Søndag 00:00

Solvognen herover, der kan ses på Nationalmuseet, er et nationalklenodie i bronze og guld fra bronzealderen. Solvognen er en hulstøbt hest, der trækker en solskive. Hesten og skiven står på resterne af seks hjul. Solskiven er belagt med guld med fine mønstre.
Solvognen blev fundet den 7. september 1902 i Trundholm Mose, Nørre Asmindrup Sogn i Odsherred i forbindelse med den første pløjning af mosen. Finderen, Frederik Willumsen, hjembragte fundet, og lod sin søn lege med hesten i den tro, at figuren bare var et stykke gammelt legetøj.
Solvognen er dateret til ældre bronzealder, ca. 1350 f.Kr.

                Søndag 00:00

Søndag: Navnet kommer fra det nordiske sunnudagr eller 'soldag', og søndag er derfor forbundet med solen, solguder og med solens gyldne og gule farver.
Solens energi bringer liv, hvilket også påvirker søndag, lige som det er god tid for at fremme helse og velstand.
Solen/Solaris. latin: dies Solis Feria I, Feria primo. Var oprindeligt den første dag i ugen jvf. skabelsesberetningen i Bibelen: "På den første dag skabte han lyset ..."
Blev tidligere også kaldt Sønnens dag, fordi Jesus blev født på en søndag.
Dagens tema: Befrugtning :
'viljens fødsel'; udtrykt i søndagens Sol, der netop symboliserer vilje, jeg, individualitetens nedslag i evighedens cykliske processer.
Når man er født en søndag:
Søndagsbørn skal leve længe og hele sin tid have fuldt op af penge.

Fakta om: 20. oktober Dagens navn er: FELICIANUS

Felicianus dag: En Biskop og Ærkediakon i Rom der døde under den kejser Decius kristenforfølgelser.
Han fængsles af kejser Decius, men dør på vejen til Rom i år 305 efter at være blevet tortureret.
Død ca. 305. Felicianus og hans bror Primus begraves sammen.

Felicianus og hans bror Primus lod sig ifølge legenden døbe under kejser Diokletians kristenforfølgelser. De forsøgte at omvende andre romere til kristendommen og hjalp og trøstede de kristne, der blev mishandlet og henrettet for deres tros skyld, samtidig nægtede de, at ofre for kejseren. I deres høje alderdom blev de fængslet, tortureret og henrettet offentligt.
Han blev efter grusom tortur henrettet offentligt sammen med sin bror Felicianus. De blev begge udsat for de mest afskyelige og frygtelige pinsler under kejser Diokletians forfølgelser af kristne. De blev begge torteret og pint i fængslet, kastet for løver, der dog ikke rørte dem, fik hældt smeltet bly i halsen, blev kastet for bjørne og til slut halshugget. Deres lig blev kastet for hunde og fugle der iøvrigt, som løverne, heller ikke rørte dem. Nogle kristne trosfæller bar hemmeligt deres legemer uden for Rom, hvor de blev begravet.
Legenden fortæller, at de 2 brødre, Primus og Felicianus, var adelige. De var antagelig fra byen Nomentum (det nuværende Mentana) ikke så langt fra Rom og de blev begravet ved den 14. milesten på Via Nomentana.
Deres jordiske rester er de første, vi hører om, der bliver flyttet fra begravelsesstedet udenfor byen og genbegravet indenfor Roms mure, da Pave Theodor I, i 648 lod dem overflytte til et alter i kirken Santo Stefano Rotondo på Monte Celio.

Sankt Primus og Felicianus (italiensk: Primo e Feliciano) var brødre, der led martyrdøden omkring år 297 under Diokletians forfølgelser. "Martyrologium Hieronymianum" giver under 9. juni navnene på Primus og Felicianus der blev begravet ved den fjortende milepæl på Via Nomentana (nær Nomentum, nu Mentana).
De stammede tilsyneladende fra Nomentum. Denne oplysning kommer fra kataloget om romerske martyrer i det fjerde århundrede.

Begravelse

De synes at være de første martyrer hvor det er registreret, at deres levninger senere blev genbegravet indenfor murene i Rom. I 648 flyttede pave Theodor I knoglerne af de to helgener (sammen med resterne af deres far) til kirken Santo Stefano Rotondo, under et alter rejst til deres ære (Liber Pontificalis, I, 332), hvor de skal forblive. "Chapel de Ss. Primo e Feliciano" indeholder mosaikker fra det syvende århundrede.
Kapellet blev bygget af pave Theodor I. En mosaik viser Martyrerne St. Primus og St. Felician der flanker et crux gemmata (Juvelbesat kors).

Andre skildringer af helgenerne kan findes i Venedig, i Skt. Markus basilika (13. århundrede) og i Palermo, Sicilien i Cappella Palatina (12. århundrede).

Dyrkelse

Deres fest holdes den 9. juni. Tidligere var de inkluderet i den romersk-katolske kalender over helgener der skulle fejres hvor man brugte de Romerske Ritualer, men på grund af den begrænsede interesse for dem, blev det besluttet i 1969, at overlade til de enkelte stifter, at afgøre om man medtager dem i de lokale kalendere. Nogle traditionalistiske katolikker bruger stadig præ-1970 "General Roman Calendars", men under alle omstændigheder, er de indeholdt i den Romerske Martyrology og kan derfor blive fejret af alle, der observerer Romerske Ritualer, på dage hvor der ikke er andre obligatoriske festdage.

Dyrkelse i Bayern

En Bayersk tradition hævder, at Sts Primus og Felicianus var romerske legionærer, der blev missionærer i regionen Chiemgau, hvor Primus i en skov fandt et springvand med helbredende egenskaber. De to brødre prædikede evangeliet der og helbredte syge i kraft af deres bønner og hjælp fra kilden. Da de vendte tilbage til Italien, led de martyrdøden under Diokletian. Springvandet, kendt som "Sankt Primus' springvand" kan stadig ses ved Adelholzen, et område med varme kilder hvor et Kapel opført i 1615 dedikeret til helgenerne, som er meget æret i området, kan findes.

Dyrkelse ved Agen

I det niende århundrede var helgendyrkelsen, sammen med dyrkelsen af Caprasius af Agen (Caprais) og Alberta af Agen, også forbundet med Agen. Caprasius' kult var igen sammenvokset med Primus og Felicianus, der kaldes Caprasius' brødre.

En legende hævder, at under forfølgelserne af de kristne flygtede præfekten Dacian Caprasius til Mont-Sankt-Vincent, i nærheden af Agen. Han var vidne til gudstjenesterne fra toppen af bakken. Caprasius blev dømt til døden, og fik følgeskab på vej til henrettelsen af Alberta, en trossøster (også identificeret som Caprasius' mor) og to brødre, ved navne Primus og Felicianus. Alle fire blev halshugget.

Handlinger

Deres "handlinger" fortæller, at Sankt Felician og Primus var brødre og patriciere, der havde konverteret til kristendommen og helliget sig omsorg for fattige og besøg hos fanger.

Da de blev arresteret, nægtede de begge at ofre til de offentlige guder. De blev fængslet og pisket. De blev stillet separat for dommeren Promotus, der torturerede dem sammen og forsøgte at bedrage dem ved, at påstå, at den anden havde givet afkald på sin tro ved at invilge i ofre til de romerske guder. Dette havde ingen effekt på brødrene og begge blev efterfølgende halshugget under kejser Diokletian ved Nomentum (12 km fra Rom). Broderen, St. Primus var 80 år gammel på tidspunktet for sin død. En kirke blev bygget over deres grave på Via Nomentana.