Onsdag 00:00

Odin gav sit ene øje i bytte for, at drikke vand fra visdommens kilde, kaldet Mimers brønd. Han blev herefter alvidende.

                Onsdag 00:00

Onsdag: Opkaldt efter den nordiske gud Odin, oldnordisk: odinsdagr. Odin herskede over sindet (visdom), kommunikation (med sine dyr, som fløj ud i verden) og kundskab. Derfor er onsdag specielt god til bl.a. spådom og magi, der har med kommunikation og viden at gøre.
Hans romerske modstykke er Merkur, budbringeren med de magiske sandaler og hjelmen, som lod ham flyve gennem luften med en enorm fart - som ellers kun tankerne kan.
Farverne, der er associeret med Merkur er stærke og klare, energigivende og bruges for at stimulere sindet i stedet for følelserne. Eksempler er gul eller orange.
På latin: dies Mercurii Feria IV, Feria quarto, fransk: Mercredi.
Dagens tema: Analytisk bearbejdelse :
'hvordan hænger det sammen, alt hvad jeg har erfaret?'; den intellektuelle syntese er udtrykt i onsdagens intellekt-symbol Odin, Merkur.
Når man er født en onsdag:
Onsdagsbørn er født til glæde og smil.

Fakta om: 11. september Dagens navn er: HILLEBERT

Hilleberts dag: Navnet Hillebert indkom i almanakken i 1717. Dagen er formentlig opkaldt efter Hillebert, der var ærkebiskop i Tours i Frankrig fra 1125 til sin død i 1134. Hillebert er kendt som en stor salmedigter. Han dør i 1134.

Hillebert el. Hildebert af Lavardin (eller af Tours) (c. 1055 - December 18, 1133) var en fransk forfatter og gejstlig. Hans navn staves også Hydalbert, Gildebert eller Aldebert.

Hilleberts liv

Hildebert blev født af fattige forældre i Lavardin, nær Vendôme og var bestemt til kirken. Han var sandsynligvis en elev af Berengar af Tours og blev mester (Scholastiker) på skolen i Le Mans; i 1091 blev han udnævnt til ærkediakon og i 1096 til biskop af Le Mans. Han måtte modstå fjendtlighed fra en gruppe af sine gejstlige og også fra den engelske konge, William II, der erobrede Le Mans og bragte ham med sig til England i omkring et år.
Hildebert rejste derefter til Rom og søgte tilladelse til, at træde tilbage fra sit bispedømme, hvilket pave Paschal II nægtede. I 1116 blev hans stift kastet ud i stor forvirring på grund af Henry af Lausannes forkyndelser, der fordømte de højere gejstlige, især biskoppen. Hildebert fik ham til at forlade Le Mans, men eftervirkningerne fra hans prædikener forblev.
I 1125 blev Hildebert modvilligt forfremmet til ærkebiskop af Tours, hvor han kom i konflikt med den franske konge Louis VI om rettighederne for kirkelig protektion og med biskoppen af Dol, om sit embede i Bretagnes autoritet. Han præsiderede over synoden i Nantes og døde i Tours sandsynligvis den 18. December 1133. Hildebert byggede en del af domkirken på Le Mans. Nogle forfattere har henvist til ham med en helgentittel, men der synes at være belæg for dette. Han var ikke tilhænger af et meget strengt liv, men hans samtidige havde høje tanker om ham og han blev kaldt egregius versificator. (Ekstrem verificator)

Hans værker

De bevarede skrifter fra Hildebert består af et par prædikener, to Vitaer, breve, digte og en eller to afhandlinger. En udgave af hans værker, udarbejdet af Mauristen, Antoine Beaugendre og værket Venerabilis Hildeberti, prima Cenomanensis episcopi, deinde Turonensis archiepiscopi, opera tam edita quam inedita, blev udgivet i Paris i 1708 og blev genoptrykt med tilføjelser af J-J Bourassé i 1854. Disse udgaver er dog fejlagtige. De krediterer Hildebert for adskillige andres skrifter og udelader nogle af de ægte skrifter. Afsløringen af dette, har påvirket Hildebert's position i den middelalderlige tankegangs historie.
Hans tidligere position, som filosof hvilede på hans formodede ophavsret til den vigtige Tractatus theologicus - men dette betragtes nu, som Hugh af St. Victors værk. Derfor bliver Hildebert ikke længere betragtet som filosof. Hans ægte skrifter omfatter mange breve. Disse Epistler nød stor popularitet i 1100- og 1200-tallet og blev ofte brugt som klassikere i skolerne i Frankrig og Italien. Dem der vedrører kampen mellem kejser Henry V og pave Paschal II, er blevet redigeret af Ernst Sackur og trykt i Monumenta Germaniae historica. Libelli de lite ii. (1893).
Hans digte om forskellige emner er fyldt med stilfejl, men de var meget populære. Hildebert opnået berømmelse også som prædikant både på fransk og Latin, men kun få af hans ægte prædikener findes, de fleste af de 44, som de tidlige historikere har tilskrevet ham, er værker skrevet af Peter Lombard m.fl.
De Vitaer, som Hildebert skrev omhandler Hugh af Cluny og St. Radegunda. Hans liber de Querimonia et Conflictu carnis et Spiritus seu animae er også uden tvivl hans. Hildebert var en glimrende latinsk lærd, som var bekendt med Cicero, Ovid og andre forfattere og hans forfatterånd er mere hedensk - end kristen.
Han sendte breve og digte til Adela af Normandiet og rådgav hende om barmhjertighed og roste hendes ledelse af Blois.

Boggnavende mus (billedet til venstre)

Bortset fra deres boglige spisevaner, kan mus være en irriterende distraktion, hvilket illustreres af den tolvte århundrede forfatter Hildebert. Illustrationen viser, hvordan en mus er klatret op Hildeberts bord for, at spise hans ost. Hildebert løfter en sten i et tydeligt forsøg på at dræbe musen. I den bog, han skrev, finder vi en forbandelse rettet mod det ostegnavende bæst:
"Pessime mus, sepius mig provocas ad Iram; ut te deus perdat"
Elendige mus, du provokerer mig ofte til vrede. Må Gud ødelægge dig!