Lørdag 00:00

Om billedet: Susanne i badet; Se mere her.

                Lørdag 00:00

Lørdag: Fra nordisk er dagen kendt som laugardagr (engelsk laundry) eller 'vaskedag' (efter det Olddanske ord Løgh der betyder bad), eftersom dette var en normal dag at bade på.
På dansk henviser navnet "lørdag" ikke til nogle planeter, men hvis man går videre til engelsk med "Saturday" refererer dette direkte til planeten Saturn – Saturn's Day.
Saturn beskrives som en gammel mand, som har ansvar for at holde styr på tiden i universet, og nogle af hans egenskaber er forsigtighed, bevaring og påpasselighed.
Han er det modsatte af generøsitet. Hans farver er mørke og jordlige; brun og sort.
På latin er lørdag opkaldt efter romernes gud Saturn. latin: dies Saturnis Feria VII, Feria septima.
Dagens tema: Afrundingen :
Er samtidig afslutningen, den beseglede skæbne, formen har besejret det flydende, usikre. Samtidig forlader bevidstheden projektet; udtrykt i Saturntegnet, der viser stoffets indfatning om bevidstheden; følelsen fanget i stoffet, materialismens fængsel.
I traditionel astrologi har Saturn et dårligt rygte pga. at den er associeret med melankoli, men alle planeter reflekterer både positive og negative ting.
Når man er født en lørdag:
Lørdagsbørn skal ingen sorger trykke.

Fakta om: 10. august Dagens navn er: LAURENTIUS

Laurentius dag: Laurentius var pave Sixtus II's ærkediakon og skatmester. Han nægtede at udlevere kirkens skatte til den romerske kejser Valerian under dennes forfølgelser af de kristne, i stedet mødte han op med en skare fattige og syge. Han blev derfor martyrdræbt 4 dage efter paven og det var efter eget ønske. Han blev lagt på en rist og stegt over en sagte ild og mens han lå på stegeristen, råbte han til sine bødler; Stegen er allerede færdig. Vend den og spis! Død i år 258.
Næst efter apostlene regnes han for Roms vigtigste helgen. Talrige kirker bærer hans navn, ligesom han hyppigt er gengivet inden for kirkekunsten, bl.a. på kalkmalerier.
Laurentius er desuden en af de hellige nødhjælpere.
Også i det katolske Norden blev Sct. Laurentius en betydelig helgen. Han var bl.a. skytshelgen for den nu tilsandede kirke ved Skagen og hans symbol - risten - indgår i Skagens byvåben.

Laurentius regnes blandt Roms vigtigste helgener. Han døde martyrdøden i år 258. I Norden kaldtes han Helliglars og Domkirken i Lund er indviet til Laurentius.
Laurentius stammede fra Aragonien i Nord-Spanien og var angiveligt en forbyttet kongesøn, der levede i skjul for omverdenen. Da pave Sixtus d. II under en rejse kom til Aragonien, havde Laurentius gemt sig oppe i et laurbærtræ for at få paven at se. Paven fik dog øje på drengen og fattede interesse for ham og tog ham i sin tjeneste. Han kaldte ham op efter laurbærtræet ved at give ham navnet Laurentius.
Laurentius blev ærkediakon (Skatmester) for for pave Sixtus II. Da paven blev fængslet af de hedenske myndigheder, bad han Laurentius passe på kirkens penge. Det gjorde han på en meget kristen måde, han delte simpelthen pengene ud til de fattige. Da Laurentius af kejserens soldater ved en kristenforfølgelse i 258 e.Kr. blev afkrævet kirkens værdier, samlede Laurentius alle de kristne i menigheden foran kejserens soldater og sagde, "Dette er kirkens rigdomme, de eneste og sande skatte som aldrig formindskes men forøges for hver dag" Kejseren blev rasende, Laurentius blev kastet i fængsel torteret og til slut brændt til døde liggende på en jernrist over et bål.
Sct. Laurentius mindes hvert år som den eneste helgen med et navngivet naturfænomen. I nætterne omkring den 10. august drypper Sct. Laurenti tårer fra himlen. Ud fra stjernebilledet Persus, som også kaldes for Perseiderne udstråler en fast tilbagevendende stjerneskudssværm.

