Søndag 00:00

Solvognen herover, der kan ses på Nationalmuseet, er et nationalklenodie i bronze og guld fra bronzealderen. Solvognen er en hulstøbt hest, der trækker en solskive. Hesten og skiven står på resterne af seks hjul. Solskiven er belagt med guld med fine mønstre.
Solvognen blev fundet den 7. september 1902 i Trundholm Mose, Nørre Asmindrup Sogn i Odsherred i forbindelse med den første pløjning af mosen. Finderen, Frederik Willumsen, hjembragte fundet, og lod sin søn lege med hesten i den tro, at figuren bare var et stykke gammelt legetøj.
Solvognen er dateret til ældre bronzealder, ca. 1350 f.Kr.

                Søndag 00:00

Søndag: Navnet kommer fra det nordiske sunnudagr eller 'soldag', og søndag er derfor forbundet med solen, solguder og med solens gyldne og gule farver.
Solens energi bringer liv, hvilket også påvirker søndag, lige som det er god tid for at fremme helse og velstand.
Solen/Solaris. latin: dies Solis Feria I, Feria primo. Var oprindeligt den første dag i ugen jvf. skabelsesberetningen i Bibelen: "På den første dag skabte han lyset ..."
Blev tidligere også kaldt Sønnens dag, fordi Jesus blev født på en søndag.
Dagens tema: Befrugtning :
'viljens fødsel'; udtrykt i søndagens Sol, der netop symboliserer vilje, jeg, individualitetens nedslag i evighedens cykliske processer.
Når man er født en søndag:
Søndagsbørn skal leve længe og hele sin tid have fuldt op af penge.

Fakta om: 04. august Dagens navn er: DOMINICUS

Dominicus dag: Født ca. 1170. I 1196 blev Dominicus kannik i Osmas domkirke. Her blev han præsteviet og blev ved domkirken i 7 år inden han fulgte med sin biskop, Diego, til Lund for at møde ærkebiskop Anders Sunesen.
I marts 1206 begyndte Dominicus og Diego, at prædike om frivillig fattigdom i Montpellier og i 1207 grundlagde Dominicus det første kloster, nonneklostret i Prouille.
Han stiftede Dominikanermunkenes orden i 1215, de kaldes også Herrens hunde (Domini canes) eller Sortebrødremunkene, grundet deres sorte munkekutter. De tilhørte tiggermunkene, som frasagde sig al verdsligt gods og levede af andres donationer. Han levede derfor meget asketisk; gav sine ejendele til de fattige, sov altid på den bare jord, om livet bar han en tung jernkæde.
En samtidig beskrivelse af Dominicus fra nonnen Søster Cecilia lyder:
"Han var af medium højde: hans krop smidig, hans ansigt venligt og tillidsfuldt, hans hår og skæg blondt med lidt røde stænk, hans øjne smukke. Fra hans pande og øjne sås en strålende glans som vandt beundring og ærbødighed hos alle. Han virkede altid glad og smilende med undtagelse af, når han blev fyldt af medlidenhed og sorg over hans naboer. Hans hænder var lange og venlige og hans magtfulde stemme nobel og klangfuld. Han var ikke det mindste skaldet og bar den religiøse kronragning fuldstændigt, stænket med nogle få hvide hår".
I april 1215 tilsluttede de første 2 brødre sig Dominicus i Toulouse. De boede sammen og delte alt hvad de ejede. Her blev grunden lagt for den nye orden, som pave Honorius III bekræftede den 22. december 1216.
Dominicus døde i år 1221.

Sankt Dominic (spansk: Santo Domingo), også kendt som Dominic af Osma og Dominic af Caleruega, ofte kaldet Dominic de Guzmán og Domingo Félix de Guzmán (1170-August 6, 1221), var en spansk præst og stifter af dominikanerordenen. Dominic er skytshelgen for astronomer.

Sangen

"Dominique" var en fransk melodi fra ca. 1963, af Soeur Sourire i Belgien, også kendt som den syngende nonne. Den handler om Sankt Dominicus, den spanskfødte præst og stifter af Dominikanerordenen, som han var medlem af.
Indsunget på dansk af Katy Bødtker samme år.

Liv
Fødsel og afstamning

Dominic blev født i Caleruega, halvvejs mellem Osma og Aranda de Duero i gamle Castilla, Spanien. Han var opkaldt efter Sankt Dominic af Silos, der siges at være skytshelgen for håbefulde mødre. Benediktinerklostret af Santo Domingo de Silos ligger nogle kilometer nord for Caleruega.

