Søndag 00:00

Solvognen herover, der kan ses på Nationalmuseet, er et nationalklenodie i bronze og guld fra bronzealderen. Solvognen er en hulstøbt hest, der trækker en solskive. Hesten og skiven står på resterne af seks hjul. Solskiven er belagt med guld med fine mønstre.
Solvognen blev fundet den 7. september 1902 i Trundholm Mose, Nørre Asmindrup Sogn i Odsherred i forbindelse med den første pløjning af mosen. Finderen, Frederik Willumsen, hjembragte fundet, og lod sin søn lege med hesten i den tro, at figuren bare var et stykke gammelt legetøj.
Solvognen er dateret til ældre bronzealder, ca. 1350 f.Kr.

                Søndag 00:00

Søndag: Navnet kommer fra det nordiske sunnudagr eller 'soldag', og søndag er derfor forbundet med solen, solguder og med solens gyldne og gule farver.
Solens energi bringer liv, hvilket også påvirker søndag, lige som det er god tid for at fremme helse og velstand.
Solen/Solaris. latin: dies Solis Feria I, Feria primo. Var oprindeligt den første dag i ugen jvf. skabelsesberetningen i Bibelen: "På den første dag skabte han lyset ..."
Blev tidligere også kaldt Sønnens dag, fordi Jesus blev født på en søndag.
Dagens tema: Befrugtning :
'viljens fødsel'; udtrykt i søndagens Sol, der netop symboliserer vilje, jeg, individualitetens nedslag i evighedens cykliske processer.
Når man er født en søndag:
Søndagsbørn skal leve længe og hele sin tid have fuldt op af penge.

Fakta om: 18. august Dagens navn er: AGABETUS

Agapetus dag: En 15-årig kristen dreng Agapetus blev, under de omfattende forfølgelser af de kristne, tortureret og kastet for løverne i Circus Romanum, men løverne ville ikke vide af ham og gjorde ham ikke fortræd. I stedet blev han halshugget og kastet på bålet. Død omkring år 275 - 300.

Efter sigende var, Agapetus knap femten da han blev indbragt for guvernør Antiokus i Praeneste (Palestrina). Da han nægtede, at afsværge sin tro, blev han pisket, fængslet og til sidst halshugget, under kejser Aurelians regeringstid. Den legendariske historie siger, at Agapetus tilbragte fire dage i fængsel uden, at spise eller drikke, der blev lagt kul på hans hoved og han blev hængt ved fødderne over et rygende bål. Derudover badede man ham i kogende vand. De vilde dyr i cirkus ville ikke røre martyren, så bøddelen var nødt til at halshugge ham. Disse undere imponerede Tribunen Anastasio, som straks konverterede til kristendommen.
I virkeligheden, er det eneste vi ved om Sct. Agapetus, det at han blev martyr og er begravet i Palestrina nær Rom, idet legenderne er falske. Det er dog helt sikkert at denne martyr eksisterede og lidt mere end en kilometer fra Palestrina er ruinerne af en basilika bevaret, hvor der er en gravskrift, der bærer hans navn. Derudover er, der i det niende og tiende århundrede, dedikeret flere kirker til ham.
Hans navn er berømt i sakramenterne om St. Gelasius og St. Gregor store og i de gamle kalendere i den Romerske kirke.

Sankt Agapetus led i sin ungdom en grusom martyrdød ved Praeneste, nu kaldet Palestrina, 24 km fra Rom. Han havde vovet at kritisere den grusomhed mod de kristne, som kejser Aurelian var kendt for og denne gav straks ordre til at anholde ham. Han blev pisket med blybeslåede stropper og skorpioner; hans vedholdenhed og hans bøn under torturen fik omvendt fem hundrede hedninge, der erklærede sig kristne. De blev alle henrettet med det samme. Den unge martyr blev kastet i et forfærdeligt fængsel hvor en himmelsk vision bestyrkede hans tro. Efter en anden afhøring, blev han igen pisket, så lagde man ham på pinebænken hvor hans krop blev revet med jernspir.
Han overlevede og blev igen beordret til, at ofre til Apollo; hans afslag skaffede ham stadig flere pinsler: brændende kul på hans hoved, ophængt i sine fødder, kogende vand hældt over ham. Hans mod var overmenneskeligt og hans svar beundringsværdige. Vilde løver i arenaen skånede ham og lagde sig for hans fødder og stadig flere hedninge blev omvendte. Han blev slutteligt halshugget og hans krop blev begravet af kristne i et område, hvor de fandt en grav som syntes forberedt til ham. To kirker i Palestrina og flere andre steder er dedikeret til Gud under hans navn.

Han må ikke forveksles med en anden Sct Agapetus, nemlig Pave Agapetus d. første, der også blev helgenkåret. Pave Agapetus døde i 536.

Sankt Agapetus (italiensk: Agapito) er æret som en helgenmartyr, der døde den 18. August, måske i 274, en dato, som de seneste udgaver af Roman Martyrology siger er usikker.

Ifølge hans legende, blev den 15-årige Agapetus, der kan have været medlem af den ædle Anicia familie af Palestrina, dømt til døden, under præfekten Antiokus og kejser Aurelian, for at være kristen. Han blev kastet for de vilde dyr i den lokale arena i Palestrina. Bæsterne nægtede at skade ham, og han blev i stedet halshugget.

Dyrkelse

Sankt Agapetus er nævnt i de gamle martyrologier, herunder Martyrologium Hieronymianum af Sankt Jerome, Fulda Martyrologi. På grund af den tvivlsomme historicitet af legenden om hans martyrium, nogle detaljer som var forbundet i tidligere udgaver af Roman Martyrology, udgaver fra slutningen af 1900-tallet fremefter give kun: "I Palestrina, Lazio, Sankt Agapetus, martyr." Omkring det femte århundrede bygget pave Felix III en basilika i sin ære på det formodede sted for hans martyrium. Hans relikvier blev opbevaret i basilikaen, og en kirkegård voksede omkring det. På et uvist tidspunkt, blev hans relikvier overført til den nuværende domkirke i Palestrina. Nogle af dem blev overført til Besançon.

Sankt Agapetus hædres i den Tridentine kalender med en mindehøjtidelighed føjet til messen og canonical timer i dag inden for oktaven af Mariæ liturgi. Pave Pius XII afskaffede alle oktaver undtagen jul, påske og pinse, herunder Mariæ Himmelfart. Derfor, i den generelle romerske kalender af 1960, er fejringen af Sankt Agapetus en mindehøjtidelighed i den almindelige hverdags gudstjeneste.