Louise som ung prinsesse.

                Torsdag 00:00

Et udhulet græskar, Jack o' Lantern, med udskårne huller, formet som et ansigt, er symbol på Halloween


Unge Louise, kaldet Sessan, fotograferet i Sverige


Dronning Louise i 1912


Kronprins Frederik af Danmark og Louise, dobbelt portræt.


Louise med sin elskede svigerinde Prinsesse Thyra af Danmark, med hvem hun havde et fortroligt venskab.


Louise og Frederiks grav i Roskilde Domkirke.


Dronning Louise af Danmarks Ægteskabelige våbenskjold.

                Torsdag 00:00

Torsdag : Den nordiske gud Tors dag, på oldnordisk: thorsdagr.
Den er også associeret med den romerske gud Jupiter. Hans farve er blå, eftersom dette reflekterer himmelen, som gerne regnes for at være blå. Jupiter var gudernes konge og repræsenterer denne kongelige autoritet såvel som kærlighed til landet og menneskene.
Et andet ord for Jupiter er "Jove". Ordet "Jovial" (betyder: "Som tilhører planeten Jupiter", "livlig", "munter") kommer fra dette og betydningen af dette ord kan give et godt billede af hvilken slags tanker, som associeres med Jupiter.
Den nordiske gud Tor er svarende til romernes Jupiter. Latin: dies Jovis Feria V, Feria quinta, fransk:Jeu-di.
Dagens tema: Viljens mål :
Først nu manifesteres viljens mål, ledebilledet dukker op i det af virkelighedserfaringer smedede materiale; udtrykt i torsdagens Tor, Jupiter, symbol for vækst og retningsbestemmelse.
Når man er født en torsdag:
Torsdagsbørn skal rejse mange, lykke mil.

Fakta om: 31. oktober Dagens navn er: LOUISE

Allehelgensaften og -
Louises dag: Opkaldt efter kronprinsesse Louise der blev født på denne dag i 1851, hun dør i 1926. Dagen bar tidligere navne som Luther og Wolfgang.
Dagens navn er også: Reformationens begyndelse.

Allehelgensaften

Og så er det allehelgensaften, på engelsk: Halloween. Det er en stor festdag, især i USA. Ifølge folketroen er hekse, genfærd og mørkets magter løs denne aften. Mange steder fortælles der spøgelseshistorier og tages varsler.

Allehelgensaften er aftenen før allehelgensdag, som i dansk tradition altid falder den første søndag i november. Allehelgenssøndag er samtidig den søndag, hvor allehelgensdag markeres i folkekirkens gudstjeneste. Ifølge folketroen er allehelgensaften den aften, hvor hekse, genfærd og mørkets magter er løse for at vanære og håne de helgener, der festligholdes på allehelgensdag.

Historisk

Allehelgensaften gik i lighed med allehelgensdag stort set i glemmebogen i den danske kultur, da den blev afskaffet ved helligdagsreformen af 1770. Den er ved at vinde indpas i dansk kultur igen, under det amerikanske navn. I dag fejres den i Danmark efter den amerikanske model.

Allehelgensaften blev til som "Samhain", en hedensk højtid blandt kelterne i Irland og Storbritannien. I det 19. århundrede blev traditionen taget med til Nordamerika af hovedsageligt irske og skotske immigranter, som tog de forskellige traditioner med sig. I det 19. århundrede startede dagen, ifølge kirken og den florentinske kalender, ved solopgang.

Allehelgensaften i engelsksprogede lande (Halloween)

I USA, Skotland og de øvrige engelsksprogede lande kaldes allehelgensaften for halloween, en forkortelse fra "All Hallows' Eve", og er en stor festdag, der med et glimt i øjet lægger vægt på gys og gru med hekse, spøgelser, spindelvæv, edderkopper, horrorfilm osv.

Halloween kan sammenlignes med fastelavn i Danmark: børn klæder sig ud og går rundt og banker på naboernes døre for at få slik (i USA siger børnene trick or treat, "slik eller ballade"). I Danmark står valget mellem boller eller ballade. Mens fastelavnen i Danmark nu udelukkende er blevet en børnefest, fejres halloween også af voksne.

En af de mest kendte halloween-skikke er at udskære orange græskar (pumpkins) med skræmmende ansigter og bruge dem som lamper, Jack o' Lanterns. De traditionelle halloween-farver er sort og orange.

Etymologi

Ordet halloween er en sammentrækning af All Hallow's Eve i Skotsk, da det er aftenen før "All Hallows' Day" (allehelgensdag). Helligdagen var en dag med hedenske traditioner og festligheder i en række nordeuropæiske lande, til paverne Gregor III og Gregor IV flyttede den gamle kristne allehelgensdagsfest fra d. 13. maj til d. 1. november.

