Et anonymt portræt af Sankt Angelus, fra 15. århundrede

                Søndag 00:00

Angelus med dolken i brystet.


Solvognen herover, der kan ses på Nationalmuseet, er et nationalklenodie i bronze og guld fra bronzealderen. Solvognen er en hulstøbt hest, der trækker en solskive. Hesten og skiven står på resterne af seks hjul. Solskiven er belagt med guld med fine mønstre.
Solvognen blev fundet den 7. september 1902 i Trundholm Mose, Nørre Asmindrup Sogn i Odsherred i forbindelse med den første pløjning af mosen. Finderen, Frederik Willumsen, hjembragte fundet, og lod sin søn lege med hesten i den tro, at figuren bare var et stykke gammelt legetøj.
Solvognen er dateret til ældre bronzealder, ca. 1350 f.Kr.

                Søndag 00:00

Søndag: Navnet kommer fra det nordiske sunnudagr eller 'soldag', og søndag er derfor forbundet med solen, solguder og med solens gyldne og gule farver.
Solens energi bringer liv, hvilket også påvirker søndag, lige som det er god tid for at fremme helse og velstand.
Solen/Solaris. latin: dies Solis Feria I, Feria primo. Var oprindeligt den første dag i ugen jvf. skabelsesberetningen i Bibelen: "På den første dag skabte han lyset ..."
Blev tidligere også kaldt Sønnens dag, fordi Jesus blev født på en søndag.
Dagens tema: Befrugtning :
'viljens fødsel'; udtrykt i søndagens Sol, der netop symboliserer vilje, jeg, individualitetens nedslag i evighedens cykliske processer.
Når man er født en søndag:
Søndagsbørn skal leve længe og hele sin tid have fuldt op af penge.

Fakta om: 13. oktober Dagens navn er: ANGELUS

Angelus dag: Der findes flere helgener med navnet, men ingen, hvis festdag fejres 13. oktober.
Det kan være Angelus, som er en munk, der lider martydøden i Afrika omkring år 1050.
Det kan dog også være den munk, der indfører augustinerordenen i England. Han dør i 1306.
Augustinerordenen opstod i slutningen af 1000-tallet som fællesskaber, der blandt andet skulle stamme fra en allerede da almindelig tradition, der menes at stamme fra bla. Skt. Augustins bispegård i Hippo, Algeriet.
Navnet kom ind i almanakken i 1700.

Sankt Angelus

Sankt Angelus (italiensk: Sant'Angelo) (1185-1220), fra Jerusalem, var en helgen og martyr fra det Hellige Land.

Levned

Angelus blev født i Jerusalem hos en jødisk familie. Hans mor konverterede dog til kristendommen, og Angelus, blev sammen med sin tvillingebror, John, døbt, da hun konverterede. Hans forældre døde, mens han var ung, og han og hans tvillingebror indtrådte i Karmeliter Ordenen i en alder af atten. De talte da allerede græsk, latin og hebraisk.

Omkring hans seksogtyvende år blev Angelus ordineret i Jerusalem, og han rejste gennem Palæstina. Forskellige mirakuløse helbredelser blev tilskrevet ham. Hans ACTA, at han søgte at undgå berømmelse, og da han var begyndt, at blive kendt for sine mirakler, trak han sig tilbage fra samfundet til et eneboersted. Han forblev eneboer på Carmel bjerget, indtil han blev pålagt at rejse til Italien for at prædike imod albigenserne, bulgarerne og patarini.

Han tog til Sicilien, og hans berømmelse som en under-gører forårsagede, at store skarer kom til ham.

Han ønskede at konvertere en Kathar ridder ved navn Berenger (Berengarius). Den Katolske tradition hævder, at Berenger levede i incest og at Angelus overbeviste ridderens følgesvend om, at forlade Berenger. Berenger blev rasende og dræbte eller fik ham dræbt foran kirken SS. Filippo e Giacomo i Licata. Han døde af sine sår fire dage efter overfaldet, og ifølge katolsk tradition, bad han om, at hans morder skulle benådes. Han blev begravet på SS. Filippo e Giacomo.

Eftermæle

Hans grav i Licata blev et sted for pilgrimsfærd. Karmeliterne ærede ham som en helgen fra mindst 1456 og kulten blev godkendt af pave Pius II. Hans relikvier blev flyttet til en ny kirke i Licata, S. Maria del Carmine. Afslutningen af en pest-epedimi i Kongeriget Napoli i 1656 blev tilskrevet hans forbøn.

Karmeliter Ordenen

St. Angelus, som var et af de tidlige medlemmer af Karmeliter Ordenen, led martyrdøden for troen på Leocata, Sicilien. Historien om hans liv, da den er kommet ned, er ikke synderlig pålidelig. Den kan sammenfattes som følger: Hans forældre var jøder i Jerusalem, der var konverteret til kristendommen efter en vision om Vor Frue. Hun fortalte dem, at Messias som de afventede allerede var kommet til at passere og havde forløst sit folk, og hun lovede dem to sønner, der ville vokse op som blomstrende oliventræer på højderne af Carmel den ene som en patriark og den anden som en hellig martyr.

Fra barnsben viste tvillingerne store mentale og åndelige evner, i en alder af atten, gik de ind i Karmeliter Ordenen, de talte allerede græsk, latin og hebraisk. Efter Angelus blev født i Jerusalem i 1185, blev hans forældre konverteret jøder. Angelus var en af de første Karmeliter der kom til Sicilien fra Carmel-bjerget. Ifølge pålidelige kilder, blev han dræbt af vantro i Licata i løbet af første halvdel af det trettende århundrede. Han er blevet kåret protektor for mange steder i Sicilien. Han var eneboer på Carmel-bjerget i fem år og Vorherre synedes for ham og bad ham tage til Sicilien, hvor han ville modtage den nåde, at tilbyde ofring af sit liv. Helgenen adlød straks kaldet. Under sin rejse fra øst såvel som efter sin ankomst i Sicilien, konverterede han mange syndere med sin undervisning og ikke mindst ved sine mirakler.

Martyriet

I Palermo søgte over to hundrede jøder dåben som følge af hans veltalenhed. Lignende succes deltog hans indsats i Leocata, men han vakte vrede hos en mand kaldet Berengarius, hvis skamløse ondskab han havde påkaldt. Da han prædikede til en menneskemængde, brød en bande af bøller ledet af Berengarius, gennem skaren og stak ham ned. Dødeligt såret, blev Angelus født til Jerusalem i 1185, hans forældre var konverterede jøder. Angelus var en af de første Karmeliter der drog til Sicilien fra Carmel-bjerget. Ifølge pålidelige kilder, blev han dræbt af vantro i Lica.