Onsdag 00:00

Odin gav sit ene øje i bytte for, at drikke vand fra visdommens kilde, kaldet Mimers brønd. Han blev herefter alvidende.

                Onsdag 00:00

Onsdag: Opkaldt efter den nordiske gud Odin, oldnordisk: odinsdagr. Odin herskede over sindet (visdom), kommunikation (med sine dyr, som fløj ud i verden) og kundskab. Derfor er onsdag specielt god til bl.a. spådom og magi, der har med kommunikation og viden at gøre.
Hans romerske modstykke er Merkur, budbringeren med de magiske sandaler og hjelmen, som lod ham flyve gennem luften med en enorm fart - som ellers kun tankerne kan.
Farverne, der er associeret med Merkur er stærke og klare, energigivende og bruges for at stimulere sindet i stedet for følelserne. Eksempler er gul eller orange.
På latin: dies Mercurii Feria IV, Feria quarto, fransk: Mercredi.
Dagens tema: Analytisk bearbejdelse :
'hvordan hænger det sammen, alt hvad jeg har erfaret?'; den intellektuelle syntese er udtrykt i onsdagens intellekt-symbol Odin, Merkur.
Når man er født en onsdag:
Onsdagsbørn er født til glæde og smil.

Fakta om: 03. juli Dagens navn er: CORNELIUS

Cornelius dag: Dagen er sandsynligvis opkaldt efter pave Cornelius.
Cornelius var pave i den romersk-katolske kirke og blev kåret som helgen. Han blev valgt som pave i marts 251 i en periode, hvor den romerske kejser Decius ikke var så aktiv med forfølgelserne af de kristne. Hans valg blev modarbejdet af Novatian, som fastholdt synspunktet om, at ikke engang paverne kunne forlade alvorlige synder som mord, utroskab og frafald fra kristendommen, men at disse kun kunne forlades ved dommedag. Cornelius mente modsat, at paverne kunne forlade disse alvorlige synder. Med støtte fra Cyprianus vandt hans tilhængere striden og han blev valgt som pave. Novatian flygtede fra Rom, men hans tilhængere dannede en sekt (novatianisme), der blev betragtet som kættersk af resten af kristenheden.
Af Cyprianus' skrifter, der bakkede op om Cornelius, fremgår det, at den romersk kirke på det tidspunkt havde 155 gejstlige og forsørgede omkring 1.500 enker og fattige.
Efter to års regering, mens Trebonianus Gallus var kejser, blev Cornelius forvist til Centuricellae (Civitavecchia), hvor han døde. Han fejres sammen med Cyprianus 13. september. Dette var dog ikke hans dødsdag, idet han døde i juni 253 efter kun to år og tre måneder i pavestolen.

Cornelius (San Cornelio) St. Cornelius, fra Rom. Han var pave fra 6. eller 13. marts 251 til juni 253. Cornelius var pave i den romersk-katolske kirke og blev kåret som helgen. Han blev valgt som pave i marts 251 i en periode, hvor den romerske kejser Decius ikke var så aktiv med forfølgelserne af de kristne. Hans valg blev modarbejdet af Novatian, som fastholdt synspunktet om, at ikke engang paverne kunne forlade alvorlige synder som mord, utroskab og frafald fra kristendommen, men at disse kun kunne forlades ved dommedag. Cornelius mente modsat, at paverne kunne forlade disse alvorlige synder. Med støtte fra Cyprianus vandt hans tilhængere striden, og han blev valgt som pave. Novatian flygtede fra Rom, men hans tilhængere dannede en sekt (novatianisme), der blev betragtet som kættersk af resten af kristenheden. Af Cyprianus' skrifter, der bakkede op om Cornelius, fremgår det, at den romersk kirke på det tidspunkt havde 155 gejstlige og forsørgede omkring 1.500 enker og fattige. Efter to års regering, mens Trebonianus Gallus var kejser, blev Cornelius forvist til Centuricellae (Civitavecchia), hvor han døde.

