Ærkebiskop i Arles, Honoratus
Ca. 350 - 6. januar 429

                Fredag 00:00


Ærkebiskop i Arles, Honoratus
Ca. 350 - 6. januar 429



Ærkebiskop i Arles, Honoratus
Ca. 350 - 6. januar 429



Ærkebiskop i Arles, Honoratus
Ca. 350 - 6. januar 429




                Fredag 00:00

Fredag: Dagen gengiver navnet på gudinderne Frigg og Freja, svarende til romernes Venus.
Venus var den romerske gudinde for skønhed og kærlighed, og hendes farve var grøn og symboliserede frugtbarhed og vækst.
Planeten Venus er let at se på himmelen, når det er stjerneklart. Den er ofte, til trods for at det er en planet, blevet kaldt både "aftenstjernen" og "morgenstjernen". Det er fordi lyset fra den sædvanligvis er stærkere og klarere end fra mange af de rigtige stjerner på himmelen.
På latin: dies Veneris 'Venus' dag', Feria VI, Feria sexta; fransk: Vendre-di; oldnordisk: friggsdagr.
Dagens tema: Justering :
Gennemførelsen sker i en konkret verden, der altid ændrer sig. Hvor velforberedt projektet end er, behøves der altså den konstante justering i forhold til de omverdensindflydelser, der aldrig ophører; balanceakten er udtrykt i fredagens Venus-symbol der knyttes til forfinelse, ligevægt, harmonisering og sanselighed, jvf. den danske dagsnavngiver, Freja.
Når man er født en fredag:
Fredagsbørn får kærlighed og lykke.


Fakta om: 30. maj
Dagens navn er: VIGAND

Vigands dag: Den hellige Vigand der døde under en rejse i Østen. Vigand er formentlig identisk med den hellige Venantius af Arles, der tilhørte en hedensk familie fra Sydfrankrig. Hans broder Honoratus blev omvendt til kristendommen ved en åbenbaring. Under et forsøg på at overbevise ham om det tåbelige heri blev Venantius selv omvendt og lever siden et helligt levned.
Han dør, under en rejse i Østen, omkring år 370.

Om Vigand/Venantius vides der ikke ret meget, hvorimod hans broder, Honoratus, er ret velbeskrevet, hvad der ses herunder. Alle billederne til venstre omhandler også broderen, Honoratus.

Om Vigands broder, Honoratus:

Honoratus (fransk: Sankt Honorat eller Sankt Honoré; c. 350 - januar 6, 429) var en tidlig ærkebiskop i Arles, som også var abbed af Lérins Abbey. Han er hædret som en helgen i den katolske kirke.

Liv

Der er nogle uoverensstemmelser om Honoratus' fødested, og datoen for hans død er stadig omstridt, men ifølge visse forfattere er det, 14. januar eller 15. januar. Det menes, at han blev født i den nordlige del af Gallien og at han tilhørte en Romersk konsul familie. Honoratus fik en fremragende uddannelse. Konverterede til kristendommen med sin bror Venantius, som tog med ham fra Marseille omkring 368, under vejledning af en hellig person ved navn Caprasius, for at besøge de hellige steder i Palæstina og lauræ af Syrien og Egypten. Men da Venantius, pludseligt døde i Methone, Achaia, forhindredes de fromme rejsende i at rejse videre. De vendte tilbage til Gallien gennem Italien og efter at have stoppet i Rom, rejste Honoratus til Provence, og opmuntret af Leontius, biskop i Fréjus, tog han opholdssted på den øde Lérins ø, i dag kaldet Thle Sankt-Honorat, for at bo der i ensomhed.

Talrige disciple samledes snart omkring Honoratus, herunder Lupus af Troyes, Eucherius fra Lyon og Hilarius fra Arles. Således blev Lérins kloster grundlagt, som har haft så stor en berømthed at der i det femte og sjette århundrede var, et uddannelsessted for hæderkronede biskopper og bemærkelsesværdige kirkelige forfattere. Hans livsregel var hovedsagelig inspireret af St. Pachomius. Det menes, St. Patrick blev uddannet dér, inden sit missionsarbejde i Irland.

Honoratus' ry for hellighed i hele den sydøstlige del af Gallien var sådan, at i 426 efter mordet på Patroklos, ærkebiskop i Arles, blev han indkaldt fra sin ensomhed at lykkes at regeringen for stift, som de Arian og manikæiske overbevisninger havde stærkt forstyrrede. Han ser ud til at lykkedes at genskabe orden og ortodoksi, mens fortsat direkte langvejs fra munkene i Lérins. Handlinger af sin korte pontifikat kendes dog ikke. Han døde i armene på Hilarius, en af hans disciple og sandsynligvis en slægtning, der skulle efterfølge ham i Bispesædet i Arles.

Honoratus' forskellige skrifter er ikke blevet bevaret, ejheller de regler, som han gav til fællesskabet i Lérins. John Cassian, der havde besøgt hans kloster, dedikerede flere af sin "konferencer" til ham.

La Vida de Sant Honorat

I middelalderen Honaratus var genstand for en pilgrimsrejse i regionen Arles, især omkring Lérins Abbey, på grund af skrifter i Occitansk af Raymond Féraud (eller Raimon Feraud), en munk, der komponerede et hagiographical liv for ham omkring 1300 i Roquesteron.

Legacy

En af Lérins-øerne nær Antibes ved den franske Riviera kaldes nu St. Honorat til hans ære.


                                                           

Det dynamisk skiftende indhold på denne side er sammensat af bearbejdet materiale, der fortrinsvis er inspireret af fakta fra ovenstående links. Disse links er i sig selv og i høj grad spændende og anbefalelsesværdig læsning.
Jeg påberåber mig således ingen former for ophavsret over nærværende materiale.
Jeg takker hermed for inspiration. :-)
M. Due 2025 - LU: 11:34 Pt: 28 msec.