Søndag 00:00

Solvognen herover, der kan ses på Nationalmuseet, er et nationalklenodie i bronze og guld fra bronzealderen. Solvognen er en hulstøbt hest, der trækker en solskive. Hesten og skiven står på resterne af seks hjul. Solskiven er belagt med guld med fine mønstre.
Solvognen blev fundet den 7. september 1902 i Trundholm Mose, Nørre Asmindrup Sogn i Odsherred i forbindelse med den første pløjning af mosen. Finderen, Frederik Willumsen, hjembragte fundet, og lod sin søn lege med hesten i den tro, at figuren bare var et stykke gammelt legetøj.
Solvognen er dateret til ældre bronzealder, ca. 1350 f.Kr.

                Søndag 00:00

Søndag: Navnet kommer fra det nordiske sunnudagr eller 'soldag', og søndag er derfor forbundet med solen, solguder og med solens gyldne og gule farver.
Solens energi bringer liv, hvilket også påvirker søndag, lige som det er god tid for at fremme helse og velstand.
Solen/Solaris. latin: dies Solis Feria I, Feria primo. Var oprindeligt den første dag i ugen jvf. skabelsesberetningen i Bibelen: "På den første dag skabte han lyset ..."
Blev tidligere også kaldt Sønnens dag, fordi Jesus blev født på en søndag.
Dagens tema: Befrugtning :
'viljens fødsel'; udtrykt i søndagens Sol, der netop symboliserer vilje, jeg, individualitetens nedslag i evighedens cykliske processer.
Når man er født en søndag:
Søndagsbørn skal leve længe og hele sin tid have fuldt op af penge.

Fakta om: 01. september Dagens navn er: ÆGIDIUS

Ægidius dag: I dag er det Sankt Ægidius dag og dagen er officiel mindedag for en kristen munk, der ifølge legenden omkring år 700 kom til Arles i Sydfrankrig, hvor han levede som eneboer i en hule.
Ægidius er født i Grækenland, kom som pilgrim til Arles, Provence hvor han slog sig ned som eremit og levede i en hule. Han levede af mælken fra en hind, der kom og besøge ham. Han grundlagde og byggede klosteret Sankt-Gilles ved sin hule i skoven. Kongen gav ham tilladelse til at bygge klosteret. Han levede der som abbed frem til sin død i 720.
Hans grav blev et meget søgt valfartssted på grund af de talrige mirakler, der fandt sted dér.
Han er skytspatron for alle bueskytterne og han regnes for en af nødhjælperne og er berømt for at kunne hjælpe halte og lamme, kræftsyge samt ammende mødre.

Afbildes med en hind og en pil.
Ægidius (ca. 650-ca.710) var græker, søn af kong Theodore og dronning Pelagia af Athen. Han levede i en periode i Arles, Frankrig, men trak sig tilbage til skovene nær Nimes hvor han i ensomhed tilbragte mange år. Hans eneste følgesvend var et rådyr der ifølge legenden ernærede ham med hendes mælk. Hans tilholdssted blev til sidst opdaget af kongens jægere der havde set rådyret under en jagt og forfulgt det. En pil affyret mod dyret ramte i stedet Ægidius i hånden og dyret blev reddet. Ægidius blev derefter bragt for kongen Wamba og han begyndte at agte Ægidius meget højt og tilbød ham mange hædersbevisninger. Ægidius afviste dog ydmygt alle hædersbevisninger og kongen byggede i stedet et kloster til ham i dalen nær byen Sankt-Gilles-du-Gard (opkaldt efter Ægidius). Her blev Ægidius vidt kendt for sin fromhed og døde i den tidlige del af det ottende århundrede.

Helgenen Ægidius

Sankt Ægidius (Latin: Ægidius, fransk: Gilles, ungarsk: Egyed, polsk: Idzi, italiensk: Egidio, spansk: Egidio, Katalansk: Gil) (c. 650 - c. 710) var en kristen græsk eneboer helgen fra Athen, hvis forklaringen er centreret i Provence og Septimania. Grav i klosteret Ægidius var siges at have grundlagt i Saint-Gilles-du-Gard, blev et sted for pilgrimsfærd og et stop på vejen, der førte fra Arles til Santiago de Compostela, pilgrim måde af St. Jakob. Han er en af de 14 hellige hjælpere.

Liv

Ægidius boede først i retreats nær mundingen af Rhône-floden og ved floden Gard i kalifatet, dagens Sydfrankrig. Den historie, at han var søn af Kong Theodore og dronning Pelagia Athen er sandsynligvis en forskønnelse af hans tidlige hagiographers; det fik bred valuta i Legenda Aurea. De to vigtigste begivenheder i hans liv var ofte afbildet i kunst.

Hans tidlige historie, som gives i den Legenda Aurea (Golden legende), links ham med Arles, men til sidst han trak dybt ind i skoven i nærheden af Nîmes, hvor i den største ensomhed han tilbragte mange år sin eneste følgesvend bliver et rådyr, eller red deer, der i nogle historier påført ham på hendes mælk. Ægidius spiste en vegetarisk kost. Dette tilbagetog blev endelig opdaget af kongens jægere, der havde forfulgt hind til sit sted, hvor tilflugt. En pil skudt på rådyr sårede Sankt i stedet, der senere blev en protektor for krøblinge. Kongen, der af legende var Wamba, en anakronistisk Visigoth, men der må have været (i det mindste i den oprindelige historie) en Frank på grund af de historiske omgivelser, udtænkt en høj agtelse for eremit, hvis ydmyghed afvist alle hædersbevisninger Gem nogle disciple, og byggede sig et kloster i hans dal, Saint-Gilles-du-Gard, som han placeret under benediktiner reglen. Her døde Ægidius i den tidlige del af det ottende århundrede, med den højeste anseelse for hellighed og mirakler.

