Sankt Severus, biskop af Napoli (363-409)

                Tirsdag 00:00

Sankt Severus Relikvieskrin


Sankt Severus, biskop af Napoli (363-409)


Statuer af Sankt Severinus and Sankt Severus (højre), bæres ved en procession i San Severo.


Bemærk, at Tyr mangler sin ene arm, som han mistede til Fenrisulven, da den skulle bindes.

                Tirsdag 00:00

Tirsdag: Denne dag er forbundet med vor nordiske krigsgud Tyr - det er Tyrs dag, eller på oldnordisk: tyrsdagr.
I romersk mytologi svarer denne til krigsguden Mars. Ofte refereres Mars til som den røde planet, og derfor er dette også passende farver i magisk henseende. Rød er en farve som associeres med sindet, ild, energi og fysisk styrke.
Arbejde med Mars kan være ypperligt, hvis man har behov for at styrke sit liv eller sig selv, men det er vigtigt at passe på og huske, at denne energi også har et sinde-aspekt i sig.
På latin: dies Martis Feria III, Feria tertia.
Dagens tema: Udfarende aktivitet :
'mængder af små-indgreb i dén omverden, der skal være skueplads for den modne skabelse, kortsigtede, men erfaringsgivende; krigersymbolet Mars udtrykkes i tirsdagens Tyr og er direkte genfundet i det franske Mar-di.
Når man er født en tirsdag:
Tirsdagsbørn har kærligt sind.

Fakta om: 30. april Dagens navn er: SEVERUS

Severus dag: Opkaldt efter den italienske Biskop Severus fra Napoli, som besad ganske særlige kræfter. Det fortælles, at han omkring år 400 skulle have genoplivet en død mand, så han kunne hjælpe sin enke mod glubske kreditorer, der med urette havde afkrævet en større sum penge, som den afdøde angiveligt skulle have lånt. Da Severus bliver valgt til biskop, dukker en hvid due op og sætter sig på hans skuldre. Død ca. år 400.
Skikken med at narre hinanden aprilsnar fandt tidligere sted på denne måneds sidste dag og ikke som nu den 1. april.
Om aftenen er det Valborgsaften - aftenen før Valborgmesse og der blev mange steder opstillet en majstang eller man pyntede byens majtræ op til Valborgs aften og samledes der til "vågenat" for at undgå at blive overlistet af de underjordiske, der var særlig aktive ved forårstide. I lighed med sankt Hans aften var det tidligere skik i Syd-Skandinavien og på Kontinentet at tænde bål. Dagen blev regnet som heksesabbat og man beskyttede sig bedst mod onde magter bl.a. ved at brænde bål denne nat.
I Sverige er det denne aften, man har bål med hekse.
Den mest berømte legende om ham fortæller, hvordan han genopvakte en mand fra de døde, for at han kunne aflægge vidnesbyrd til fordel for sin enke.

Sankt Severus (italiensk: San Severo di Napoli), der døde i 409 var biskop i Napoli i det 4. og 5. århundrede. Han betragtes som den tolvte biskop i Napoli, efterfølger til Maximus. Hans tid i bispestolen gik fra februar 363 til 29. April, 409, som er den traditionelle dato for hans død. Hans forgænger Maximus betragtes faktisk som den 10. biskop af den katolske kirke; imellem Maximus' og Severus' embedsperioder var Bispestolen nemlig beklædt af Zosimus, der var Arianer og dermed anset for kættersk af den katolske kirke.

Severus var ven med Sankt Ambrosius, som han mødte på koncilet i Capua i 392.

Severus er tilskrevet opførelsen af Battistero di San Giovanni i Fonte, tilknyttet Santa Restituta basilikaen.

Severus byggede også Basilica San Fortunato uden for bymurene, hvortil han flyttede sin forgænger Maximus' relikvier.

Severus tilskrives også den første flytning af St. Januarius relikvier fra Pozzuoli til Napoli, dette skete i år 367. Efter en tidlig hagiografi blev Januarius' relikvier flyttet på Severus ordrer, til de napolitanske katakomber, extra moenia (latin=uden for murene).

Dyrkelse

Hans relikvier blev flyttet fra Battistero di Napoli til bydelen, i det niende århundrede kendt som Rione SanitÀ, det er siden blevet kendt som San Severo katakomberne. I 1310 placerede, ærkebiskop Umberto d'Ormont (Uberto d'Ormont), der havde tjent som abbed i Basilica San Severo, Severus' relikvier i San Severos vigtigste alter og fik bygget et Marmor-Ciborium (en overdækning til alteret), som er blevet tilskrevet arkitekten Tino da Camaino.

Napolis marmor kalender, udført i det niende århundrede og bevaret i Katedralen i Napoli lister Severus' festdag under den 29. April, den dato der også vises i den Romerske Martyrology.

En legendarisk Vitae (livshistorie), skrevet i det ellevte århundrede fortæller, at Severus bragte en død mand tilbage til livet efter, at mandens enke og børn var blevet efterladt subsistensløse. Faktaene er disse: en mand fra Napoli gik en dag til et badeetablisement, men han glemte, at medtage det sædvanlige gebyr til indehaveren: et æg. Manden lovede at tilbagebetale bademesteren. Desværre døde han et par dage senere og bademesteren forlangte derefter af enken en større sum penge, som han sagde den afdøde mand skyldte ham. En dommer beordrede, at kvinden og hendes børn skulle sælges til slaveri, da hun ikke kunne betale. Enken appellerede til Sankt Severus for hjælp. Severus erklærede, "den døde mand, skal selv give beviser." Byen var samlet på mandens grav og Severus bad den døde mand om, at svare ærligt på hvor meget han skyldte bademesteren. Liget åbnede sine øjne, og stod op og sagde "Jeg skylder kun ét æg." Så han faldt tilbage igen. Mængden angreb straks bademesteren, men Severus beskyttede manden imod yderligere skader.