Begrebet Halloween i Danmark

Den amerikanske "halloween" begyndte at vinde popularitet i Danmark, i 1998 med det første af en række årlige halloween-arrangementer i Scala, med gyserfilm-maratoner, gevinster til bedste udklædning mv. I år 2000 begyndte en legetøjskæde, at sælge halloween-udstyr, og i 2006 begyndte Tivoli at holde halloween-åbent i efterårsferien med græskar, hekselandsby osv.

I 2008 deltog 264.000 mennesker i Tivolis halloween-arrangement, og det har gjort efterårsferien til Tivolis mest besøgte periode.

Halloweens popularitet i Danmark kan direkte måles i den nationale græskarproduktion, der i løbet af få år er steget til 400.000 i 2008.

---

Prinsesse Louise

Louise var det eneste overlevende barn af kong Karl XV af Sverige-Norge og Lovisa af Nederlandene. Hendes far behandlede hende som en søn og de havde et nært forhold.
Louise tilhørte den nye svenske kongeslægt, Bernadotte. Som kvinde kunne Louise ikke arve Sverige, men hun arvede særdeles mange smykker og var velhavende.
Lovisa giftede sig den 28. juli 1869 med kronprins Frederik, den senere kong Frederik 8. af Danmark. Brylluppet blev holdt i kirken på Stockholms slot.

Dronning Louise

I 1906 døde Christian 9. (Europas svigerfar) og Louise blev dronning af Danmark.
Sammen med Frederik 8. tog Louise på flere udlandsrejser, lige som de rejste i Danmark.
Hendes tid som dronning blev kort, da Frederik 8. døde af et hjertetilfælde i Hamborg i 1912. Louise var den sidste danske dronning, der bar titlen enkedronning.
Louise og Frederik fik otte børn :

• Christian 10. af Danmark - gift i 1898 med Hertuginde Alexandrine af Mecklenburg-Schwerin
• Haakon VII af Norge - gift i 1896 med prinsesse Maud af Wales
• Prinsesse Louise - gift i 1896 med prins Friedrich af Schaumburg-Lippe
• Prins Harald - gift i 1909 med prinsesse Helene af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg
• Prinsesse Ingeborg - gift i 1897 med prins Carl af Sverige
• Prinsesse Thyra - ugift
• Prins Gustav - ugift
• Prinsesse Dagmar- gift i 1922 med Jørgen Carl Gustav Castenschiold.

Dronning Louise døde 20. marts 1926 på Amalienborg og blev begravet i Roskilde Domkirke.

Louise Josephine Eugenie (svensk: Lovisa Josefina Eugenia) (31. oktober 1851 - 20. marts 1926) var dronning af Danmark fra 1906 til 1912.

Hun var født som prinsesse af Sverige og Norge og blev gift med Kong Frederik 8. af Danmark.

Familie

Louise var det eneste overlevende barn af kong Karl XV af Sverige-Norge og Lovisa af Nederlandene.

Louise tilhørte den nye svenske kongeslægt, Bernadotte, der i 1818 havde overtaget den svenske kongemagt. Louise var den første Bernadotte prinsesse, der giftede sig.

Som kvinde kunne Louise ikke arve Sverige, men hun arvede særdeles mange smykker og var velhavende.

Ungdom

Louise havde en lykkelig barndom som forældrenes eneste barn. Hendes far behandlede hende som en søn, og de havde et nært forhold.

I Sverige blev Louise kaldt Sessan (forkortelse af prinsessan). Louise kaldte sig selv for Stockholmer-rendestensungen. Det chokerede hendes onkel, den senere kong Oscar 2. af Sverige.

Forlovelse og ægteskab

Lovisa giftede sig den 28. juli 1869 med kronprins Frederik, den senere kong Frederik 8. af Danmark.

Den udprægede Skandinavisme i de nordiske lande gjorde en ægteskabsforbindelse mellem de to kongehuse populært; dertil kom at Louise ikke var en tysk prinsesse.

Den danske kongefamilie havde reservationer imod alliancen. Louise var ikke nogen skønhed, og hendes fremtidige svigermoder, dronning Louise, frygtede, at hendes personlighed ikke passede i den danske kongefamilie. Louise var rig i modsætning til den danske kongefamilie, og i 1868 drog kronprins Frederik til Sverige, hvor forlovelsen blev deklareret. Brylluppet blev holdt året efter i kirken på Stockholms slot.

Kronprinsesse

Kort efter fulgte parrets indtog i København, hvor de fik en varm modtagelse. Med Louises indtræden i den danske kongefamilie fulgte også en hel del pragtfulde smykker. Ved ankomsten til København i 1869 kunne hendes smykker fylde et billardbord. Heriblandt var perlepoiresættet, der ofte bæres af Margrethe 2., og rubinsættet, der bæres af Kronprinsesse Mary.

