Søndag 00:00

Solvognen herover, der kan ses på Nationalmuseet, er et nationalklenodie i bronze og guld fra bronzealderen. Solvognen er en hulstøbt hest, der trækker en solskive. Hesten og skiven står på resterne af seks hjul. Solskiven er belagt med guld med fine mønstre.
Solvognen blev fundet den 7. september 1902 i Trundholm Mose, Nørre Asmindrup Sogn i Odsherred i forbindelse med den første pløjning af mosen. Finderen, Frederik Willumsen, hjembragte fundet, og lod sin søn lege med hesten i den tro, at figuren bare var et stykke gammelt legetøj.
Solvognen er dateret til ældre bronzealder, ca. 1350 f.Kr.

                Søndag 00:00

Søndag: Navnet kommer fra det nordiske sunnudagr eller 'soldag', og søndag er derfor forbundet med solen, solguder og med solens gyldne og gule farver.
Solens energi bringer liv, hvilket også påvirker søndag, lige som det er god tid for at fremme helse og velstand.
Solen/Solaris. latin: dies Solis Feria I, Feria primo. Var oprindeligt den første dag i ugen jvf. skabelsesberetningen i Bibelen: "På den første dag skabte han lyset ..."
Blev tidligere også kaldt Sønnens dag, fordi Jesus blev født på en søndag.
Dagens tema: Befrugtning :
'viljens fødsel'; udtrykt i søndagens Sol, der netop symboliserer vilje, jeg, individualitetens nedslag i evighedens cykliske processer.
Når man er født en søndag:
Søndagsbørn skal leve længe og hele sin tid have fuldt op af penge.

Fakta om: 13. juli Dagens navn er: MARGARETHE

Margarethes dag: Margarethe var datter af hedenske forældre, hendes far var hedensk ypperstepræst. Hun blev i al hemmelighed opdraget og døbt, som kristen af sin amme. Da det blev opdaget, blev hun af sin far overgivet til den lokale statholder, som forsøgte at overtale hende til, at fornægte kristendommen og gifte sig med ham. Margarethe fastholdt sin tro og blev til sidst offentligt henrettet ved halshugning.
Hærføreren Olymbrias havde forelsket sig i den smukke og fromme Margarethe, men hun ville kun leve for sin kristne tro og ville ikke giftes med Olymbrias. Som straf lod han hende halshugge offentligt. Gud lovede hende i hendes dødsstund, at intet barn skulle fødes lamt, blindt eller stumt, hvis det fødtes i et hus, som var helliget hendes minde. Derfor blev hun barselskvindernes skytshelgen.

Margarethe omtales i en legende fra 800-tallet, som en martyr fra Antiochia (nuv. Antakya, Tyrkiet).
Under sit martyrium udholdt Margaretha så mange pinsler, at tilskuerne lod sig omvende til den kristne tro. I sit fængsel mødte hun først en drage, der ville opsluge hende, men som forsvandt, da hun gjorde korsets tegn. Dernæst mødte hun Djævelens overmand Beelzebub, der straks mistede sin magt ved synet af hende. Hun tvang Djævlen til at fortælle, hvorledes han lokkede mennesker til sig og hvorledes de onde ånder var sluppet ud af den flaske, Salomon havde lukket dem ind i.
Hun er en af De fire store Jomfruer. Hun regnes for en af de 14 nødhjælpere, med barnefødsel og barnsnød, som særligt område. Død 275.

Om en anden Margarethe (dansk) fortælles, at hun efter sin død bliver begravet i uindviet jord, da hendes mand hævder, at hun har begået selvmord. Men der sker undere ved hendes grav og i 1177 lader hendes slægtning biskop Absalon hende bisætte i Roskilde.

Margarethe jomfru-Martyren, kendt som Margarethe af Antiokia (i Pisidien) i vest, og som Sankt Marina den store-Martyr i øst, bliver fejret som en helgen af den romersk-katolske og den Anglikanske kirke den 20. juli og 17. juli i den ortodokse kirke. Der har været sat spørgsmålstegn ved hendes historiske eksistens. Hun blev erklæret apokryf af Pave Gelasius I i 494, men hengivenhed til hende genoplivedes i vesten under korstogene. Efter sigende skulle hun have lovet meget kraftige aflad til dem, der skrev eller læste hendes liv, eller påberåbte hendes intercessions; dette hjalp uden tvivl med til spredningen af hendes kult.

Fortælling

Ifølge versionen af historien i den Gyldne legende, var hun indfødt i Antiokia, og hun var datter af en hedensk præst ved navn Aedesius. Moderen døde snart efter hendes fødsel, blev Margarethe blev plejet af en from kvinde fem eller seks ligaer fra Antiokia. Da hun omfavnede kristendommen og indviede sin uskyld til Gud, blev hun forstødt af hendes far, vedtaget af hendes sygeplejerske og boede i landet at passe får sammen med hendes plejemor (i det nuværende Tyrkiet). Olybrius, guvernør i den Roman Diocese i øst, bad om at måtte gifte sig med hende, men prisen slulle være hendes forsagelse af kristendommen. Ved sin afvisning blev hun brutalt tortureret, herunder fandt forskellige mirakuløse hændelser sted. En af disse er involveret bliver opslugt af Satan i form af en drage, hvorfra hun flygtede i live, da korset hun bar irriterede dragens indre. Den gyldne legende, i en atypisk passage af skepsis, beskriver denne sidste hændelse som "apokryf og skal ikke blive taget alvorligt". Hun blev dømt til døden i 304 e.kr.

Sankt Margarethe, som Sankt Marina, med associationer til hav, 'kan igen pege på en ældre gudinde tradition', der afspejler den hedenske gudinde Aphrodite.

Dyrkelse

Den østlige ortodokse kirke kender Margarethe som Sankt Marina, og fejrer hendes festdag den 17. juli. Hun er også blevet identificeret med Sankt Pelagia. "Marina" er Latin svarende til det græske navn "Pelagia", som ifølge en legende også blev kaldt Margarita. Vi har ingen historiske dokumenter der viser, at St. Margarethe adskiller sig fra St. Pelagia. Græske Marina kom fra Antiokia, Pisidien (i modsætning til Antiokia i Syrien), men denne skelnen blev tabt i Vesten.

Kulten for Sankt Margarethe blev meget udbredt i England, hvor mere end 250 kirker er dedikeret til hende, den mest berømte er, St. Margareth, Westminster, sognekirke for det britiske House of Parliament i London. Nogle betragter hende som skytshelgen for graviditet. I kunsten er hun normalt afbilledet under flugt fra, eller stående ovenfor, en drage.

Hun er anerkendt som helgen af den romersk katolske kirke og er opført som sådan i den Roman Martyrology den 20. juli. Hun var også inkluderet fra det tolvte til det tyvende århundrede blandt de hellige der skulle mindes hvor Romersk Rite blev fejret, men blev derefter fjernet fra listen på grund af den helt fantastiske karakter af historierne fortalt om hende. Margarethe er en af de 14 hellige nødhjælpere og er en af de helgener, der talte til Jeanne d'Arc.