En 900-tallet Vita sancti Aegidii beretter, at, som Ægidius kunne fejre Mass for at benåde kejser Charlemagne synder, en engel deponeret på alteret et brev skitserer en synd, så forfærdeligt Charlemagne havde aldrig turdet bekende det. Flere Latin og fransk tekster, herunder det Legenda Aurea henvise til denne skjulte "synd af Charlemagne". Denne legende, men ville blive modsagt af generelt accepterede senere datoer for livet af Karl den store (ca. 742-28 januar 814).

En senere tekst, Liber miraculorum sancti Aegidii ("Bogen; Mirakler af Sankt Ægidius") tjent til at styrke flow af pilgrimme til klosteret.

Dyrkelse

I nærheden af abbey angiveligt grundlagt af ham i det syvende århundrede, sprang op i byen af St-Gilles-du-Gard. Klosteret (som var re dedikeret til ham i det tiende århundrede) forblev hans kult, der var særlig stærk i Languedoc, selv efter en rivaliserende kroppen af Sankt Ægidius optrådte på Toulouse centrum. Hans kult spredes hurtigt vidt og bredt i hele Europa i middelalderen, som er bevidnet af en utallige kirker og klostre dedikeret til ham i Frankrig, Spanien, Tyskland, Polen, Ungarn, Slovakiet og Storbritannien; af de talrige manuskripter i prosa og vers mindes hans dyder og mirakler; og især af den store forhal af pilgrimme der fra hele Europa strømmede til hans helligdom.

I 1562 overført relikvier af helgenen hemmelighed til Toulouse at redde dem fra huguenotterne og niveauet for pilgrimsrejser faldt. Med restaureringen af en stor del af relikvierne til kloster af Saint-Gilles-du-Gard i 1862, og de omtalte genopdagelse af hans tidligere grav der i 1865 genoptog pilgrimsrejser.

Ud over Saint-Gilles-du-Gard bærer nitten andre byer hans navn. Byer, der i besidder af relikvier af St. Ægidius omfatter Saint-Gilles, Toulouse og et væld af andre franske byer; Antwerpen, Brugge og Tournai i Belgien; Köln og Bamberg i Tyskland; Rom og Bologna i Italien; Prag i Tjekkiet. og Esztergom i Ungarn. Den lå EF Sant'Egidio er opkaldt efter hans kirke i Rom, Sant'Egidio. Ægidius er også skytshelgen for Edinburgh, Skotland, hvor St. Ægidius' Cathedral er et prominent landemærke.

Århundreder lange tilstedeværelsen af korsfarere, mange af dem af fransk oprindelse, forlod navn af Sankt Ægidius i nogle steder i Mellemøsten. Raymond af St. Gilles lånt sit navn til St. Gilles slot (arabisk: Qala'at Sanjil?) i Tripoli, Libanon.

En rektangulær oliemaleri af tre helgener. Det er i en landfscape og opdelt i tre afsnit af forrevne klipper langs siden af en bæk. SS Mauros og Ægidius er klædt i sort som Dominikanske friars. Mauros har en biskop personale og læser en bog. Ægidius har sin hånd på hovedet af en doe. I centrum Vader St Christopher, med et træ personale og rød kjortel, i åen med Jesusbarnet på skuldrene. Barnet er klædt i sort.

Liv af helgener - St Christopher med St Maurus af Glanfeuil og St Ægidius, Memling, 1484 i middelalderens kunst, han er afbildet med sit symbol, hind. Hans emblem er også en pil, og han er skytshelgen for krøblinge. Ægidius er en af de 14 hellige hjælpere, og den eneste ikke-martyr, i første omgang påberåbes som beskyttelse mod den sorte død. Hans festdag er September 1.

Master af Sankt Gilles er en anonym sengotisk maler. Kunstneren fik titlen som den første arbejde tilskrives ham var to værker med Sankt Ægidius som emnet nu i National Gallery, London.

Protektor for krøblinge, startes mod kræft, sterilitet hos kvinder og vanvid.

Sankt Gilles påberåbes som en helgen for barndommen frygt, kramper, depression, især i Normandiet, for eksempel i Eure Iville, Saint-Germain-landsby eller Bernay eller i Calvados, Gilles Touques. Saint Catalonien er gældende mod ørepine og hovedpine. Der er en meget gammel sang i catalansk San Gil: "San Gil n'ere un diumentge de L'nogen 1810 Fan festa en Garigueille per lo glorios San Gil...Es ben apropriat Lo Gran San Gil Abat: Fa være pr. mal d'orel.les, fa være pr. mal de cap ".

Han er også skytshelgen for Edinburgh, Graz, Nürnberg, Osnabrück, Sankt Gilgen, Brunswick, Wollaberg, Saint-Gilles (hovedstadsregionen Bruxelles) og Saint-Gillis-Waas. I 1630 dedikeret en kirke i Trastevere i Rom til ham, kirken Sant'Egidio, som siden 1968 huser Sant'Egidio Fællesskabet.