Et udhulet græskar med udskårne huller, formet som et ansigt med lys i, også kaldet en Jack o' Lantern.

                Fredag 00:00

Alle helgener, Maleri af Fra Angelico


Amerikansk postkort fra 1904. Pigen prøver at se i spejlet, hvem hun bliver gift med.


Et udhulet græskar med lys i - En Jack o' Lantern.




Allehelgensdag på en kirkegård i Sanok, Polen - der sættes blomster og tændes lys for at ære mindet om afdøde slægtninge.

                Fredag 00:00

Fredag: Dagen gengiver navnet på gudinderne Frigg og Freja, svarende til romernes Venus.
Venus var den romerske gudinde for skønhed og kærlighed, og hendes farve var grøn og symboliserede frugtbarhed og vækst.
Planeten Venus er let at se på himmelen, når det er stjerneklart. Den er ofte, til trods for at det er en planet, blevet kaldt både "aftenstjernen" og "morgenstjernen". Det er fordi lyset fra den sædvanligvis er stærkere og klarere end fra mange af de rigtige stjerner på himmelen.
På latin: dies Veneris 'Venus' dag', Feria VI, Feria sexta; fransk: Vendre-di; oldnordisk: friggsdagr.
Dagens tema: Justering :
Gennemførelsen sker i en konkret verden, der altid ændrer sig. Hvor velforberedt projektet end er, behøves der altså den konstante justering i forhold til de omverdensindflydelser, der aldrig ophører; balanceakten er udtrykt i fredagens Venus-symbol der knyttes til forfinelse, ligevægt, harmonisering og sanselighed, jvf. den danske dagsnavngiver, Freja.
Når man er født en fredag:
Fredagsbørn får kærlighed og lykke.

Fakta om: 01. november Dagens navn er: ALLE HELGEN

Alle Helgens dag (tidl. også Hellemisse).
Allehelgensdag er den første november og aftenen forinden, altså 31.10 er derfor Allehelgensaften. Dagen blev indført ca. 610 af pave Bonifacius IV, til minde om alle de helgener, der ikke har en egen dag.
Dagen var helligdag i DK indtil 1770.
Den katolske kirke fejrer Allehelgensdag i dag. Den danske folkekirke holder denne højtid på den første søndag i november.

Ikke alle helgener har deres egen dag

Dagen er til minde om alle kristne helgener og martyrer. Når man noterede de hellige mænd og kvinder på forskellige af årets dage, havde man alligevel ikke alle med. Derfor lavede man denne "ekstra" dag.

Mindes de afdøde

I de senere år er det blevet en almindelig skik at mindes de døde ved på Allehelgensdag at tænde lys på gravene. I mange kirker oplæses navnene på det forløbne års afdøde i sognet.

Traditionelt, i Danmark frem til Helligdagsreformen af 1770 og stadig i den katolske kirke, ligger dagen på selve 1. november.
I Sverige er det mere kompliceret:

• Der er ingen, der har navnedag den 1. november i Sverige, dagen hedder blot Allhelgonadagen. Til gengæld er det helligdag, Alla helgons dag, lørdagen før den første søndag i november. Den første søndag i november er så Söndagen efter Alla helgons dag, men kaldes også Alla själars dag.

Etymologi

Ordet halloween er en sammentrækning af All Hallow's Eve på skotsk, da det er aftenen før All Hallows' Day (allehelgensdag). Helligdagen var i førkristen tid en dag med hedenske traditioner og festligheder i en række nordeuropæiske lande, indtil paverne, pave Gregor 3. og pave Gregor 4. flyttede den gamle kristne allehelgensdagsfest fra den 13. maj til den 1. november. Lidt i lighed med Jule- og midsommer-festlighederne, der også var hedenske festdage, disse afholdtes ved solhvervstid hvor vi nu fejrer Jesu fødsel og Johannes Døberen.

Helligdag

Den katolske helligdag Allehelgensdag falder den 1. november, efterfulgt af Allesjælesdag den 2. november, og er en forpligtet helligdag i den latinske ritus af den katolske kirke.

