Fredag 00:00

                Fredag 00:00

Fredag: Dagen gengiver navnet på gudinderne Frigg og Freja, svarende til romernes Venus.
Venus var den romerske gudinde for skønhed og kærlighed, og hendes farve var grøn og symboliserede frugtbarhed og vækst.
Planeten Venus er let at se på himmelen, når det er stjerneklart. Den er ofte, til trods for at det er en planet, blevet kaldt både "aftenstjernen" og "morgenstjernen". Det er fordi lyset fra den sædvanligvis er stærkere og klarere end fra mange af de rigtige stjerner på himmelen.
På latin: dies Veneris 'Venus' dag', Feria VI, Feria sexta; fransk: Vendre-di; oldnordisk: friggsdagr.
Dagens tema: Justering :
Gennemførelsen sker i en konkret verden, der altid ændrer sig. Hvor velforberedt projektet end er, behøves der altså den konstante justering i forhold til de omverdensindflydelser, der aldrig ophører; balanceakten er udtrykt i fredagens Venus-symbol der knyttes til forfinelse, ligevægt, harmonisering og sanselighed, jvf. den danske dagsnavngiver, Freja.
Når man er født en fredag:
Fredagsbørn får kærlighed og lykke.

Fakta om: 21. juni Dagens navn er: ALBANUS

Albanus dag: En Engelsk biskop der blev myrdet i sin kirke i Mainz. Præsterne Albanus og Theonestus blev sidst i det 4. århundrede sendt rundt i Europa for at bekæmpe den hedenske araianisme.
Albanus blev halshugget omkring år 400, da vandalerne plyndrede byen Mainz. Albanus' relikvier findes i Albani kirke i Odense. Død omkring år 400.

Skt. Alban som har givet navn til dagen, var den første britiske kristne martyr. Der hersker en del usikkerhed om hvornår han egentlig døde, men ifølge katolsk tradition ca. år 304 under romerske kristenforfølgelser i det daværende Verulamium (nu St. Albans).
En kristen præst Amphibalus søgte, for at skjule sig for de romerske soldter, tilflugt i Alabans hus, Alban lod sig omvende til den kristne tro og blev døbt. Da soldaterne kom, klædte Alban sig i præstens kappe og blev arresteret i dennes sted. Alban blev bragt for en dommer, der blev rasende over dette bedrag. Da Alban ikke ville afsværge sin kristne tro, besluttede dommeren, at Alban skulle have samme straf som præsten vil have fået og han blev derfor halshugget. Alban erklærede: "Jeg tilbeder og elsker den sande og levende Gud, som skabte alle ting."

Traditionen fortæller, at Alban udvirkede mirakler på vej til henrettelsen, da de kom til en bro over en flod, som de skulle passere, var broen stoppet med en stor menneske mængde. Alban delte da flodens vande i to, sådan at de kunne gå tørskoet over flodsengen. Bøddelen blev så imponeret over dette, at han straks konverterede til kristendommen. Han ville derfor ikke udføre sit hverv - det medførte, at han blev henrettet umiddelbart efter Alban. En ny bøddel var hurtigt blevet fremskaffet. Legenden siger, at da han halshuggede Alban sprang øjnene ud af hans hoved.

Sankt Albanus af Mainz (fødested ukendt, Grækenland eller Albanien, død c. 406 i Mainz) var en præst, missionær og martyr.

Rabanus Maurus skrev i sin Martyrologi om Albanus, der blev sendt til Gallia som missionær af Ambrose i Milano. I Mainz hjulpet Albanus biskoppen Aureus af Mainz at genvinde sit bispedømme. Men i 406, under vandalerne passage af Rhinen, Aureus blev dræbt og Albanus blev halshugget mens bederum. Hans kult blev forbundet med de Theonistus, der kan have været en biskop i Philippi, men der blev forvekslet med Thaumastus, en 5-tals biskop af Mainz. Ifølge en lærd "Steffen af Mentz, led martyrdøden på Mentz ingen ved Hvornår, ifølge Baeda under Diocletian også, ifølge Sigebert (i Chron.), der siger, at han havde været fordrevet fra Philippi med Theonistus sin biskop, i 425." Denne scholar går til skrive at Rabanus Maurus "går så langt i udlandet som at kalde (Albanus) en afrikansk biskop flyvende fra Hunneric..."

Legenden siger, Albanus bar sit hoved i sine hænder til det sted, hvor han ønskede at blive begravet.

En kirke blev bygget på hans gravsted. Den blev centrum for et stort benediktinerkloster, som blev renoveret af Karl den store i 806. Klosteret blev ødelagt i 1552 og aldrig fornyes.

Albanus er repræsenteret i kunsten som bærende sit hoved mellem sine hænder, efter at have blevet halshugget.

Undertiden bliver St. Albanus forvekslet med en anden St. Albanus, der blev martyr ved Verulamium (nu St. Albans, Hertfordshire, England).
Se beskrivelsen herunder :

ALBAN - martyr. Død i Verulamium ca. 209. Festdag 22. juni.
Skt. Alban fejres som Englands første martyr. Den først kendte omtale af ham, der optræder i Skt. Germanus af Auxerres levnedsbeskrivelse fra det 5. århundrede og Gildas, der skriver omkring år 540, beretter essensen af hans legende: Alban var brite af romersk oprindelse og boede i Verulamium, der i dag er byen St. Albans. Under Diokletians forfølgelser gav han husly til en kristen på flugt. Alban blev selv arresteret og henrettet under mange jærtegn. Beda giver en udførlig beretning om, hvordan han blev halshugget og de mange tegn fra Himlen i den forbindelse. Der er tradition for, at martyriet skal have fundet sted på Holmhurst Hill, hvor også en kirke og en helligdom var opført på Bedas tid. Det store Skt. Albans Abbedi blev bygget senere på samme sted. Dele af legenden er helt oplagt utroværdige og datoen for Skt. Albans død er meget omdiskuteret. Den seneste videnskabelige undersøgelse, der benytter sig af Torino-manuskriptet "Passio Albani", tidsfæster hans martyrium til år 209. I Danmark er hans navn særligt knyttet til Odense, fordi Knud den Hellige bragte hans relikvier dertil. Den katolske kirke i Odense er opkaldt efter ham.

Det er dagen for sommersolhverv.