Sct. Laurentii tårer

Hvert år midt i august, kort efter St. Laurentius dag, kommer meteorsværmen Perseiderne på besøg, fænomenet kaldes derfor "Sct. Laurentii tårer". Sværmen topper ved midnatstide, hvor der er gode chancer for, at se flere stjerneskud end sædvanligt. Stjerneskudene der ses fra denne sværm, frembringes af rester af kometen Swift-Tuttle. De udstråler fra et punkt mellem stjernebillederne Cassiopeia og Perseus. Bedste observationsmuligheder er fra midnat og frem til kl. 3, hvor dette punkt står højt på himlen og det er tilstrækkelig mørkt.

Laurentius af Rom

Han blev født omkring år 225 og var en af de syv diakoner i det gamle Rom under pave Sixtus II. Han blev martyr under kejser Valerians forfølgelser i 258.

Liv

St Laurentius menes, at været født i Spanien, på Huesca, en by i Aragon-regionen nær foden af Pyrenæerne. Som ung blev han sendt til Zaragoza at færdiggøre sin humanistiske og teologiske studier. Her mødte han den fremtidige pave Sixtus II, som var af græsk oprindelse, en af de mest berømte og meget værdsatte lærere i Zaragoza, som var en af rigets mest berømte uddannelsescentre. Til sidst forlod de begge Spanien og rejste til Rom. Da Sixtus blev pave i 257, ordinerede han St. Laurentius til diakon, og skønt stadig ung, udpegede ham, som den første blandt de syv diakoner, der gjorde tjeneste i den patriarkalske kirke. Han kaldes derfor "ærkediakon i Rom", en position af stor tillid, der omfattede pleje af statskassen og kirkens rigdomme, samt fordelingen af almisser blandt de fattige.

St. Cyprianus, biskoppen af Karthago, notérer, at de romerske myndigheder havde etableret en norm, ifølge hvilken alle kristne, der havde været frafaldet skulle henrettes og deres varer, konfiskeres af det kejserlige skatkammer. I begyndelsen af August 258, udstedte kejser Valerian et edikt, at alle biskopper, præster og diakoner straks skulle sendes i døden. Sixtus blev anholdt den 6. August 258, på kirkegården Skt. Callistus under hans helligholdelse af liturgien og henrettet straks.

Efter Sixtus død krævede præfekten i Rom, at St. Laurentius overgav kirkens rigdomme. St. Ambrose er den tidligste kilde til den fortælling, hvor St. Laurentius beder om tre dage til at samle rigdommene. Han arbejdede hurtigt for, at distribuere så meget kirkens ejendom til de fattige som muligt for, at undgå at de skulle blive beslaglagt af præfekten. På den tredje dag, i spidsen for en lille delegation, præsenterede han sig selv for præfekten, og da han får ordre til at overgive kirkens skatte, præsenterede han de fattige, forkrøblede, blinde og lidende og sagde, at disse var de sande skatte i kirken. Én kilde registrerer ham til præfekten, "kirken er virkelig rig, langt rigere end din kejser". Denne handling førte direkte til hans martyrium og kan sammenlignes med den parallelle romerske fortælling om Cornelias juveler.

Den 10. august led St. Laurentius, som den sidste af de syv diakoner, martyrdøden.

Det Hellige Bæger

Ifølge lore fik St. Laurentius ånd skaffet Alterkalken, der anvendtes under Kristi sidste nadver (den "hellige gral"), til Huesca, i nutidens Spanien, med et brev til et formodet lager, hvor den lå skjult og overset i århundreder. Når St. Augustine forbinder St. Laurentius med en Alterkalk, er det messekalken:

For i kirken, du ser, som du har regelmæssigt været fortalt, han havde embede som diakon; Det var der han fordelte den hellige kalk med Kristi blod.

