Mandag 00:00

"Landkort" over månen. Stednavnene er læselige ved fuld forstørrelse. Tryk på kortet med musen.

                Mandag 00:00

Mandag: Dette er månens dag. Opkaldt efter Månen/Luna. latin: dies Lunae Feria II, Feria secunda oldnordisk: manadagr.
Flere traditionelle gudinde-billeder er associeret med månen (Selene, Diana, Aradia, Hecate osv.).
Dagen er forbundet med krop og helse og vore psykiske egenskaber. Mandag er derfor en dag for healing og psykisk udvikling. Passende farver for månen er hvidt og perleagtig violet (som skinnet i perler eller enkelte hvide månesten).
Dagens tema: Orientering :
'hvor er jeg?' - viden herom er den uundgåelige forudsætning for meningsfuld indgriben i en omverden; udtrykt i mandagens Måne, symbol på følelse, indtryksmodtagelighed, lunefuldhed, fragmentarisk fluktuerende opfattelser.
Når man er født en mandag:
Mandagsbørn har fagert skind.

Fakta om: 01. juli Dagens navn er: THEOBALDUS

Theobaldus dag: Theobaldus (1017-1066) valgte tidligt eneboertilværelsen, dog først efter han havde ladet sig præstevie.
Historien fortæller: Han var en fransk eremit og munk. Kanoniseret som helgen i 1073 af Pave Alexander II. Theobald var søn af greve Arnoul af Champagne. Hans opvækst var en forberedelse for soldaterlivet.
Theobaldus tilhørte en adelig familie, men valgte tidligt at leve som eneboer, først i Luxembourg og efter pilgrimsrejser til Santiago de Compostella og Rom bosatte han sig i den italienske by Vicenza, hvor han blev præsteviet.
Da han fyldte 18 år vendte han, med faderens velsignelse, dette liv ryggen og blev pilgrim sammen med vennen Walter. De levede som eremitter ved Sussy i Ardennerne og siden ved Pettingen i Luxembourg. På en pilgrimsfærd til Rom ville Walter og Theobald videre til Det Hellige Land via Venedigs havn. Men Walter blev syg i Salanigo, nær Vicenza i Italien, hvorfor de forblev her. Efter Walters død blev Theobald leder af en gruppe eremitter, der havde slået sig ned her. Siden slog også hans egen moder sig ned her som eremit.
Han døde d. 30. juni, 1066.
Efter hans død søgte krøblinge og mange slags syge hans hule for at søge helbredelse.
Han er protektor for landmænd, Skomagere, garvere og kulbrændere.

Christian 2.'s fødselsdag 1481.
Søslaget i Køge Bugt 1677.
Det er Canadas nationaldag.

Sankt Theobald af Provence (fransk: Sankt Thibaut, Thibault, Thiébaut) (1033-1066) var en fransk eremit og helgen. Theobald blev født på Provence til den franske adel; hans far var Arnoul, grev Palatine af Champagne. Han var opkaldt efter sin onkel, St. Theobald Vienne.

Som en ungdom, han beundrede liv eremitter såsom St. John the Baptist, St. Paul eremit, St. Anthony stort og St. Arsenius og han vil også besøge lokale eneboer opkaldt Burchard, der boede på en ø i Seinen.

Han nægtede at blive gift eller starte en karriere i hæren eller ved hoffet. Da krigen brød ud mellem Theobalds fætter Odo II, greve af Blois og Conrad de områder over den burgundiske krone, Theobald nægtede at føre tropper til at hjælpe hans fætter og overbevist om sin far at lade ham blive en eremit.

Theobald hjemmefra med en ven opkaldt Walter at blive en eremit på Suxy i County Chiny. De rejste derefter til petting, hvor de arbejdede som daglejere.

De blev pilgrimme på vej af St. Jakob og bagefter tilbage til stift i Trier. De lavede en pilgrimsrejse til Rom og planlagt at gå til det hellige Land som Venedig. Walter faldt imidlertid syg nær Salanigo i nærheden af Vicenza. De besluttede at bosætte sig der. Efter Walter døde, blev Theobald leder af en gruppe af eneboere, der havde samlet der. Biskoppen i Vicenza ordineret ham som præst. Theobalds baggrund, men snart blev opdaget og hans forældre kom for at besøge ham.

Hans mor, Gisela, blev til sidst en hermitess i nærheden af dette sted af tilbagetog. Theobald døde af en sygdom, hvor hans hud af alle lemmer var dækket i skjolder og sår.

Kort før sin død blev han Camaldoleser munk.

Dyrkelse

Han døde i Sossano på juni 30, sin festdag. Hans relikvier blev oversat til abbey på Sens, og derefter til Auxerre, på kapellet i Sankt-Thibault-en-Auxois (Côte d'Or).

Han blev kanoniseret i 1073 af Pave Alexander II. Hans kult er centreret om Provence og Johannes-Thibault-en-Auxois, hvor Cluniac priory havde nogle af hans relikvier.