Søndag 00:00
Søndag 00:00
Søndag: Navnet kommer fra det nordiske sunnudagr eller 'soldag', og søndag er derfor forbundet med solen, solguder og med solens gyldne og gule farver.
Solens energi bringer liv, hvilket også påvirker søndag, lige som det er god tid for at fremme helse og velstand.
Solen/Solaris. latin: dies Solis Feria I, Feria primo. Var oprindeligt den første dag i ugen jvf. skabelsesberetningen i Bibelen: "På den første dag skabte han lyset ..."
Blev tidligere også kaldt Sønnens dag, fordi Jesus blev født på en søndag.
Dagens tema: Befrugtning :
'viljens fødsel'; udtrykt i søndagens Sol, der netop symboliserer vilje, jeg, individualitetens nedslag i evighedens cykliske processer.
Når man er født en søndag:
Søndagsbørn skal leve længe og hele sin tid have fuldt op af penge.
|
Fakta om: 31. august
Dagens navn er: BERTHA
|
|
Berthas dag: Navnet kom i almanakken i 1728 og henviser til den skønne Bertha, som omvendte sin mand kong Edelbert fra Kent i England, til kristendommen i år 500.
Hun udtræder af ægteskabet og grundlægger klostret Avenay syd for Reims. Hun bliver efter sigende myrdet af sine svigersønner.
Fra 1700-1728 hed dagen Rebekka der havde afløst navnet Paulinus.
Levnedsbeskrivelse: Bertha var en frankisk prinsesse, datter af Charibert I, den merovingiske konge af Paris og hans kone Ingoberga. Hendes far døde i 575, hendes mor i 589. Bertha voksede op i nærheden af Tours. Hendes ægteskab med den hedenske Kong Æthelberth af Kent var betinget af at hun fik lov til, at praktisere sin religion. Hun bragte sin kapellan, Liudhard, med sig til England. Bertha restaurerede en gammel romersk, kristen kirke i Canterbury og indvier den til Sankt Martin af Tours. Den var det private kapel for den kristne dronning Bertha af Kent i det 6. århundrede før Augustin ankom fra Rom. Den nuværende St. Martin's kirke ved Canterbury ligger på det samme sted.
Augustin af Canterbury, den gregorianske missionær blev udsendt af pave
Gregor I for at prædike evangeliet i England i 596. Augustin skylder Bertha meget, for den gunstige modtagelse hendes påvirkning gav. Uden hendes støtte ville de monastiske bosættelser og katedralen sandsynligvis være opført andre steder. I en skrivelse fra 601 komplimenter pave
Gregor, dronning Bertha højt, for hendes tro og store viden.
Angelsaksiske registreringer viser, at Sct. Bertha fik to børn: Eadbald af Kent og Æthelburg af Kent.
Datoen for hendes død er ukendt.
Byen Canterbury fejrer dronning Bertha på mange måder:- Bertha sporet, bestående af 14 bronze plaquetter i fortovene, strækker sig fra markedet - til St. Martin's kirke via Lady Wootton plænen.
- I 2006 blev bronzestatuer af Bertha og Ethelbert opsat på Lady Wootton plænen som en del af Canterbury samfundets "Ethelbert og Bertha" mindehøjtidelighedsprojekt.
- Der findes en træ statue af Bertha i St. Martin kirke.
Det dynamisk skiftende indhold på denne side er sammensat af bearbejdet materiale, der fortrinsvis er inspireret af fakta fra ovenstående links. Disse links er i sig selv og i høj grad spændende og anbefalelsesværdig læsning.
Jeg påberåber mig således ingen former for ophavsret over nærværende materiale.
Jeg takker hermed for inspiration. :-)
M. Due 2025
- LU: 06:47 Pt: 25 msec.
|