Lørdag 00:00

Om billedet: Susanne i badet; Se mere her.

                Lørdag 00:00

Lørdag: Fra nordisk er dagen kendt som laugardagr (engelsk laundry) eller 'vaskedag' (efter det Olddanske ord Løgh der betyder bad), eftersom dette var en normal dag at bade på.
På dansk henviser navnet "lørdag" ikke til nogle planeter, men hvis man går videre til engelsk med "Saturday" refererer dette direkte til planeten Saturn – Saturn's Day.
Saturn beskrives som en gammel mand, som har ansvar for at holde styr på tiden i universet, og nogle af hans egenskaber er forsigtighed, bevaring og påpasselighed.
Han er det modsatte af generøsitet. Hans farver er mørke og jordlige; brun og sort.
På latin er lørdag opkaldt efter romernes gud Saturn. latin: dies Saturnis Feria VII, Feria septima.
Dagens tema: Afrundingen :
Er samtidig afslutningen, den beseglede skæbne, formen har besejret det flydende, usikre. Samtidig forlader bevidstheden projektet; udtrykt i Saturntegnet, der viser stoffets indfatning om bevidstheden; følelsen fanget i stoffet, materialismens fængsel.
I traditionel astrologi har Saturn et dårligt rygte pga. at den er associeret med melankoli, men alle planeter reflekterer både positive og negative ting.
Når man er født en lørdag:
Lørdagsbørn skal ingen sorger trykke.

Fakta om: 29. juni Dagens navn er: PETRUS PAULUS

Petrus & Paulus dag: På denne dag blev de to apostle henrettet af kejser Neros soldater.
Petrus (Sct. Peter) blev korsfæstet. Ca. år 64. Paulus blev halshugget. Ca. år 67. Apostlene har også disse festdage: Peters fængsel , Peters stol og Pauli omvendelse.
Apostlene Petrus og Paulus blev henrettet i Rom under kejser Nero - vistnok henholdsvis år 64 og 67.
Petrus blev korsfæstet med hovedet nedad og Paulus, der var romersk borger, blev halshugget.
Legenden fortæller, at Nero gjorde dem ansvarlige for, at en hoftryllekunstner havde mistet sin magiske kraft og var faldet ned og havde slået sig ihjel.

Peter blev født ca. samtidig med Jesus i Betsaida i Galilæa. Peters far var Jonas og hans bror Apostlen Andreas.
Ifølge den apokryfe overlevering blev apostlen Peter fængslet i Antiochia, men løsladt på prøve. Ved et mirakel genoplivede han en dreng, der havde været død i 14 år og omvendte derved præfekten og hele befolkningen i Antiochia til kristendommen. Derefter tager han til Rom, hvor han bliver den første pave. Peters stol, er den høje tron stol, som Peter får efter at have oplivet drengen.
Sct. Peter blev korsfæstet i Nero's Cirkus ved den obelisk, der idag står midt på Piazza San Pietro. Han døde ca. år 64 efter Kristi fødsel, det var i kejser Neros regeringstid. Herefter blev han iflg. hvad traditionen fortæller, begravet i en klippehule på stedet, hvorover senere Peterskirken er rejst.
Arkæologiske undersøgelser af gravpladserne under Peterskirken synes at bekræfte denne tradition.