I de tidligste narrative kilde, af Jordan af Sachsen, er Dominics forældre ikke navngivet. Historien er fortalt, før hans fødsel hans golde mor gjorde en pilgrimsrejse til Silos og drømte at en hund sprang fra hendes livmoder med en fakkel i munden, og "syntes at sætte jorden i brand". Denne historie er sandsynligvis opstået, da hans orden blev kendt, efter hans navn, som den Dominikanske orden, Dominicanus på Latin og et ordspil fortolkes som Domini canis: "Hund af Herren". Jordan tilføjer, at Dominic blev opdraget af sine forældre og en morbroder, der var ærkebiskop. Han blev opkaldt til ære for Dominic af Silos. Undladelse af at navngive hans forældre er ikke usædvanligt, da Jordan skrev en historie om ordenens tidlige år, snarere end en biografi af Dominic. En senere kilde, stadig fra 1200-tallet angiver deres navne som Juana og Felix. Næsten et århundrede efter Dominics fødsel, hævdede en lokal forfatter, at Dominics far var "vir venerabilis et dives in populo suo" ("en beæret og velhavende mand i hans landsby"). Rejse fortælling af Pero Tafur, skrevet circa 1439 (om en pilgrimsrejse til Dominics grav i Italien), hævder, at Dominics far tilhørte familien de Guzmán, og at hans mor tilhørte familien Aça eller Aza. Dominics mor, Jane af Aza, blev saligkåret af Pave Leo XII i 1828.

Uddannelse og tidlig karriere

Dominic blev uddannet i skolerne i Palencia (de blev et universitet snart bagefter) hvor han helliget seks år til kunst og fire til teologi. I 1191, da Spanien var hærget af sult, unge Dominic gav væk sine penge og solgte sit tøj, møbler og endda dyrebare manuskripter for, at give de sultne mad. Dominic har angiveligt fortalt sin forbavsede medstuderende: "Vil du have mig undersøge fra disse døde skind, når mænd er ved at dø af sult?" I 1194, i en af alder omkring 25, tiltrådte Dominic Canons regelmæssig i Kannik-embederne af Osma, efter Sankt Benedikts orden.

I 1203 eller 1204 ledsagede han Diego de Acebo, biskop i Osma, på en diplomatisk mission for Alfonso VIII, konge af Castilien, nemlig at sikre et brud i Danmark til kronprins Ferdinand. Udsendinge rejste til Danmark via Aragon og den sydlige del af Frankrig. Der, stødte Dominic og Diego katharerne, en kristen religiøs sekt med gnostiske og dualistiske overbevisninger, som den romersk katolske kirke anså for kættersk. Forhandlingerne er afsluttet, men prinsessen døde inden de forlader for Castilla.

Grundlaget for dominikanerne

I 1215 etableret Dominic sig, med seks tilhængere, i et hus af Peter Seila, en rig bosiddende i Toulouse. Han udsat for sig selv og sine kammerater monastiske reglerne for bøn og bod; og i mellemtiden biskop Foulques gav dem skrevet myndighed til at prædike i hele det område af Toulouse.

I samme år gik året for den fjerde Lateran Rådet, Dominic og Foulques til Rom for at sikre godkendelse af paven, Innocens III. Dominic vendte tilbage til Rom et år senere, og fik endelig skrevet myndighed i December 1216 og januar 1217 af den nye pave Honorius III for en orden til at hedde "Prædikant ordenen" ("Ordo Praedicatorum", eller "O.P.", populært kendt som dominikanerordenen).

Senere i livet

Velsignet Cecilia Caesarini, der blev modtaget af St. Dominic ind i sin nye ordre, i hendes alders beskrev ham som "...thin og midterste højde. Hans ansigt var smuk og lidt fair. Han havde rødlige hår og skæg og smukke øjne....Hans hænder var lang og fin og hans stemme pleasingly resonant. Han fik aldrig skaldet, selvom han havde den fulde tonsure, som var blandet med et par grå hår.

Selv om han rejste flittigt for at opretholde kontakt med sin voksende broderskab af munkene, opslog Dominic sit hovedkvarter på Rom. I 1219 indbudt pave Honorius III Sankt Dominic og hans kammerater til at tage ophold på den gamle romerske basilica af Santa Sabina, som de gjorde ved tidlig 1220. Før tid havde munkene kun en midlertidig opholdstilladelse i Rom på klostret San Sisto Vecchio, som Honorius III havde givet til Dominic circa 1218 agter det at blive et kloster for en reformation af nonner i Rom under Dominics vejledning. Den officielle hjemmeside for stiftelsen af den Dominikanske kloster på Santa Sabina med sit studium conventuale, den første Dominikanske studium i Rom, opstod med juridisk overdragelse af ejendom fra pave Honorius III efter prædikanter på juni 5, 1222 selv brødre havde taget bopæl der allerede i 1220. Studium på Santa Sabina var forløberen for studium generale på Santa Maria sopra Minerva. Sidstnævnte ville blive omdannet i 1500-tallet i College på Sankt Thomas (Latin: Collegium Divi Thomæ), og derefter i det 20 århundrede i det pavelige universitet Sankt Thomas Aquinas, Angelicum placeres på kloster af hellige Dominic og Sixtus.

