Tirsdag 00:00
Tirsdag 00:00
Tirsdag: Denne dag er forbundet med vor nordiske krigsgud Tyr - det er Tyrs dag, eller på oldnordisk: tyrsdagr.
I romersk mytologi svarer denne til krigsguden Mars. Ofte refereres Mars til som den røde planet, og derfor er dette også passende farver i magisk henseende. Rød er en farve som associeres med sindet, ild, energi og fysisk styrke.
Arbejde med Mars kan være ypperligt, hvis man har behov for at styrke sit liv eller sig selv, men det er vigtigt at passe på og huske, at denne energi også har et sinde-aspekt i sig.
På latin: dies Martis Feria III, Feria tertia.
Dagens tema: Udfarende aktivitet :
'mængder af små-indgreb i dén omverden, der skal være skueplads for den modne skabelse, kortsigtede, men erfaringsgivende; krigersymbolet Mars udtrykkes i tirsdagens Tyr og er direkte genfundet i det franske Mar-di.
Når man er født en tirsdag:
Tirsdagsbørn har kærligt sind.
|
Fakta om: 13. august
Dagens navn er: HIPPOLYTUS
|
|
Hippolytus (el.
Hypolitus) dag: Han var en græsk kirkeskribent. Han blev dømt til slavearbejde på Sardinien og døde der.
Hypolitus var en lærd teolog og den betydeligste skribent inden for den romerske kirke i det 3. årh. Han udøvede stærk kritik af biskopperne i bl.a. Rom og fungerede som den første "
modpave". Blev deporteret af romerne under forfølgelserne af de kristne og var i arbejdslejr sammen med paven som han blev forsonet med.
Han døde i fangenskab på Sicilien ca. år 235.
Hypolitus er en meget værdifuld kilde til kristne skikke, ritualer og livsformer i begyndelsen af det 3. årh. i Rom.
Hypolitus (død 235), på dansk undertiden kaldet Hippolyt eller Hippolytos, var en af den tidligste kristendoms betydeligste skribenter. Han betegnes som kirkefader, var tilsyneladende en overgang
modpave og efter sin død kåret til helgen som Sankt
Hypolitus.
Hypolitus må være født i anden halvdel af det 2. århundrede, sandsynligvis i Rom. Han omtales af Photius som discipel af Irenaeus eller som tilhørende dennes teologiske retning.
Han var presbyter i den romerske kirke under Biskop
Zefyrinus i begyndelsen af det 3. århundrede, hvor en ung Origenes, der senere som
Hypolitus blev kendt som kirkefader, hørte ham.
På grund af uenigheder om teologiske spørgsmål og kirkens disciplin kom
Hypolitus i åben konflikt med Zephyrinus, som han beskyldte for at give for lang snor til monarkianismen, der var en kættersk bevægelse, samt for at undergrave den kristne kirkes disciplin ved at lade folk, der havde gjort sig skyldige i grove forbrydelser, komme tilbage til kirken.
Det kom til et brud med paven og da Zephyrinus døde og der skulle vælges ny pave i 217, var
Hypolitus og en markant del af den romerske kirke ikke tilfreds med valget hans efterfølger
Callistus, så
Hypolitus blev valgt som pave parallelt med denne. Denne situation er opstået flere gange senere i historien og man omtaler den uofficielle pave som
modpave.
Hypolitus regnes som regel for at være den første
modpave.
Under den romerske kejser Maximinus I Thrax oplevede den kristne kirke store forfølgelser og
Hypolitus blev sammen med
Callistus efterfølger, Pave
Pontianus, deporteret til Sardinien i 235, hvor begge døde. På det tidspunkt var
Hypolitus åbenbart blevet forsonet med den officielle kirke, idet ligene af både
Pontianus og
Hypolitus det følgende år blev bragt til Rom, hvor de fik officielle begravelser.
Eftertiden har tillagt ham en dramatisk død svarende til den, legenden tillægger hans mytologiske navnebror Hippolytos, der var søn af Theseus. Der var tale om, at Hippolytos blev sønderrevet ved at blive trukket af vilde heste og en sådan voldsom dødsform kombineret med en kristen tro har givet den historiske
Hypolitus sin helgenstatus.
Kirkefaderen og teologen
Hypolitus (170-235) fremhæves ofte som den første
modpave, fordi han kom i konflikt med den daværende pave
Zefyrinus over, hvordan kirken skulle forholde sig til den teologiske lære monarkianisme, som dyrkede forestillingen om Guds enhed og herigennem nedprioriterede Kristi guddommelighed.
Hypolitus mente, at
Zefyrinus var for mild i sin holdning til den voksende kristne sekt. Den interne strid i kirken opblussede, da
Zefyrinus døde og hans højre hånd
Callistus blev udnævnt i stedet for
Hypolitus, som ligeledes havde mange tilhængere.
Konflikten delte de næste mange år kirken i to lejre og førte herved til det første skisma, hvilket er den betegnelse, som bruges om intern kirkelig splittelse. Det er dog usikkert, hvorvidt
Hypolitus rent faktisk erklærede sig for Roms biskop og derfor kan han måske ikke kaldes for en decideret
modpave.
Skrifter
Hippolytus er berømt for sin omfattende skribentvirksomhed, der skulle inkludere bibelfortolkning, forsvarsskrifter for kristendommen og kirkeret. Desværre er hans arbejder ikke bevaret i en tilstand, så det har været muligt for moderne forskere at verificere hans betydning.
Blandt de bedst bevarede skrifter er Kommentar til profeten Daniel og Kommentar til Højsangen samt et polemisk skrift med titlen Argument mod al kætteri, der er blevet kendt under titlen Philosopumena. Det bestod oprindeligt af ti bind, men bind to og tre er ikke bevaret. Selv om værket har været meget berømmet, regnes det nu om stunder ikke for at være særlig vigtigt; blandt andet er en række informationer heri fundet at være utroværdige.
Tillige skrev Hippolyt en kirkeordning: "Den apostolske tradition", der bl.a. omhandler det oldkirkelige katekumenat.
Det dynamisk skiftende indhold på denne side er sammensat af bearbejdet materiale, der fortrinsvis er inspireret af fakta fra ovenstående links. Disse links er i sig selv og i høj grad spændende og anbefalelsesværdig læsning.
Jeg påberåber mig således ingen former for ophavsret over nærværende materiale.
Jeg takker hermed for inspiration. :-)
M. Due 2024
- LU: 05:08 Pt: 26 msec.
|