Lørdag 00:00

Om billedet: Susanne i badet; Se mere her.

                Lørdag 00:00

Lørdag: Fra nordisk er dagen kendt som laugardagr (engelsk laundry) eller 'vaskedag' (efter det Olddanske ord Løgh der betyder bad), eftersom dette var en normal dag at bade på.
På dansk henviser navnet "lørdag" ikke til nogle planeter, men hvis man går videre til engelsk med "Saturday" refererer dette direkte til planeten Saturn – Saturn's Day.
Saturn beskrives som en gammel mand, som har ansvar for at holde styr på tiden i universet, og nogle af hans egenskaber er forsigtighed, bevaring og påpasselighed.
Han er det modsatte af generøsitet. Hans farver er mørke og jordlige; brun og sort.
På latin er lørdag opkaldt efter romernes gud Saturn. latin: dies Saturnis Feria VII, Feria septima.
Dagens tema: Afrundingen :
Er samtidig afslutningen, den beseglede skæbne, formen har besejret det flydende, usikre. Samtidig forlader bevidstheden projektet; udtrykt i Saturntegnet, der viser stoffets indfatning om bevidstheden; følelsen fanget i stoffet, materialismens fængsel.
I traditionel astrologi har Saturn et dårligt rygte pga. at den er associeret med melankoli, men alle planeter reflekterer både positive og negative ting.
Når man er født en lørdag:
Lørdagsbørn skal ingen sorger trykke.

Fakta om: 17. august Dagens navn er: ANASTATIUS

Anastatius dag: Dagen er opkaldt efter Anastatius, der formentlig var en dalmatisk soldat, der blev dræbt på grund af sin kristne tro under kejser Diokletians kristenforfølgelser.
Andre beretninger hædrer en Anastatius, der var biskop i Terni engang i 500-tallet, eller pave Anastasius, som indtil sin død i 402 bekæmpede fordrejninger af det kristne budskab.

• 1- Anastatius var biskop af Terni og udmærkede sig ved sin kyndighed i den kristne tradition. Han overlevede kong Totilas invasion af Terni og blev den ledende kraft i genopbyggelsen af byen. Død ca. 553.
• 2- Anastatius, var ifølge fortællingen en dalmatinsk soldat, der blev (martyr) dræbt for sin kristne tro under kejser Diokletians kristenforfølgelser. Led martyrdøden på bålet ca. 304. Muligvis skete dette i Sirmium (nv. for Beograd).
• 3- Pave Anastasius I (Sant'Amastasio I) St. Anastasius I var fra Rom. Han var pave fra 27/11 399 til 19/12 401. Han fordømte skrifterne fra den alexandrinske teolog, Origenes kort efter deres oversættelse til Latin. Han kæmpede mod disse skrifter under hele sit pavedømme og i 400 indkaldte han et koncil for at diskutere dem. Rådet vedtog, at Origenes ikke var tro mod den katolske kirke.
  I løbet af sin regeringstid tilskyndede han også katolikker i Nordafrika til at bekæmpe Donatismen.
  Død 401. Han er formentlig begravet i Pontians Katacomber.

Det er nr. 1 herover, der er den mest sandsynlige kandidat for navngivningen af dagen.

Om Anastatius ved man ikke meget mere end hvad der er nævnt herover i pkt. 1, han var biskop i Terni i 500-tallet og døde ca. 553.
Terni er den gamle Interamna Nahars (en by i det sydlige Umbrien, Italien, hovedstad i provinsen Terni) og domkirken og de andre kirker, er bygget på steder, hvor, der før var hedenske templer. Efter invasionen i Lombardiet tilhørte Terni hertugdømmet Spoleto og kom sammen med sidstnævnte, ind i de pavelige stater. Det var i Terni, at pave Zacharias indgik aftale med kong Luitprand om tilbagelevering af byerne Bieda, Orte, Bomarzo og Amelia til hertugdømmet Rom.

Det menes, at evangeliet blev prædiket i Terni af Sankt Peregrinus, omkring midten af det andet århundrede. Sankt Valentinus har en basilika uden for byen. Der er andre martyrer, som stammer fra denne by, blandt dem, de hellige Proculus, Ephebus, Apollonius og den hellige Jomfru Agape.

I Totilas tid, som biskop af Terni, blev Sankt Proculus, dræbt i Bologna og Sankt Domnina og ti nonner, der var hendes kammerater, blev dræbt i selve Terni. Efter det ottende århundrede var Terni uden en biskop indtil 1217, i hvilket år Terni blev genetableret som stift.