Louise fik en vanskelig tid som kronprinsse. I befolkningen vedblev hun at være umådelig populær, men i familien var hun aldrig særlig afholdt. Hendes religiøsitet og småborgerlige anskuelser faldt ikke i familiens smag.

Hendes ægteskab blev heller ikke udelt vellykket. De to ægtefæller ikke havde mange fælles interesser.

Parret boede på Amalienborg og fik Charlottenlund Slot som sommerresidens. Grundet de mange børn blev slottet ombygget for at kunne rumme den store familie, og 1880-81 blev slottet udvidet med kuppel og sidefløje.

Dronning af Danmark

Louise blev til sidst dronning af Danmark i 1906. Som dronning, hun er mest kendt for sine mange velgørende projekter, en interesse som hun delte med sin ægtefælle. Hun brød sig ikke om ceremonielle pligter og offentlige arrangementer, og levede et diskret liv dedikeret til sine børn og hendes interesser for kunst, litteratur og velgørenhed.

I Danmark blev Louise kendt som Louise snarere end Lovisa. I løbet af sin lange periode som kronprinsesse i Danmark, blev hun meget populær hos offentligheden, men upopulær ved det danske hof og kongehus.

Ægteskabet resulterede ikke i noget venskab mellem de kongelige huse, og Louise oplevede udstødelse inden for den kongelige familie, som var domineret af hendes svigermor, Dronning Louise. Hun var ikke ønsket af hendes svigermor og hendes svigerinde, og hendes mand var alt for tilbageholdende til at give hende nogen støtte mod sin mor og søster. Hendes ærlige natur blev ikke accepteret ved det danske hof, hvor hendes opførsel forårsagede forfærdelse. Ved en lejlighed, da hendes svigermor så hende klædt i en parisisk aftenkjole og misbilligende beordrede hende til at skifte frisure, svarede hun på samme uformelle måde, som hun var vant til i Sverige med et: "Tag det roligt, Pedersen!, hvilket gjorde at dronning Louise beordrede hende og Frederik, til at forlade landet i tre måneder. Kronprinsesse Louise beskrev for den svenske besøgende Fritz von Dardel at hendes svigermor forsøgte at sætte hende i skyggen, selv ved ceremonielle situationer, hvor hendes tilstedeværelse var påkrævet: ved én lejlighed havde dronningen afslået anmodningen fra Uppsala Universitets studerende om, at synge for kronprinsessen. Da Dardel spurgte hvorfor, hviskede hun: "Af jalousi, selvfølgelig".

Familieliv

Familien levede et diskret liv på Amalienborg om vinteren og på Charlottenlund Slot om sommeren. I de første år af sit ægteskab, besøgte Louise ofte Sverige. Hun var til stede ved moderens død i marts 1871. På det tidspunkt, fik hun trøst af sin onkels ægtefælle Sophie af Nassau, der blev hendes fortrolige og personlige ven. I løbet af somrene på Charlottenlund Slot ved Øresund, var Louise i stand til at besøge sin svenske familie i deres sommerresidens, Sofiero, på den anden side af Øresund og modtage besøg fra dem, hvilket blev beskrevet som en lettelse og trøst for hende. Men hendes svigermor kunne ikke lide dem og insisterede på, at hun skulle informeres og bedes om tilladelse først. Frederiks livsstil og utroskab skadede hans popularitet og pinte Louise. I 1879 besøgte hun sin tante, dronning Sophia af Sverige i Stockholm for at bede om hendes råd: hun blev på dette tidspunkt beskrevet som fortvivlet. Dronning Sophia, introducerede hende derefter for prædikanterne Grev Radstock og Gustaf Emanuel Beskow. Fra dette tidspunkt, siges Louise at have fundet trøst i religionen. Hun lærte græsk, engagerede sig i bibelstudier og mødte Grev Radstock i København i 1884. Hun blev venner med den danske Hofdame Wanda Oxholm, sammen med hvem hun engagerede sig i bibelstudier.
Hun var også interesseret i håndværk såsom læderarbejde og maleri.

Louise grundlagde en række velgørenhedsinstitutioner og interesserede sig for håndarbejde og religion, hvor især Indre Missions tanker og ideer vandt genklang.

De sene år

Louise blev enke i 1912. Hun var den sidste enke efter en dansk monark, der anvendte titlen enkedronning. Fra 1915-1917 byggede hun selv Egelund Slot mellem Hillerød og Fredensborg, hvor hun boede resten af sit liv. Dronning Louise døde på Amalienborg i København i 1926 og er begravet ved siden af sin mand i Roskilde Domkirke.

Dronning Louise var den 862. Dame af Dronning Maria Luisa Ordenen.