Rufinus' halshugning, hans hovede ses til højre.

                Fredag 00:00

Darenth skålen, som er dedikeret til St. Rufinus findes nu på Dartford Borough Museet.


Aftegnet motiv fra Darenth skålen.

                Fredag 00:00

Fredag: Dagen gengiver navnet på gudinderne Frigg og Freja, svarende til romernes Venus.
Venus var den romerske gudinde for skønhed og kærlighed, og hendes farve var grøn og symboliserede frugtbarhed og vækst.
Planeten Venus er let at se på himmelen, når det er stjerneklart. Den er ofte, til trods for at det er en planet, blevet kaldt både "aftenstjernen" og "morgenstjernen". Det er fordi lyset fra den sædvanligvis er stærkere og klarere end fra mange af de rigtige stjerner på himmelen.
På latin: dies Veneris 'Venus' dag', Feria VI, Feria sexta; fransk: Vendre-di; oldnordisk: friggsdagr.
Dagens tema: Justering :
Gennemførelsen sker i en konkret verden, der altid ændrer sig. Hvor velforberedt projektet end er, behøves der altså den konstante justering i forhold til de omverdensindflydelser, der aldrig ophører; balanceakten er udtrykt i fredagens Venus-symbol der knyttes til forfinelse, ligevægt, harmonisering og sanselighed, jvf. den danske dagsnavngiver, Freja.
Når man er født en fredag:
Fredagsbørn får kærlighed og lykke.

Fakta om: 14. juni Dagens navn er: RUFINUS

Rufinus dag: Der findes ingen sikre beretninger om ham, men han var muligvis ven til Ambrosius. Rufinus og Valerius var officerer i kejser Diokletians hær og led martyrdøden. Død ca. 300.
Den 14. juni fejres de to martyrer, Valerius og Rufinus, der led døden på Soissons, Frankrig, under Diokletians forfølgelser; deres navne er nævnt under denne dato i "Martyrologium Hieronymianum".
Valerius og Rufinus, der døde i 287, er æret som kristne helgener og martyrer. Deres legende siger, at de var kejserlige skatteindsamlere i Soissons, de var desuden fromme kristne. De blev beordret arresteret af, Rictius Varus, præfectus-prætorii i Gallien. De to hellige gemte sig, men til sidst fanget, og derefter tortureret og halshugget på hovedvejen til Soissons.
Rufinus er en af de 140 Colonnade helgener, som pryder Peterspladsen.

Valerius og Rufinus

Romerske missionærer, der ifølge benediktineren Ramsgate, blev martyrer i Soissons mens de forkyndte i Gallien, men ifølge Husenbeth drejer det sig om en noget anderledes historie: Valerius og Rufinus var overvågere af de kejserlige skatter i Soissons området. Som kristne, fastede de regelmæssigt og gav liberale almisser, som bevis for deres fromhed. Efter kejser Maximian Herculius besejrede Bagaude nær Paris, efterlod han Rictius Varus som præfectus-prætorii i Gallien og beordrede ham til at udrydde alle kristne. Da Rictius Varus havde renset regionen i nærheden af Rheims, tog han til Soissons, og beordrede, at Rufinus og Valerius skulle bringes for ham. De havde skjult sig i et træ efter rygter om forfølgelserne. Desværre blev de opdaget, tortureret og halshugget på hovedvejen til Soissons.

Darenth skålen

Darenth skålen (dedikeret til St. Rufinus af Soissons c.450) blev fundet i en gammel saksisk gravplads i det 5. århundrede, på stedet for det tidligere og nedrevne, Darenth Park Hospital. Glasskålen blev fundet ved 12 saksiske grave, der var blevet opdaget på stedet. Fundet omfatter også en spydspids og nogle brocher. Disse findes nu i Dartford Borough Museum.

---

Andre historiske Rufinus'er

Der fortælles andetsteds om en anden Rufinus, han var en Romersk statsmand, minister hos Theodosius I og Arcadius. Efter Theodosius død regerede han over det østlige kejserdømme for Arcadius, men hans forsøg på at få sin datter gift med den unge kejser blev spoleret af Eutropius. Rufinus blev henrettet af Gothiske lejesoldater efter ordre fra hans rival Stilicho.

Herudover findes der også en tredie Rufinus, nemlig Rufinus di Aquileia, en kristen teolog.
Turrianus Rufinus, ca.345-410 efter Kristus, tilhørte en rig familie fra Concordia, en lille by vest for Aquileia i Norditalien. Han studerede i Rom, hvor han blev ven med sin studiekammerat San Gerolamo.
Efter at have levet klosterliv i Aquileia drog han ca. år 372 til Ægypten, hvor han besøgte klostrene og studerede i Alexandria. Omkring år 380 grundlagde han i samarbejde med Santa Melania den Ældre's nonnekloster et nyt kloster i Jerusalem. I 397 vendte han tilbage til Italien sammen med Santa Melania den Ældre og her fik han forbindelse til Santa Melania's niece Avita og dennes mand senatoren Turcius Apronianus, samt Paulinus af Nola, en anden slægtning til Santa Melania den Ældre og til hendes barnebarn Santa Melania den Yngre.
Rufinus oversatte nu et skrift af Origenes, hvor han forsvarede ham mod anklager for kætteri og dette skabte en stor skandale i de Origenes-fjendtlige kredse i Rom. Hovedpersonerne i disse kredse var hans gamle studiekammerat San Pammachio og Santa Marcella, som fik San Gerolamo til at forfatte et modskift dertil. Med dette ødelagdes nu endegyldigt det gamle venskab mellem Rufinus og San Gerolamo.
Efter den voldsomme reaktion mod ham i Rom, drog Rufinus tilbage til Aquileia og fortsatte sit arbejde der. Han lavede blandt andet en fri oversættelse af Eusebius' "Storia", som han førte op til år 395, uden at nævne Gerolamo's betydningsfulde værker heri!
Ved goternes indtrængen var han tvunget til at rejse sydpå sammen med sine støtter Santa Melania den Yngre, hendes moder Albina og hendes mand Pinianus og han døde på Sicilien kort efter Alarik's erobring af Rom i år 410.