Lørdag 00:00

Om billedet: Susanne i badet; Se mere her.

                Lørdag 00:00

Lørdag: Fra nordisk er dagen kendt som laugardagr (engelsk laundry) eller 'vaskedag' (efter det Olddanske ord Løgh der betyder bad), eftersom dette var en normal dag at bade på.
På dansk henviser navnet "lørdag" ikke til nogle planeter, men hvis man går videre til engelsk med "Saturday" refererer dette direkte til planeten Saturn – Saturn's Day.
Saturn beskrives som en gammel mand, som har ansvar for at holde styr på tiden i universet, og nogle af hans egenskaber er forsigtighed, bevaring og påpasselighed.
Han er det modsatte af generøsitet. Hans farver er mørke og jordlige; brun og sort.
På latin er lørdag opkaldt efter romernes gud Saturn. latin: dies Saturnis Feria VII, Feria septima.
Dagens tema: Afrundingen :
Er samtidig afslutningen, den beseglede skæbne, formen har besejret det flydende, usikre. Samtidig forlader bevidstheden projektet; udtrykt i Saturntegnet, der viser stoffets indfatning om bevidstheden; følelsen fanget i stoffet, materialismens fængsel.
I traditionel astrologi har Saturn et dårligt rygte pga. at den er associeret med melankoli, men alle planeter reflekterer både positive og negative ting.
Når man er født en lørdag:
Lørdagsbørn skal ingen sorger trykke.

Fakta om: 11. maj Dagens navn er: MAMERTUS

Mamertus dag: Biskop fra Vienne i Sydfrankrig. Mamertus blev valgt til biskop i Vienne i 461. Han regnes i Frankrig som ammernes skytshelgen og han indførte desuden tre bededage før Kristi Himmelfartsdag.
For at afvende de ulykker, der hærgede hans stift i form af krig, pest, epidemier, jordskælv og ildebrande, indførte han de tre dage før Kristi Himmelfart som bededage, herefter aftog ulykkerne. Han led martyrdøden i Sydfrankrig i år 477.

Biskop Mamertus var broder til Claudianus Mamertus, den teologiske forfatter, som i sin ungdom fik en god uddannelse i retorik og nød det personlige bekendtskab af biskop Eucherius i Lyon (434-50). Noget tyder på, at brødrene tilhørte en velhavende gallisk familie i nærheden af Lyon. Ligesom sin bror, var St. Mamertus kendt for sin viden om profane fag såvel som i teologi og før sin tid i Bispestolen, synes han, at have været gift. Hans valg og indvielsen fandt sted kort før 462. Som biskop gjorde han brug af sin bror, der havde trukket tilbage til et kloster og ordinerede ham til præst i Vienne.
I 463 er Mamertus involveret i en tvist med pave Hilarius i spørgsmålet om biskoppen af Arles' privilegier. Pave Leo I havde reguleret grænserne for de kirkelige provinser i Arles og Vienne: under Vienne placerede han stifterne, Valence, Tarentaise, Genéve og Grenoble, mens alle de øvrige stifter i distriktet var underordnet Arles. Mamertus så imidlertid bort denne afgørelse og krænkede sin kollega biskoppen i Arles' rettigheder, da han i 463 indviede en biskop i byen Die, som hørte under biskoppen af Arles' stift.
Kong Gundiac af Burgund klagede til pave Hilarius over dette tiltag, hvorefter sidstnævnte skrev til biskop Leontius af Arles, den 10 oktober, 463 og bad ham indkalde en synode af biskopper fra de forskellige provinser til, at undersøge sagen. I et efterfølgende brev til biskopperne i provinserne i Lyon, Vienne, Narbonnensis I og II og Alpina, henviser han også til sagen og befaler dem at adlyde Leontius' indkaldelse til synoden. Synoden besluttede sig imod Mamertus, hvad vi lærer fra et andet brev fra paven, dateret 25. februar, 464. I dette erklærer Hilarius, at Mamertus og den biskop, han ulovligt havde indviet, bør afsættes, men der skulle anvendes mildhed. Paven bestilte biskop Veranus til, at underrette Mamertus om, at hvis han ikke anerkendte og overholdt forordningerne fra Pave Leo, ville han også blive frataget de fire stifter, der stadig var underlagt Vienne. Biskoppen der ulovligt var indsat af Mamertus skulle indsættes i sit embede af Leontius, hvorefter han kunne beholde bispedømmet. Mamertus gik ind på disse påbud.
Under hans tid som Biskop, blev de jordiske rester af St. Ferreolus opdaget og de blev af Mamertus overført til en kirke i Vienne, bygget til ære for den hellige martyr, Gregor af Tours.
St. Mamertus var grundlæggeren af Rogations processionerne, som vi hører vidneudsagn om, fra Sidonius Apollinaris og hans anden efterfølger, Avitus. I forbindelse med disse processioner, indkaldte Mamertus en synode i Vienne mellem 471 og 475. Omkring år 475 deltog han i en synode i Arles, hvor man behandlede Lucidus' (en gallisk præst) prædestinationslære. Da dette er den seneste oplysning vi har om ham, kan vi antage, at han døde kort tid efter. Efter sin død blev han æret som en helgen. Hans navn står i "Martyrologium Hieronymianum" og "Martyrologium" Florus af Lyons under d. 11 maj, som stadig er hans festdag.
Skytshelgen for sygeplejersker, præster og brandvæsenet, franske ammer, sygdomme i brystet, feber og tørke.