Søndag 00:00

Solvognen herover, der kan ses på Nationalmuseet, er et nationalklenodie i bronze og guld fra bronzealderen. Solvognen er en hulstøbt hest, der trækker en solskive. Hesten og skiven står på resterne af seks hjul. Solskiven er belagt med guld med fine mønstre.
Solvognen blev fundet den 7. september 1902 i Trundholm Mose, Nørre Asmindrup Sogn i Odsherred i forbindelse med den første pløjning af mosen. Finderen, Frederik Willumsen, hjembragte fundet, og lod sin søn lege med hesten i den tro, at figuren bare var et stykke gammelt legetøj.
Solvognen er dateret til ældre bronzealder, ca. 1350 f.Kr.

                Søndag 00:00

Søndag: Navnet kommer fra det nordiske sunnudagr eller 'soldag', og søndag er derfor forbundet med solen, solguder og med solens gyldne og gule farver.
Solens energi bringer liv, hvilket også påvirker søndag, lige som det er god tid for at fremme helse og velstand.
Solen/Solaris. latin: dies Solis Feria I, Feria primo. Var oprindeligt den første dag i ugen jvf. skabelsesberetningen i Bibelen: "På den første dag skabte han lyset ..."
Blev tidligere også kaldt Sønnens dag, fordi Jesus blev født på en søndag.
Dagens tema: Befrugtning :
'viljens fødsel'; udtrykt i søndagens Sol, der netop symboliserer vilje, jeg, individualitetens nedslag i evighedens cykliske processer.
Når man er født en søndag:
Søndagsbørn skal leve længe og hele sin tid have fuldt op af penge.

Fakta om: 26. maj Dagens navn er: BEDA

Bedas dag: En munk og præst fra England. Han fik tilnavnet Venerabilis (den ærværdige) og var en betydningsfuld teolog, lærer og forfatter. I 731 skrev han at vor tidsregning måtte begynde med Jesus fødsel.
Dertil kan kun siges: At - Dionysius Exiguus, der var en østeuropæisk munk i år 525 (altså ca. 200 år tidligere) opfandt datosystemet Anno Domini - Herrens År - som netop bruger året for Jesu fødsel som udgangspunkt for tidsregningen.
Beda døde i år 735.

Fødselsdag: Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik født 26. maj i 1968.

Beda med tilnavnet Venerabilis, 672-735, angelsaksisk benediktinermunk. Som syvårig blev Beda anbragt i klostret Wearmouth og kom senere til søsterklostret Jarrow. I en alder af 19 år blev han diakon og som 30-årig presbyter. Herefter virkede han som lærer.
Beda var en overmåde flittig skribent; fra hans hånd stammer omfattende bibelkommentarer af stor betydning for samtiden, grammatikker, tidstavler, salmer, breve og prædikener. Hans vigtigste værk er Historia ecclesiastica gentis anglorum (Det engelske folks kirkehistorie), der både medtager kirkeligt og verdsligt stof. Som noget nyt indføres her dateringen anno Domini, eller på dansk; I det Herrens år. Hertil kommer et martyrologium med historiske noter, der blev grundlag for senere "historiske" martyrologier.
Beda blev inspirator for den karolingiske renæssances lærde. Ved kirkemødet i Aachen i 836 omtales han således allerede som Venerabilis. Skt. Bonifatius, "Tysklands apostel" og Alcuin, lederen af hofskolen i Aachen, omtaler ham med respekt og ærbødighed. I 1899 fik han af pave Leo 13. titlen kirkelærer.

Han foreslår at indføre tidsregningen med Kristi Fødsel som år 1. Han dør omkring år 735 efter denne tidsregning.

I et særligt værk om kronologi, "De temporum ratione", redegør Beda for sin forståelse af verdenshistorien og hans udlægning er på mange måder typisk for middelalderens tidsopfattelse. Der er først fem verdensaldre, den første fra skabelsen til syndfloden og så videre gennem resten af GT. Den sjette verdensalder indledes med Jesu fødsel og er i følge den hellige Beda fastsat til det 752. år efter Roms grundlæggelse. Efter Beda's model er det den tidsalder han selv levede i og som vi stadig er i nu i år 2000. Hvor længe varer så den sjette verdensalder og hvornår begynder den syvende, fuldendelsen, der billedligt svarer til den syvende dag i skabelsens uge? Beda bruger en god portion energi på at mane alle 1000'års profetier og forskellige fundamentalistiske og apokalyptiske "kætterier" i jorden. Den sjette verdensalders afslutning kan ingen forudsige, siger han fornuftigt. Alt hvad der er sagt i Bibelen om forspillet til Kristi genkomst og om dommens dag skal forstås allegorisk, "typice". Her bevæger han sig helt uden for en historisk tidsregnings horisont. Den syvende verdensalder er opstandelsen og med den ottende, det evige liv, er mennesket igen helt genforenet med Gud og alle jordiske tidsbegreber endeligt ophævet.