Ifølge katolske er tradition den hellige gral et levn sendt af St. Laurentius til hans forældre i nordlige Aragon. Han overdrog denne hellige kalk til en ven, som han vidste ville rejse tilbage til Huesca, tilbage i klostret San Juan de la Peña, kernen i åndelig styrke for det nye Kongerige Aragon. Mens den Alterkalk nøjagtige rejse gennem århundreder er omstridt, er det accepteret af mange katolikker, at det var sendt af hans familie til dette kloster for bevarelse og veneration. Historiske optegnelser angiver Alterkalk har æret og bevaret af en række munke og klostre gennem tiderne. I dag er den hellige gral æret i en særlig kapel i den katolske katedralen i Valencia, Spanien.

Martyrium

Af tradition, var St. Laurentius dømt på San Lorenzo i Miranda, fængslet i San Lorenzo i Fonte og martyr på San Lorenzo i Panisperna. Philocalus Almanak for året 354 nævner, at han blev begravet i Via Tiburtina i Catacomb Cyriaca af Hippolytus og Justin Bekenderen, en presbyter. En af de tidlige kilder for martyrium var beskrivelsen af Aurelius Prudentius Clemens i hans Peristephanon, Salme II.

En velkendt legende har varet fra tidernes morgen. Som diakon i Rom, blev St. Laurentius anklaget for ansvaret for de materielle goder af kirken og fordelingen af almisse til fattige. St. Ambrose af Milano drejer sig om, at når St. Laurentius blev bedt om skatte af kirkens han bragte frem de fattige, blandt hvem han havde delt skatten som en almisse. "Se i disse fattige personer de skatte, som jeg lovede at vise dig; som jeg vil tilføje perler og ædelstene, disse enker og indviet jomfruer, som er kirkens kronen." Præfekten var så vred, at han havde et stort jerngittter tilberedt med kul under det, og havde Laurentiuss krop placeret på det (dermed St. Laurentius forening med jerngittter). Efter martyren havde lidt smerter i lang tid, legenden afslutter, han lavede sin berømte munter bemærkning, "Jeg er godt færdig. Slå mig over!" Dette stammer sin protektion af kokke og kokke.

Nogle historikere, som rev Patrick Healy, se traditioner for hvordan St. Laurentius blev martyr som "ikke værdig til tiltro", som den langsomme dvælende død ikke forenes "med udtrykkelig kommandoen indeholdt i edikt om biskopper, præster og diakoner (animadvertantur), som normalt betød halshugning." En teori om hvordan traditionen opstod er fremsat af Pio Franchi de' Cavalieri, der postulerer, at det var resultatet af en fejlagtig transskription, utilsigtet udeladelsen af bogstavet "p"-"som de sædvanlige og højtidelig formel for annoncerer død af en martyr-passus est ("han har lidt,"dvs, blev martyr) - det blev forsøgt at læse assus est (han var brændt)". Liber Pontificalis, der er afholdt for at tegne fra kilder uafhængigt af de eksisterende traditioner og Acta vedrørende Laurentius, bruger passus est om ham, det samme udtryk det bruger for pave Sixtus II (led martyrdøden ved halshugning under den samme forfølgelse).

Constantine er sagt har bygget en lille oratory til ære for St. Laurentius, som var en station på ruter af gravene i romerske martyrer af det syvende århundrede. Pave Damasus I genopbyggede eller reparerede kirken, nu San Lorenzo fuori le Mura, mens den mindre basilica di San Lorenzo in Panisperna var bygget over stedet for hans martyrium. Et jerngittter, som i martyriet, blev placeret af pave Paschalis II i kirken San Lorenzo in Lucina.

