Fredag 00:00

Bossche, Helgenerne Crispin og Crispinian, af Aert van den Bossche (fl. 1490-1505)

                Fredag 00:00

Fredag: Dagen gengiver navnet på gudinderne Frigg og Freja, svarende til romernes Venus.
Venus var den romerske gudinde for skønhed og kærlighed, og hendes farve var grøn og symboliserede frugtbarhed og vækst.
Planeten Venus er let at se på himmelen, når det er stjerneklart. Den er ofte, til trods for at det er en planet, blevet kaldt både "aftenstjernen" og "morgenstjernen". Det er fordi lyset fra den sædvanligvis er stærkere og klarere end fra mange af de rigtige stjerner på himmelen.
På latin: dies Veneris 'Venus' dag', Feria VI, Feria sexta; fransk: Vendre-di; oldnordisk: friggsdagr.
Dagens tema: Justering :
Gennemførelsen sker i en konkret verden, der altid ændrer sig. Hvor velforberedt projektet end er, behøves der altså den konstante justering i forhold til de omverdensindflydelser, der aldrig ophører; balanceakten er udtrykt i fredagens Venus-symbol der knyttes til forfinelse, ligevægt, harmonisering og sanselighed, jvf. den danske dagsnavngiver, Freja.
Når man er født en fredag:
Fredagsbørn får kærlighed og lykke.

Fakta om: 25. oktober Dagens navn er: CRISPINUS

Crispinus dag: Crispinus flygtede sammen med broderen Crispianus fra kejser Diokletians forfølgelser af de kristne i Rom, hvorefter de søgte til Soissons. Her lærte de sig skomagerhåndværket og levede en kristen, næstekærlig tilværelse, indtil de blev afsløret som kristne og henrettet i år ca. 300.
Crispinus var en kristen skomager og han blev martyrdræbt i Frankrig. Bødlerne skar Crispinus hud i lange strimler og han blev siden hen værnehelgen for skomagere og garvere. Død ca. 300.

De hellige brødre Crispinus og Crispianus var skytshelgener for de middelalderlige skomagere, deres helgendag er den dag i dag, den 25. oktober.
Ifølge en fransk legende havde de to brødre (fr. Crépin og Crépinien) af fornem romersk herkomst ladet sig omvende til kristendommen og var flygtet fra Rom, fra kejser Diokletians forfølgelser, til Soissons i Frankrig. De lærte skomagerhåndværket, forkyndte evangeliet om dagen og fremstillede sko om aftenen - gratis til de fattige. Deres forbilledlige livsførelse skaffede dem mange modstandere og til sidst blev de forrådt til den romerske feltherre Maximianus Herculius. Men hverken tortur - de jernspidser, som man drev ind i deres fingerspidser, sprang ifølge legenden ud igen og sårede i stedet adskillige af de omkringstående - eller de møllesten, som blev hængt om halsen på dem, for at de skulle drukne, kunne gøre dem nogen skade.
Til sidst blev brødrene halshugget. Soldaterne kastede ligene for de vilde dyr, men dyrene rørte dem ikke. Ifølge en videre overlevering begravede en gammel mand og hans søster efter ordre af en engel ligene i omegnen af Soissons, ifølge en anden version bisatte trosfæller dem i St. Laurentius Kirke i Panisperma i Italien. Borgerne I Soissons (katolsk bispesæde siden det 3. årh. e. Kr.) indviede en kirke til de to helgener. I det 9. århundrede fandt de hellige brødres relikvier deres sidste hvilested i Osnabrück.
I den engelske overlevering derimod, er brødrene sønner af dronningen af Kent. Forfulgt af den romerske feltherre Maximianus Herculius flygtede de til Faversham forklædt som fattige bønder. Crispinus gik i lære hos en skomager. Crispianus blev soldat i den romerske hær. På sin herres bud bragte Crispinus imperatoren Maximianus (kejser Diokletian havde udnævnt ham til medregent) datter et par nye sko. Ursula og Crispinus blev forelskede i hinanden og giftede sig hemmeligt. Da Maximianus opdagede det, lod han sig mildne af brødrenes fornemme herkomst og Crispianus heltegerninger i den romerske hær og anerkendte ægteskabet offentligt den 25. oktober.

Helgenerne Crispinus og Crispinianus er de kristne skytshelgener for skomagere, curriers, garvere, og læder arbejdere. Født i en adelig romersk familie i det 3. århundrede e.Kr., Helgenerne Crispinus og Crispinianus, var tvillingebrødre og flygtede fra forfølgelser for deres tro, slutter ved Soissons, hvor de prædikede kristendommen til gallerne samtidig med, at de lavede sko om natten.

Deres succes tiltrak Rictus Varus, guvernør for Belgic Gauls, vrede og han fik dem tortureret og smidt i floden med møllestene omkring halsen. Selv om de overlevede, blev de senere halshugget af kejseren c. 286.

En alternativ kilde angiver, at de var sønner af en ædel Romano-britisk familie, som boede ved Canterbury, efter mordet på deres far for, at mishage den romerske kejser. Da de nærmede sig modenhed sendte deres mor dem til London for at søge læreplads og for at undgå at komme i opmærksomhed hos deres fars morder. På rejsen dertil, kom brødrene til en skomager forretning i Faversham og besluttede at blive dér, og opholdt sig så Faversham, hvor der er en mindeplade for deres tilknytning til byen. De bliver også mindet i navnet på den gamle pub "Crispinus og Crispianus" i Strood. Denne kilde undlader dog, at forklare hvorfor de to brødre bliver æret og martret.

Festdagen for helgenerne Crispinus og Crispinianus er d. 25. oktober. Selv om denne fest blev fjernet fra den romersk-katolske kirkes universelle liturgiske kalender efter Det andet Vatikankoncil, bliver de to helgener stadig mindet denne dag i den seneste udgave af den romerske kirkes Martyrologium.

Sankt Crispin bliver ofte forbundet med Slaget ved Agincourt idet slaget blev udkæmpet på Sankt Crispins Dag, og er blevet udødeliggjort af Shakespeare i "St. Crispins dag talen" fra hans skuespil Henry V.