Cornelius pave og martyr

Født i Rom. Død juni 253 i Civitavecchia. Festdag 16. september. Efter Skt. Fabians martyrium i 250 tog det over et år, før den romerske gejstlighed så sig i stand til at vælge en biskop, dvs. Cornelius, i hans sted. Dette skyldtes fortsatte forfølgelser af de kristne og uenighed mellem de kristne selv. Et parti, ledet af præsten Novatian, hævdede således, at apostasi var en utilgivelig synd, og at Kirken ikke havde nogen magt til at tilgive og genindlemme mennesker, der var faldet fra under forfølgelserne og siden havde fortrudt det. Cornelius afviste denne lære, og Novatian opkastede sig som mod-biskop af Rom. Cornelius blev især støttet af Skt. Cyprian i Afrika og Skt. Dionysius af Alexandria, og Novatian og hans lære blev fordømt på koncilerne i Kartago og Rom. Bevarede breve fra Cyprian vidner om Cornelius' godhed og gavmildhed. Da forfølgelserne tog til igen, blev han forvist til Centumcellae (Civitavecchia). Han døde kort efter og æres traditionelt som martyr. Han kan være bukket under for strabadserne i sit eksil, men der er intet historisk belæg for senere udsagn om, at han skal være blevet halshugget.

Pave Cornelius var leder af den katolske kirke fra 6 eller 13 marts 251 til sit martyrium i 253.

Kristen-forfølgelserne

Kejser Decius, der regerede fra 249 251 annonce, forfølges kristne i Romerriget temmelig sporadisk og lokalt, men starter januar i år 250, han beordrede alle borgere til at udføre en religiøs offer i overværelse af kommissærerne, eller andet ansigt død. Mange kristne nægtede og blev martyr (muligvis inklusive paven, St. Fabian, på 20 januar), mens andre spiste i ofre for at redde deres eget liv. To skoler til at tænke opstod efter forfølgelsen. Ene side, ledet af Novatian, der var en præst i bispedømmet af Rom, mente, at dem, der havde stoppet praktiserende kristendommen under forfølgelsen ikke kunne godtages tilbage i kirken selvom de angrede. Under denne filosofi, ville den eneste måde at genindtaste kirken være re-dåb. Den modsatte side, herunder Cornelius og Cyprianus, biskoppen af Karthago, ikke tro på behovet for re-dåb. I stedet troede de, at synderne bør behøver kun at vise anger og ægte omvendelse skal hilses velkommen tilbage i kirken. I håb om, at kristendommen vil blegne, forhindrede Decius valget af en ny pave. Men snart bagefter Decius var tvunget til at forlade området for at bekæmpe de invaderende goterne, og mens han var væk blev der afholdt valg til paven. I 14 måneder uden en pave, var den førende kandidat, Moses, døde under forfølgelse. Novatian mente, at han ville blive valgt, men Cornelius blev ufrivilligt valgt enogtyvende paven i marts 251.

Pavedømmet

Novatian blev meget vred, ikke blot at han ikke blev valgt til pave, men at en person, der ikke tror på rebaptism var. Han proklamerede sig dermed Modpave (rival) til Cornelius, køre et skisma gennem kirken. Efter corneliuss udnævnelse til pavestaten blev Novatian mere stringent i sin filosofi, overbevist om, at biskopperne ikke kunne tilgive værste synder, og at sådanne synder kun kunne blive forsonet på dommedag. Cornelius havde støtte fra St. Cyprian, St. Dionysius, og de fleste afrikanske og østlige biskopper mens Novatian havde støtte fra et mindretal af præster og lægfolk i Rom, der ikke anerkende Cornelius som pave. Corneliuss næste handling var at indkalde til en synode af 60 biskopper til at gentage sig selv som den retmæssige paven og Rådet ekskommunikeret Novatian samt alle Novatianists. Også taget op i synoden var at kristne, der stoppede praktiserer under kejser Decius forfølgelse kunne modtage nadveren kun efter at gøre bod. Dom af synoden blev sendt til de kristne biskopper, mest bemærkelsesværdigt biskop i Antiochia, en hård Novatian supporter for at overbevise ham om at acceptere corneliuss magt. Breve som Cornelius sendt til omkringliggende biskopper give viden om størrelsen af kirken i perioden. Cornelius nævner at på tidspunktet, Roman Church havde, "seks og fyrre præster, syv diakoner, syv sub-deacons, to og fyrre følgesvende, fifty to ostiarii, og over et tusinde fem hundrede enker og personer i nød." Hans breve også informere at Cornelius havde en stab på over 150 gejstlige medlemmer og kirken fodret over 1.500 mennesker dagligt. Fra disse numre, det er blevet anslået, at der var mindst 50.000 kristne i Rom under pavedømmet af pave Cornelius.