Det var i vinteren 1216-1217, i Ugolino de' Contis hus, at han først mødte William af Montferrat, Dominikansk broder, senere en nær ven.

Dominic ankom til Bologna den 21. December 1218. Et kloster blev etableret på Mascarella kirken af den velsignede Reginald Orléans. Snart bagefter måtte de flytte til kirken San Nicolò vinmarker. Dominic bosatte sig i denne kirke og holdt i denne kirke to første generelle kapitler i rækkefølgen. Han døde der den 6. August 1221 og blev flyttet til en simpel sarkofag i 1233.

I 1267 blev Dominics jordiske rester flyttet til helligdommen, lavet af Nicola Pisano, og hans værksted.

Ifølge Guiraud, Dominic afstået fra kød, "observerede erklærede faster og perioder med stilhed", "valgte de værste boliger og det ringeste tøj", og "tillod sig aldrig luksus af en seng". "Når du rejser, han lokke rejse med åndelig instruktion og bønner" (også Guiraud). Guiraud også, at "så snart Dominic passerede grænserne for byer og landsbyer, han tog sin sko, og dog skarpe sten eller torne, han travede på hans måde barfodede" og at "regn og andre ubehageligheder fremkaldte fra hans læber lutter lovprisning til Gud".

Dominic døde i en alder af 51, ifølge Guiraud "opbrugt af bodsøvelser og arbejdsindsats i sin karriere". Han havde nået kloster af St. Nicholas på Bologna i Italien, "træt og syg med feber". Guiraud hedder det, at Dominic "gjorde munkene lå ham på nogle afskedigelsen strakte sig på jorden" og at "kort tid, der forblev til ham blev brugt i formane sine tilhængere til at nære næstekærlighed, at bevogte deres ydmyghed og gøre deres skat ud af fattigdommen". Han døde ved middagstid på 6 August 1221.

Inkvisitionen

Hvilken del Dominic personligt havde i proceedings of den middelalderlige inkvisition har været omstridt i århundreder. De historiske kilder fra Dominics egen fortælle periode os noget om hans engagement i inkvisitionen. Som et nyere historiker stater: "var Dominic først af inkvisitorer? Svaret er kategorisk: på ingen måde! Simpel kronologi er tilstrækkeligt for at løse problemet: Dominic døde i 1221, og kontoret for inkvisitionen grundlagt ikke indtil 1231 i Lombardiet og 1234 i Languedoc". Faktisk har flere tidlige dominikanerne Bliv inkvisitorer. Men senere forskellen mellem Dominic og nogle af hans tidlige tilhængere ville være tildækket. For eksempel i 1400-tallet bestilt den spanske inkvisition kunstneren Peter Beruguette at skildre Dominic præsiderende ved en auto da fé. Således, de spanske inkvisitorer fremmes en historisk legende af hensyn til auto-begrundelse. Reagerer mod de spanske domstole, 1500 og 1600-tallet protestantiske polemicists gerne udviklet og foreviget legenden om Dominic inkvisitor. Dette billede gav tysk protestantisk kritikere af den katolske kirke et argument mod dominikanerordenen hvis prædike havde vist sig for at være en frygtindgydende modstander i landet i reformationen. Som Edward Peters bemærker: "I protestantiske historiografi af det sekstende århundrede en slags anti-dyrkelsen af St. Dominic voksede op." Således ser vi, hvordan Dominic Inquisitor, opfindelsen af katolske og protestantiske polemicists, blev en af de mest berømte figurer i sort forklaringen.

Rosenkrans

Spredning af Rosenkransen, en Maria hengivenhed, tilskrives forkyndelsen af St. Dominic. Rosenkransen har i århundreder været i hjertet af dominikanerordenen. Pave Pius XI udtalte at: "Marias Rosenkrans er i princippet og fundamentet ligesom Sankt Dominics orden hviler for at gøre perfekte liv af dets medlemmer og opnåelse af frelse for andre."

I århundreder, har dominikanerne været medvirkende til at sprede Rosenkransen og understreger den katolske tro i kraft af Rosenkransen. St. Dominics festdag fejres med stor pragt og hengivenhed på Malta, i den gamle by Birgu og hovedstaden Valletta. Dominikanerordenen har meget stærke forbindelser til Malta og som en sag kendsgerning, Pave St. Pius V, selv en Dominikansk broder, hjulpet St. Johannes Ridderne med, at bygge byen Valletta.