Søndag 00:00

Solvognen herover, der kan ses på Nationalmuseet, er et nationalklenodie i bronze og guld fra bronzealderen. Solvognen er en hulstøbt hest, der trækker en solskive. Hesten og skiven står på resterne af seks hjul. Solskiven er belagt med guld med fine mønstre.
Solvognen blev fundet den 7. september 1902 i Trundholm Mose, Nørre Asmindrup Sogn i Odsherred i forbindelse med den første pløjning af mosen. Finderen, Frederik Willumsen, hjembragte fundet, og lod sin søn lege med hesten i den tro, at figuren bare var et stykke gammelt legetøj.
Solvognen er dateret til ældre bronzealder, ca. 1350 f.Kr.

                Søndag 00:00

Søndag: Navnet kommer fra det nordiske sunnudagr eller 'soldag', og søndag er derfor forbundet med solen, solguder og med solens gyldne og gule farver.
Solens energi bringer liv, hvilket også påvirker søndag, lige som det er god tid for at fremme helse og velstand.
Solen/Solaris. latin: dies Solis Feria I, Feria primo. Var oprindeligt den første dag i ugen jvf. skabelsesberetningen i Bibelen: "På den første dag skabte han lyset ..."
Blev tidligere også kaldt Sønnens dag, fordi Jesus blev født på en søndag.
Dagens tema: Befrugtning :
'viljens fødsel'; udtrykt i søndagens Sol, der netop symboliserer vilje, jeg, individualitetens nedslag i evighedens cykliske processer.
Når man er født en søndag:
Søndagsbørn skal leve længe og hele sin tid have fuldt op af penge.

Fakta om: 22. juni Dagens navn er: 10.000 MARTYRER

10.000 Martyrers dag: En himmelsk stemme omvendte hærføreren Achatius og mere end 9.000 mænd fra hans hær i Alexandria på en gang. De nye kristne blev udsat for alverdens pinsler, men svigtede ikke deres tro. De blev efterfølgende korsfæstet på Ararat bjerget i omkring år 303.
Efter sigende beordrede kejser Hadrian, at alle de kristne, som nægtede, at ofre til de Romerske guder, skulle korsfæstes nøgne på Ararat bjerget i Armenien - nu Tyrkiet. Dette nægtede de dog og flygtede op på bjerget, her blev de drevet ind i et tæt tjørnekrat, hvor de fleste døde, resten blev korsfæstet på bjergskråningerne.
I dagens sjette time opstod et stort jordskælv, klipperne revnede og hændelserne blev tolket som himlens tegn på afsky over den romerske kejsers handlinger.

Legenden fortæller at Akakios blev født i Kappadokia (i dag Tyrkiet) i det 1. århundrede. Han var anfører for en romersk legion på 9000 soldater. De stod overfor en overmægtig hær i Armenien og planlagde at flygte, da en engel viste sig for Akakios og lovede ham sejr hvis han bad til Jesus. Legionen hørte på sin anfører og omvendte sig. De vandt slaget og engelen førte dem op på bjerget Ararat.

Da Keiser Hadrian hørte om at de var blevet kristne, blev han rasende og sendte en hær mod dem og forlangte at soldaterne vendte sig til de hedenske guder, først med overtalelser, senere med tortur. Men da man ville stene dem, fløj stenene tilbage mod dem som havde kastet dem og da de skulle piskes, visnede hænderne bort på dem som holdt piskene. Til slut gav Hadrian ordre om, at de skulle lide som den korsfæstede Kristus, som de tilbad. De blev nu kronet med torne kroner og stukket i siden med skarpe grene. Af de hedenske soldater som så på, trådte 1.000 ud af geledderne og sluttede sig til martyrerne. På bjerget Ararat blev de korsfæstet og i den sjette time blev jorden rystet af et jordskælv, klipper faldt ned og solen blev formørket - de samme tegn som på Langfredag.

Legenden om den hellige Akakios' ser ud til at være startet i Armenien; legenden minder meget om den hellige Mauritius og Den tebanske legion. Legenden stammer fra 1100-tallet og det hævdes at den blev lavet for at sætte mod i korsfarerne. Den blev i al fald meget populær i korstogstiden.

Mindedagen for den hellige Akakios og de 10.000 martyrer den 22. juni blev optaget i det romerske martyrologium af pave Gregor XIII (1572-1585). Da legenden ikke synes, at have nogen rod i virkeligheden, blev kulten derom i 1969 standset af Den hellige Pavestol, og i den reviderede helgenkalender, findes den ikke mere.

De ti tusinde martyrer af Mount Ararat var ifølge en middelalderlig legende, romerske soldater, der ledtes af Sankt Acacius, som konverterede til kristendommen og blev korsfæstet på Ararat bjerget i Armenien efter ordre fra den romerske kejser. Historien er tilskrevet den niende århundredes lærde Anastasius Bibliothecarius.

I den romersk katolske kirke mindes Martyrerne den 18. marts og 22. juni, ifølge poster i den Romerske Martyrology.

I den græsk-ortodokse kirke har den store Synaxaristes en henvisning til 1. juni for den "De hellige ti tusinde martyrer" i Antiokia, under den Romerske kejser Decius.

Trods dens tvivlsomme rigtighed var begivenheden meget populær i renæssancekunsten, som det for eksempel ses i malerierne "10.000 martyrer af Mount Ararat" af den venetianske kunstner Vittore Carpaccio eller i "De ti tusindes martyrium" af den tyske kunstner Albrecht Dürer.