Paulus er den næststørste bidragyder til Det Nye Testamentes bøger (Efter Lukas hvis to bøger omfatter næsten en tredjedel af Det Nye Testamente). Tretten breve har Paulus bidraget med. De sikre paulinske breve indeholder den tidligste systematiske gennemgang af kristne doktriner og giver viden om kirkens tidlige år. De regnes for de ældste dele af Det Nye Testamente. Paulus beskrives også udførligt i Apostlenes Gerninger, som tillægges evangelisten Lukas, så det er muligt at sammenligne hans liv i Apostlenes gerninger med hans egne beretninger i brevene. Hans breve er hovedsageligt skrevet til menigheder, han har grundlagt eller besøgt. Han var berejst og besøgte Cypern, Lilleasien, (det moderne Tyrkiet), Makedonien, Grækenland, Kreta og Rom, hvortil han bragte evangeliet, først til jøderne og siden til hedningerne. Brevene er fyldt med vejledning til kristne om troen og livet som kristen. Men han fortæller ikke modtagerne meget om Jesu liv og undervisning, idet hans kendskab til Jesus primært stammer hans åbenbaring og først efter 3 år som kristen besøger han menigheden i Jerusalem. Hans mest direkte reference er om Den sidste nadver (1 Kor 11:17-34) og Jesu død og opstandelse (1 Kor 15). Han henviser sparsomt til Jesu undervisning, hvilket rejser spørgsmålet om sammenhængen mellem Paulus' beretning om Jesus og evangeliernes. Synspunktet er, at Paulus' Kristus er en anden end den Jesus som er kendt fra evangelierne. Det er bl.a. fremsat af Adolf Harnack. Han giver det første skriftlige vidnesbyrd om forholdet mellem den kristne og den opstande Jesus, om hvad det vil sige at være kristen og om kristen spiritualitet.
Paulus' indflydelse på kristen tænkning er betydeligere end nogen anden nytestamentlig forfatter.

Sankt Peter og Pauls fest, eller højtideligheden for Sankt Peter og Sankt Paul er en liturgisk fest til ære for martyrium i Rom af apostlene Sankt Peter og Sankt Paul, som afholdes d. 29. juni. Festen er af gammel oprindelse, datoen valgt som årsdagen for deres død eller overflyttelsen af deres relikvier.

Katolske kirke

I den generelle romerske kalender, er fest en højtidelighed. I tidligere udgaver (Tridentinske kalender), blev det rangeret som en dobbelt, større dobbelt (f.eks. generelle af romerske kalender af 1954) eller førsteklasses fest (generelle romerske kalender af 1960).

Det er en hellig dag af forpligtelse i Latin kirke, selv om enkelte konferencer af biskopper kan undertrykke forpligtelsen. I England, er Skotland og Wales festen observeret som en hellig dag af forpligtelse i USA og Canada, ikke er det. I Malta det er helligdag og på maltesisk kaldet L-Imnarja.

Ved denne fest modtager nyudnævnte metropolitanske ærkebiskopper det primære symbol på deres embede, et pallium, fra paven.

Byzantinsk tradition

For østlige ortodokse og nogle østlige katolske kristne markerer denne fest også slutningen af apostlenes Faste (som begyndte mandag efter Alle Helgens søndag, dvs., anden mandag efter pinse). Det anses for en dag med anbefalet fremmøde, hvorpå man skal deltage i en helaftens Vigil (eller i det mindste Vespers) på tærsklen, og den guddommelige liturgi om morgenen af festen (der er dog ingen "dage af forpligtelse" i den østlige kirke). For dem, der følger den traditionelle Julian kalender, falder 29. juni på den gregorianske kalenderdato 12. juli.

I den Russisk ortodokse tradition siges Macarius af Unzhas mirakel af elge at være opstået under apostlene Fast og fest af Sankts Peter og Paul, der fulgte det.

Økumeniske betydning

I de seneste årtier, har denne fest, sammen med Sankt Andrew, været af betydning for det moderne økumeniske bevægelse som en anledning, som paven og patriarken i Konstantinopel har dømt på services designet til at bringe deres to kirker tættere til intercommunion. Dette var især tilfældet under pontifikat af pave Johannes Paul II, som afspejlet i sin encyklika Ut Unum Sint.

Blandt Doukhobors

Selv om Doukhobors ikke ærer helgener i sig selv, har festmåltid af St. Peter og St. Paul traditionelt været en dag med fest for dem. Siden 1895, den har fået en ny betydning som en Mindehøjtidelighed for afbrænding af våbnene, Doukhobors' ødelæggelse af deres våben, som et symbol på deres afvisning af at deltage i statsstøttet drab. Det fejres nu af deres efterkommere som blot "Peter's Dag", undertiden benævnt Doukhobors freds dag.