Mirakler

Liv og mirakler af St. Laurentius blev indsamlet i retsakter af St. Laurentius, men dette er nu tabt. Den tidligste eksisterende dokumentation af mirakler knyttet til ham er i skrifter af St. Gregory af Tours (538-594), der nævner følgende:

En præst ved navn Fr. Sanctulus var at genopbygge en kirke for St. Laurentius, som var blevet angrebet og brændt, og hyrede mange håndværkere til at udføre jobbet. På et tidspunkt under opførelsen befandt han sig med intet at fodre dem. Han bad til St. Laurentius for hjælp, og ser i sin kurv han fandt en frisk, hvidt brød brød. Det forekom ham for lille til at brødføde håndværkere, men i tro begyndte han at tjene det til mændene. Mens han brød brødet, det så ganges, at hans håndværkere spiste og levede af det i ti dage.

Dyrkelse

St Laurentius er en af de mest venerated helgener i den katolske kirke. Legendariske detaljerne ved hans død blev kendt til Damasus, Prudentius, Ambrose og Augustine. Kirken bygget over hans grav, San Lorenzo fuori le Mura, blev en af de syv vigtigste kirker i Rom og en favorit sted for romerske pilgrimsrejser. Hengivenhed for ham var udbredt af det fjerde århundrede. Da Perseide meteorregnen typisk opstår hvert år i midten af August på, eller i nærheden af, hans festdag henviser nogle til meteorregnen, som "St. Laurentius Tårer."

St Laurentius er især beæret over i byen Rom, hvor han er en af byens lånere. Der er flere kirker i Rom. dedikeret til ham, herunder San Lorenzo i Panisperna, traditionelt identificeret som stedet af hans henrettelse; området nær San Lorenzo basilica kaldes Quartiere San Lorenzo. Han er påberåbes af bibliotekarer, arkivarer, kokke og garvere som deres protektor. Hans fest på 10 August har rang af fest hele den katolske verden. På denne dag vises de relikvieskrin indeholdende hovedet brændte i Vatikanet for dyrkelse.

Slottet Escorial ved foden af Mt Abantos i Sierra de Guadarrama, blev bygget af Kong Philip II af Spanien til at fejre sejren over kong Henry II af Frankrig på slaget St. Quentin, der fandt sted på festmåltid af St. Laurentius, 10 August 1557. For at ære ham, var gulvet i dette imponerende bygningsværk lavet, som et jerngittter, de midler, hvormed St. Laurentius blev martyr.

Den Franske opdagelsesrejsende Jacques Cartier navngav den bredeste flodmunding i verden, St. Laurentius Golfen. Ved mundingen af floden er den store Sankt Laurentius Golf, omgivet af de canadiske Maritime provinser. Tættere på kilden er Laurentian bjergene (nord for byen Montreal), Sankt-Laurent (borough) og den berømte Sankt Laurentius Boulevard, der spænder over de fuld 11,25 km bredden af øen i Montreal. Yderligere opstrøms er på sydsiden af floden nær kilden på Lake Ontario St. Laurentius County, New York.

St Laurentius er skytshelgen for munke af Ampleforth Abbey. Han er agtet af Anglo-Catholics. En stor kirke i Sydney, Australien, i den tidligere civile (jord division) sogn af St. Laurentius, kaldes "Kristus kirken St. Laurence". Broderskab af St. Laurence også bærer hans navn.

Legacy

Ifølge Fr. Francesco Moraglia, Professor i dogmatisk teologi, er rollen som diakon udmærker sig ved service af fattige. Han er bestemt både i tabellen (korporlig værker af mercy) tjeneste og tjenesten af ord (spirituel værker af nåde). "Skønhed, magt og heltemod af diakoner som Laurentius bidrage til at opdage og komme til en dybere mening af den særlige karakter af det diaconal ministerium".

Basilika af St. Laurentius, diakon og Martyr er i Asheville, North Carolina.

Redningsaktion for de minearbejdere, fanget i 2010 Copiapó minedrift ulykke i Chile blev kaldt Operación San Lorenzo efter helgenen.