Søndag 00:00

Solvognen herover, der kan ses på Nationalmuseet, er et nationalklenodie i bronze og guld fra bronzealderen. Solvognen er en hulstøbt hest, der trækker en solskive. Hesten og skiven står på resterne af seks hjul. Solskiven er belagt med guld med fine mønstre.
Solvognen blev fundet den 7. september 1902 i Trundholm Mose, Nørre Asmindrup Sogn i Odsherred i forbindelse med den første pløjning af mosen. Finderen, Frederik Willumsen, hjembragte fundet, og lod sin søn lege med hesten i den tro, at figuren bare var et stykke gammelt legetøj.
Solvognen er dateret til ældre bronzealder, ca. 1350 f.Kr.

                Søndag 00:00

Søndag: Navnet kommer fra det nordiske sunnudagr eller 'soldag', og søndag er derfor forbundet med solen, solguder og med solens gyldne og gule farver.
Solens energi bringer liv, hvilket også påvirker søndag, lige som det er god tid for at fremme helse og velstand.
Solen/Solaris. latin: dies Solis Feria I, Feria primo. Var oprindeligt den første dag i ugen jvf. skabelsesberetningen i Bibelen: "På den første dag skabte han lyset ..."
Blev tidligere også kaldt Sønnens dag, fordi Jesus blev født på en søndag.
Dagens tema: Befrugtning :
'viljens fødsel'; udtrykt i søndagens Sol, der netop symboliserer vilje, jeg, individualitetens nedslag i evighedens cykliske processer.
Når man er født en søndag:
Søndagsbørn skal leve længe og hele sin tid have fuldt op af penge.

Fakta om: 14. juli Dagens navn er: BONAVENTURA

Bonaventuras dag: Bonaventura (Giovanni Fidanza født Bagnoregio). Født mellem 1217 og 1221 og død i Lyon 1274. I sin ungdom bliver han dødelig syg, men kommer sig, da hans moder lover St. Frans, at lade ham indtræde i Franciskanerordenen. Han blev således franciskanermunk, teolog/filosof, biskop/kardinal og blev siden helgenkåret.
Giovanni Fidanza, der var en af skolastikkens største teologer, er bedst kendt under navnet Bonaventura (da Bagnoregio), som han antog ved sin indtrædelse i franciskanerordenen. Han var knyttet til universitetet i Paris, hvor han var samtidig med Thomas Aquinas, som han var ven med.
Han blev biskop og kardinal i Albano og efter sin død kanoniseret og betragtet som en af de store kirkelærere. Han var gennem 17 år fra 1257 generalminister, øverste leder af franciskanerordenen.
Han har skrevet den biografi over Frans af Assisi "Legenda Maior", som af ordenen blev betragtet som den endelige og officielle.
Død i Lyon 1274. Han blev helgenkåret i 1482.

Franciskanerhelgenen San Bonaventura da Bagnoregio fødtes i Bagnoregio i Toscana omkring 1221 og fik navnet Giovanni Fidanza. Som barn fik han undervisning hos Franciskanerne i sin hjemby og senere kom han til Paris, hvor han studerede teologi fra 1236 til 1242.
I 1243 trådte San Bonaventura ind i Franciskaner-Ordenen og 10 år efter ansøgte han om en stilling som underviser ved det parisiske universitet, hvortil han dog først blev knyttet i 1257.
I mellemtiden var han blevet valgt til leder af Franciskaner-Ordenen og senere blev han udnævnt til Kardinal og Biskop i Albano Laziale.
Det faldt i San Bonaventura's lod at skulle føre Franciskanerne gennem en urolig periode, hvor forskellige holdninger til San Francesco's fattigdomsideal stødte sammen og splittede Ordenen i 2 fløje: "spiritualerne", der ønskede at liv i absolut fattigdom og "konventualerne", som gik ind for en mindre streng fattigdom, hvor de forskellige munkesamfund havde tilladelse til at have ejendom.
Som leder af Franciskaner-ordenen rejste San Bonaventura rundt og besøgte de forskellige klostre og han grundlagde også mange nye.
San Bonaventura døde den 15. Juli 1274 i Lyon, hvor han opholdt sig som deltager i det økumeniske Koncil. han blev helgenkåret i 1482 og fejres den 15. Juli. Han er beskytter af teologer, bude, dragere og vævere. San Bonaventura fremstilles ofte i sin bispedragt over Franciskaner-kutten sammen med kardinalhatten, en bog, et kors, en engel eller et hostie-skrin.
San Bonaventura skrev flere teologiske værker, blandt andre "Il Breviloquium" og opbyggelsesbogen "Itinerarium mentis in Deum" ("Åndens vej til Gud"), som vandt stor udbredelse i de følgende mange hundrede år og i 1588 blev han proklameret kirkelærer med tilnavnet "Doctor Seraphicus" ("Englelig lærer").

Som filosof repræsenterer Bonaventura en udpræget kontrast til sine samtidige, Roger Bacon og Thomas Aquinas.
Mens disse kan betragtes som repræsentanter for henholdsvis naturvidenskab i sin vorden og aristotelisk skolastik i dens mest perfekte udformning, så præsenterer han os for den mystisk og platonske form for tænkning, som allerede i en vis udstrækning fundet udtryk hos Hugo af St. Victor, Richard af St. Victor og Bernhard af Clairvaux.
For ham er det rene intellektuelle element, om ikke fraværende, så af mindre interesse i sammenligning med følelsernes og hjertets levende kraft.
Han brugte Aristoteles' autoritet i samklang med de bibelske og patristiske tekster og han tilskrev meget af tidens hæretiske til bestræbelserne for adskille den aristoteliske filosofi fra katolsk teologi.
Ligesom Thomas Aquinas, men hvem han delte adskillige grundlæggende synspunkter i telogiske og filosofiske spørgsmål, bekæmpede han indædt den aristoteliske antagelse af verdens evighed.
Men den platonisme som han modtog var Platon som han blev forstået af Augustin og som han havde fundet sit nedslag i den aleksandrinske skole og hos forfatteren af de mystiske skrifter som går under navnet Dioysius Areopgiten.