent i livet. Hans tidlige bedrifter var et spørgsmål om fælles viden inden for sit samfund, disse events, med hans fromme rygte, serveret som grundlag for hans profetiske ministerium. Anerkendelse for hans profetiske budskab var som andre profeter som Esajas, Jeremias og Ezekiel hvis baggrunde var grundlaget for deres afsløringer.

Fra kapitel 7 til slutningen af Daniels Bog, er en apokalyptisk vision at blive beskrevet, angiveligt fra perspektivet af Daniel. Dette markerer en ændring i fortællingen fra Daniel tolkning til budbringere af Gud tolkning til Daniel. Daniel drømt om fire dyr, der kom ud af havet: en løve med eagles wings, en bjørn med tre stødtænder, en leopard med fire vinger og fire hoveder og en udyret med jern tænder, ti horn og et lille horn og menneskers øjne.(Daniel 7:4-8) Disse bæster er alle til stede på en indkaldelse af den guddommelige counsel. Præsiderer over en råd er de gamle af dage, der kan faktisk være Guds israelit. Den gamle One provenuet til at slå ihjel udyret med den ene lille horn. (Daniel 7:9-11) Daniel beskriver også skæbner af andre dyr at sige, at mens deres herredømme blev taget væk, deres liv blev forlænget. (Daniel 7:12) Denne Introduktion fører ind i en serie af drømme og visioner hvor disse begivenheder er udtrykt i større detalje.

Forskere hævder, at hver af disse bæster repræsenterer en kejser eller Kongerige der regerede over israelitterne. Det store flertal af akademikere acceptere først som Babylon, andet som medier/Persien, tredje som Grækenland og fjerde som Rom. Fødder og tæer repræsenterer den moderne tidsalder, som vil blive ødelagt på Kristi genkomst, når Kristus er sat op som leder. En lille gruppe mener det første væsen Babylon, derefter medier, så Persien, og endelig grækerne. På den sidste bæst horn kan være symbolsk herskere, der erstattede Alexander den store ved sin død, som kulminerede med den lille horn eller Antiokus IV. Der er yderligere oplysninger i teksten, der hentyder til Antiokus IV, herunder nogle form af desecration til templet (Daniel 11:31) og forfølgelse (Daniel 11:23). Den anden halvdel af Daniel sidste budskab er, at Gud vil levere mennesker fra undertrykkelse, den seneste som er Antiokus IV.

Daniels sidste dage

Tid og omstændigheder af Daniels død ikke er blevet registreret. Men tradition fastholder, at Daniel var stadig i live i det tredje år af Cyrus ifølge Tanakh (Daniel 10:1). Han ville have været næsten 101 år gammel på det tidspunkt, bragte til Babylon, da han var i sine teenageår, mere end 80 år tidligere. Rabbinske kilder tyder på, at han var stadig i live under regeringstid af den persiske konge Ahasverus (babylonske Talmud, Megillah 15a baseret på bogen af Esther 4, 5). Nogle siger, han blev dræbt af Haman, premierminister i Ahasverus (Targum Sheini på Esther, 4, 11). Mange postulere, at han muligvis døde på Susa i Iran. Tradition holder, at hans grav ligger i Susa på et websted, der er kendt som Shush-e anes. Andre steder har været hævdede som stedet for hans begravelse, herunder Daniel's Tomb i Kirkuk i Irak, samt Babylon, Egypten, haseled og, især, Samarkand, hvilke krav en grav af Daniel (Se "The ruiner af Afrasiab" i Samarkand artiklen), med nogle traditioner, hvilket tyder på, at hans jordiske rester blev fjernet, måske ved Tamerlane fra Susa til Samarkand.

I Ezekiel bog

Profeten Ezekiel, med hvem Daniel var en moderne, beskriver Daniel som et "mønster af retfærdighed" i bogen af Ezekiel 14:14, 20 og "visdom" (28). I de hebraiske dele af Daniels Bog navnet er stavet Dänîê'l boer i bogen af Ezekiel at navnet er stavet Dänîyê'l.

En række forskere har foreslået at Ezekiel henviser til en anden Daniel, muligvis den "Danel" ("dom af Gud") kendt fra Caananite Ugaritic litteratur, såsom Epic af Aqhat og Anat. Men Danel kaldes aldrig "kloge" eller "retfærdige"; da Danel var en tilbeder af Ba'al og andre hedenske guder, ville det være usædvanligt, hvis han blev betragtet som et paradigme for jødiske retfærdighed af Ezekiel. Derimod er helten i Daniels Bog både klog og retfærdige.