Hovedet på Pave Callixtus I's statue, fra Katedralen i Reims.

                Tirsdag 00:00


Pave Sankt Callixtus I.


Pave Calixtus institutionerer fasten.




Bemærk, at Tyr mangler sin ene arm, som han mistede til Fenrisulven, da den skulle bindes.

                Tirsdag 00:00

Tirsdag: Denne dag er forbundet med vor nordiske krigsgud Tyr - det er Tyrs dag, eller på oldnordisk: tyrsdagr.
I romersk mytologi svarer denne til krigsguden Mars. Ofte refereres Mars til som den røde planet, og derfor er dette også passende farver i magisk henseende. Rød er en farve som associeres med sindet, ild, energi og fysisk styrke.
Arbejde med Mars kan være ypperligt, hvis man har behov for at styrke sit liv eller sig selv, men det er vigtigt at passe på og huske, at denne energi også har et sinde-aspekt i sig.
På latin: dies Martis Feria III, Feria tertia.
Dagens tema: Udfarende aktivitet :
'mængder af små-indgreb i dén omverden, der skal være skueplads for den modne skabelse, kortsigtede, men erfaringsgivende; krigersymbolet Mars udtrykkes i tirsdagens Tyr og er direkte genfundet i det franske Mar-di.
Når man er født en tirsdag:
Tirsdagsbørn har kærligt sind.


Fakta om: 14. oktober
Dagens navn er: CALIXTUS

Callixtus dag: Callixtus var pave i Rom han blev martyrdræbt i år 222 under Kejser Alexander Severus, inden da havde han indført Tamperdagene. Han var slave hos en kristen familie i Rom, men Calixtus blev selv kristen og blev derefter frigivet fra sit slaveri. Han blev dog blandet ind i noget bedrageri og idømt straffearbejde i stenbruddene på Sardinien. Efter han blev løsladt lod pave Zephyrinus ham føre tilsyn med kirkegården på Via Appia, der stadig bærer hans navn. Efter pavens død blev Calixtus valgt til ny biskop af Rom altså den 16. pave. Men Calixtus blev først valgt efter en svær magtkamp med den stærkt konservative Hippolyt. Uenigheden mellem dem var så stor, at Hippolyt lod sig selv vælge som modpave og på den måde opstod den første spiltelse i kirkens historie.
Fra det 4. århundrede blev Calixtus æret som martyr. Men selvom Calixtus er blevet optaget i Martyrfortegnelsen er det usandsynligt at Callistus var martyr i ordets egentlig betydning, for i kejser Alexander Severus' regeringstid (222-235) foregik der ikke forfølgelser af de kristne. En lidelseshistorie, som dog er ren legende, siger at han døde en voldsom død.
Legenden fortæller at Callistus blev fængslet under Kejser Aleksander Severus. Han skulle være blevet kastet ud af et vindue og derefter ned i en brønd med en sten bundet om halsen, på det sted hvor kirken St. Maria in Trastevere senere blev bygget.
Død ca. 222.

Død

Callixtus led sandsynligvis martyrdøden omkring 222, måske under en folkelig opstand, men legenden om, at han blev smidt ned i en brønd har ingen historisk baggrund, selvom kirken faktisk har en gammel brønd. Ifølge de apokryfe beskrivelser af Sankt Callixtus, genfandt Asterius, en præst fra Rom, liget af Callixtus efter, at det var blevet smidt i en brønd og han begravede Callixtus' krop om natten. Asterius blev arresteret for denne handling af præfekten Alexander og blev derefter dræbt ved, at blive smidt i vandet fra en bro over floden Tiberen.
Callixtus blev hædret som en martyr i Todi, Italien, den 14. august. Han blev begravet på kirkegården i Calepodius på Aurelian Way og hans årsdag er givet udfra "Depositio Martirum" fra det 4. århundrede og ved andre, efterfølgende martyrologier, som værende den 14. oktober. Den romersk-katolske kirke fejrer (valgfrit) hans mindesmærke den 14. oktober. Hans relikvier blev i det 9. århundrede flyttet til Santa Maria in Trastevere.

I følge gammel nordisk tidsregning før kristendommens indførelse begynder vinterhalvåret denne dag Den gamle danske kalender inddelte kun året i to hovedbestanddele sommer og vinter så dagen blev altså den første på primstavens vinterside.


                                                           

Det dynamisk skiftende indhold på denne side er sammensat af bearbejdet materiale, der fortrinsvis er inspireret af fakta fra ovenstående links. Disse links er i sig selv og i høj grad spændende og anbefalelsesværdig læsning.
Jeg påberåber mig således ingen former for ophavsret over nærværende materiale.
Jeg takker hermed for inspiration. :-)
M. Due 2025 - LU: 15:35 Pt: 26 msec.