Død og breve

Decius blev dræbt i kamp med goterne i juni 251; umiddelbart efter denne blev Trebonianus Gallus kejser. Forfølgelse begyndte igen i juni 252, og pave Cornelius blev forvist til Centumcellae i Italien, hvor han døde i juni 253. Det liberiske katalog viser hans død som værende fra prøvelser i forvisning; senere kilder hævder dog, blev han halshugget. Cornelius er ikke begravet i kapellet af paver, men i en nærliggende catacomb, og indskriften på hans grav er på Latin, i stedet for græske af hans forgængere pave Fabian og efterfølgende opgaves Lucius. Det lyder: " Cornelius Martyr." Cornelius skrivelser i eksil er alle skrevet i den dagligdags Latin af perioden i stedet for den klassiske stil bruges af de uddannede som Cyprian, teolog og biskop, samt Novatian, som også var en filosof. Dette tyder på, at Cornelius kom ikke fra en ekstremt velhavende familie og dermed ikke fik en sofistikeret uddannelse som barn. Et brev fra Cornelius i eksil nævner et kontor for "Eksorcisten" i kirken for første gang. Kanonisk ret dikterede, at hver bispedømme skal have en eksorcist, en tradition, der fortsatte indtil de mindre ordrer blev undertrykt af Paul VI i 1972.

Der refereres til i historie

St. Cornelius nævnes ikke meget i de fleste tekster. Når han refererer til, synes det at være sammen med hans anti-pope Novatian, der til sidst grundlagde sin egen kirke med hans egen biskopper; hans forgænger St. Fabian; eller hans efterfølger St. Lucius. Hans pavedømmet var korte, regerende to år, tre måneder, og ti dage, og lidt cirkulerede sandsynligvis på tidspunktet på grund af forfølgelsen i Christian Centre. Over tid synes St. Cornelius at have været overset og forbigået til andre store katolske paver hvis papacies varede længere, havde mere politisk magt og indflydelse andre kulturer. Men mens Cornelius er en temmelig uklare religiøs figur, har hans mandater formet kirken i historiske måder.

Dyrkelse

Nogle af hans relikvier blev flyttet til Tyskland i middelalderen; hans hoved blev hævdet af Kornelimünster Abbey nær Aachen. I Rhinlandet var han også en skytshelgen for elskere. En legende knyttet Cornelius fortæller om en ung kunstner, der var bestilt til at dekorere Corneliuskapelle i Selikum bydel i Neuss. Datter af en lokal townsman faldt i kærlighed med kunstneren, men hendes far forbød ægteskab, bemærke, at han kun ville samtykke hvis paven gjorde så godt. Mirakuløst, statuen af Cornelius lænede sig frem fra alteret og velsignede parret, og de to elskende blev således gift. Cornelius, sammen med Quirinus af Neuss, Hubertus og Anthony den Store, blev æret som en af de fire hellige Marshals i Rhinlandet under den sene middelalder. En legende fortalt på Carnac stater, at dens sten var engang hedenske soldater, der var blevet forvandlet til sten af Cornelius, der flygter fra dem. Den katolske kirke fejrede Cornelius af ære ham, med hans helgendag den 16 September, som han deler med sin gode ven St. Cyprian. Hans helgendag var oprindeligt den 14 September, den dato, på hvilken både St. Cyprian og St. Cornelius blev martyr, som foreslået af St. Jerome. St. Cornelius hellige navn betyder "slaget horn", og han er repræsenteret i ikoner med en pave, enten holde nogle form af koens horn eller med en ko i nærheden. Han er protektor mod ørepine, epilepsi, feber, trækninger, og også af kvæg, husdyr, ørepine syge, epileptikere og byen Kornelimünster, Tyskland, hvor hovedet er placeret.