Onsdag 00:00

Odin gav sit ene øje i bytte for, at drikke vand fra visdommens kilde, kaldet Mimers brønd. Han blev herefter alvidende.

                Onsdag 00:00

Onsdag: Opkaldt efter den nordiske gud Odin, oldnordisk: odinsdagr. Odin herskede over sindet (visdom), kommunikation (med sine dyr, som fløj ud i verden) og kundskab. Derfor er onsdag specielt god til bl.a. spådom og magi, der har med kommunikation og viden at gøre.
Hans romerske modstykke er Merkur, budbringeren med de magiske sandaler og hjelmen, som lod ham flyve gennem luften med en enorm fart - som ellers kun tankerne kan.
Farverne, der er associeret med Merkur er stærke og klare, energigivende og bruges for at stimulere sindet i stedet for følelserne. Eksempler er gul eller orange.
På latin: dies Mercurii Feria IV, Feria quarto, fransk: Mercredi.
Dagens tema: Analytisk bearbejdelse :
'hvordan hænger det sammen, alt hvad jeg har erfaret?'; den intellektuelle syntese er udtrykt i onsdagens intellekt-symbol Odin, Merkur.
Når man er født en onsdag:
Onsdagsbørn er født til glæde og smil.

Fakta om: 03. september Dagens navn er: SERAPHIA

Seraphias dag: Seraphia var en kristen slavinde fra Antiokia i Syrien. Hun omvender sin herskerinde i Umbrien, Sankt Sabina, til kristendommen og må udstå mange forfølgelser.
Da hun bliver voldtaget af to soldater, straffer gud soldaterne ved at gøre dem syge. Herefter bliver hun dømt som heks, pryglet med køller og halshugget, fordi soldaterne der voldtog hende blev syge.
Død ca. 126.

Serapia var en romersk helgen, en slave og martyr, også kaldet Seraphia i Syrien. Sankt Serapia blev født i Antiokia i slutningen af 1. tallet af kristne forældre, der flygter fra forfølgelse af Kejser Hadrian, gik til Italien og bosatte sig der. Da hendes forældre døde, Serapia søgte i ægteskabet af mange, men at have løst at vie sig til Gud alene, hun solgte alle sine ejendele og distribueret provenuet til fattige. Hun solgte sig selv til frivilligt slaveri og taget i brug af en romersk adelig kvinde ved navn Sabina. Serapias fromhed, hendes kærlighed til arbejde og hendes velgørenhed fik snart vundet hjertet hos hendes herskerinde, som blev en kristen. Hun døde i 119.

I Hadrians regeringstid, blev Serapia befalet at gøre hyldest til guderne af Rom. Hun nægtede og blev overgivet til to mænd, som prøvede at voldtage hende, men hun modstod. De prøvede at sætte hende i brand med fakler, men kunne ikke gøre så. Af kommandoen over dommer Derillus, blev hun slået med stænger og derefter halshugget med sværd. Hendes krop blev begravet af Sabina i Sabinas egen grav, nær Vindician feltet, men mindet om hendes martyrium holdes mere især på September 3, på hvilken dag deres fælles grav var færdig, prydet og indviet som et passende sted for bøn.

I kunsten holder Sankt Serapia en tavle eller en bog; undertiden optræder hun med Sankt Sabina.

Sankt Seraphia blev født i Antiokia i slutningen af første århundrede, af kristne forældre, der flygter fra forfølgelse af Adrian, gik til Italien og bosatte sig der. Da hendes forældre døde, Seraphia søgte i ægteskabet af mange, men at have løst at vie sig til Gud alene, hun solgte alle sine ejendele og distribueret provenuet til fattige. Og så hun solgt sig selv til en frivillig slaveri og ind til gavn for en romersk adelig kvinde ved navn Sabina. Seraphias fromhed, hendes kærlighed til arbejdet og hendes velgørenhed gik snart til hjertet hos hendes herskerinde, som blev omvendt til kristenommen.
Seraphia blev fordømt, som tilhænger af Kristus og dømt til at dø. Hun blev først placeret over et brændende bål, men forblev uskadt af flammerne. Præfekten beordrede, at hun skulle halshugges og på den måde, hun modtog hun så kronen, som var rigt fortjent. Hendes herskerinde begravede hende med alle tegn på respekt.
Den ædle romerske frue, Sankt Sabina, blev også fordømt af præfekten Helpidius et år senere. Kristus er min Gud, jeg elsker ham og tjener ham; til ham alene skal jeg ofre, sagde hun adspurgt. Hendes ydmyge bekendelse af tro opnået for hende nåde af martyrium; Hun blev halshugget og alle hendes varer blev beslaglagt. Hun blev begravet i grav hun selv havde fået bygget i Rom og hvor hun havde begravet sin elskede tjenerinde, Seraphia. I år 425 blev en kirke bygget på de to hellige kvinders martyriumsted, på Mount Aventino. Kirken Sankt Sabina blev givet til Sankt Dominic i 1200-tallet af pave Honorius III og man har stadig ligene af de to hellige martyrinder liggende under hovedalteret.