Det står imidlertid klart, han var fortrolig med værker af Virgil og Plinius ældre Natural History, og hans kloster ejede også kopier af værker af Dionysius Exiguus. Sandsynligvis trak han sin viden om St. Alban fra en levnedsbeskrivelse af helgenen, beskrivelsen har ikke overlevet. Han nævner to andre levnedsbeskrivelser af helgener direkte; den ene er en levnedsbeskrivelse af Fursa, og den anden af St. Æthelburh; sidstnævnte eksisterer ikke længere. Han havde også adgang til en levnedsbeskrivelse af Ceolfrith. Noget af Bedas materiale kom fra mundtlige traditioner, herunder en beskrivelse af den fysiske fremtoning af Paulinus of York, der døde næsten 90 år før Bedas Historia Ecclesiastica blev skrevet.

Beda (672/673 - 26 Maj, 735), også kaldet Sankt Beda eller den ærværdige Beda (Latin: Beda Venerabilis), var en engelsk munk i klosteret Sankt Peter i Monkwearmouth og dets klosterkollega, Sankt Paul's, i det moderne Jarrow (Se Monkwearmouth-Jarrow) i nordøst England, som begge var beliggende i Kongeriget Nordhumbrien. Han er kendt som en forfatter og akademiker og han fik titlen "Faderen til engelsk historie" for sit mest berømte værk, Historia ecclesiastica gentis Anglorum (det engelske folks kirkelige historie).

I 1899, blev Beda udnævnt til kirkedoktor af Leo XIII, en position af teologisk betydning; Han er den eneste indfødte fra Storbritannien der opnåede denne betegnelse (Anselm af Canterbury, også en kirkedoktor, var oprindeligt fra Italien). Beda var endvidere en dygtig sprogforsker og oversætter, og hans arbejde gjorde latinske og græske skrifter af de tidlige kirkefædre langt mere tilgængelige for hans angelsaksiske kolleger, bidrager væsentligt til engelsk kristendom. Bedas kloster havde adgang til et fantastisk bibliotek, som omfattede værker af Eusebius, Orosius og Dionysius Exiguus, blandt mange andre.

Arbejdet på det nye Testamente

Bedas værker, hvori indgår kommentar på åbenbaring, kommentar til de katolske breve, kommentar til retsakter, revurdering på bøger af retsakter, på Markusevangeliet, på the Lukasevangeliet og prædikener på evangelierne. På tidspunktet for sin død han arbejder på en oversættelse af evangeliet of St. John i engelsk.

Hans festdag blev medtaget i den generelle romerske kalender i 1899, til fest på 27 maj ikke på hans dato af død, 26 maj, som derefter blev festdag af pave Sankt Gregory VII. Han er æret i både anglikanske og romersk-katolske kirke, med en festdag af 25 maj, og i den østlige ortodokse kirke, med en festdag den 27.

Beda blev kendt som ærværdige Beda (Lat.: Beda Venerabilis) af det 9. århundrede, men dette var ikke knyttet til hensyn til helgen af den romersk katolske kirke. Ifølge en legende tilnavn blev mirakuløst forsynet af engle, således afslutte hans ufærdige gravskrift. Det første udnyttes i forbindelse med Lillian i det niende århundrede, hvor Lillian var sammenbygget med andre, der blev kaldt "ærværdige" på to kirkelige råd afholdt på Aix i 816 og 836. Paulus Diaconus derefter omtalte ham som ærværdige konsekvent. Af det 11. og 12. århundrede, det var blevet hverdagskost. Men der er ingen beskrivelser af Beda af dette begreb lige efter hans død.

---

Fødselsdag: Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik født 26. maj i 1968.