I de tidlige dage var de kristne vant til at højtideligholde årsdagen for martyrdøden for Kristus på det sted, martyrium. I det fjerde århundrede, begyndte omkringliggende bispedømmer at udveksle fester, til at overføre relikvier, at dele dem, og til at deltage i en fælles fest; som det fremgår af invitation af St. Basil af Caesarea (397) til biskopper i provinsen Pontus. I forfølgelsen af Diocletian antallet af martyrer blev så stor, at en separat dag ikke kunne tildeles hver. Men Kirken, føler, at hver martyr bør æres, udpeget en fælles dag for alle. Det første spor af dette finder vi i Antioch på søndag efter pinse. Vi finder også omtale af en fælles dag i en prædiken af St. Ephrem den syriske (373), og i den 74. prædiken af St. Johannes Chrysostomos (407). Først kun martyrer og St. Johannes Døberen blev hædret med en særlig dag. Så tidligt som i 411, der er i den kaldæiske Calendar en "Commemoratio Confessorum" til fredag efter påske.

Den 13. maj 609 eller 610, indviede pave Bonifacius IV Pantheon i Rom til den hellige Jomfru og alle martyrerne, bestilling et jubilæum; festen for dedicatio Sanctae Mariae annonce Martyres er blevet fejret i Rom lige siden. Der er beviser for, at der fra det femte gennem det syvende århundrede fandtes i visse steder og på sporadiske mellemrum en fest dato den 13. maj for at fejre de hellige martyrer. Oprindelsen af Allehelgensdag ikke kan spores med sikkerhed, og det er blevet observeret på forskellige dage i forskellige steder. Men der er nogle, der fastholder troen på, at det har rødder i den hedenske observation af 13. maj, Festen for Lemures, hvor ondsindede og rastløse ånder de døde blev formildet. Liturgiologisterne baserer den idé, at denne Lemuria festival var oprindelsen til det af Alle Helgener på deres identiske datoer og på den tilsvarende tema "alle de døde."

Alle Helgensdag i november

Festen for Alle Helgener, på denne dato, kan spores tilbage til fundamentet af pave Gregor III (731-741) af et Oratoriet i Peterskirken for relikvier "af de hellige apostle og alle helgener, martyrer og Skriftefædre af alle de netop gjort perfekt, der er i hvile i hele verden ", med datoen flyttet til 1. november og den 13 maj fest undertrykt.

En November festival for alle de hellige blev allerede i vid udstrækning fejret den 1. november i de dage af Karl den Store. Det blev gjort en dag med forpligtelse hele Frankerriget i 835, ved et dekret af Ludvig den Fromme, udstedt "på foranledning af pave Gregor IV og med samstemmende udtalelse fra alle de biskopper", som bekræftede sin fest den 1. november. Oktaven blev tilføjet af pave Sixtus IV (1471-1484).

Festivalen blev bevaret efter reformationen i kalenderen for den anglikanske kirke og i mange lutherske kirker. I de lutherske kirker, såsom den Svenske kirke, antager det en rolle til generel minde om de døde. I den svenske kalender, overholdelse finder sted på lørdag mellem den 31. oktober og 6. november. I mange lutherske kirker, er den flyttet til den første søndag i November. I Church of England kan det blive fejret enten den 1. november eller søndag mellem den 30. oktober og 5. november. Det fejres også af andre protestanter i den engelske tradition, såsom United Church of Canada, Metodist kirkerne og Wesleyan Church.

Protestantisk Allehelgensdag

Protestanter generelt betragter alle sande kristne troende som helgener, og hvis de observerer Allehelgensdag på alle de bruger det til at huske alle kristne både fortid og nutid. I United Methodist Church, er Alle Helgener 'Day fejres den første søndag i november. Det er afholdt, ikke blot at huske helgenerne, men også til at huske alle dem, der er døde som var medlemmer af den lokale menighed. I nogle menigheder er et lys tændt af Acolyte som hver persons navn kaldes ud af præster. Bønner og lydhør aflæsninger kan ledsage begivenheden. Ofte er navnene på dem, der er døde i det forløbne år fastgjort til en mindeplade.

Luthersk Allehelgensdag

I mange lutherske kirker er Allehelgensdag og Reformation Day observeres samtidigt på søndag før eller efter disse datoer, da Reformationens dag er observeret i protestantiske kirker den 31. oktober. Typisk Martin Luthers "A Mighty Fortress er vor Gud" synges under gudstjenesten. Foruden at diskutere Luthers rolle i den protestantiske reformation, en vis anerkendelse af de fremtrædende tidlige ledere af reformerte tradition, som John Calvin og John Knox, indtræffer. Overholdelsen af Reformationens dag kan umiddelbart efterfulgt af en læsning af de medlemmer af den lokale menighed, som er døde i det forløbne år i overholdelse af Alle Helgener 'Day. Ellers forekommer anerkendelsen af afdøde kirkemedlemmer ved en anden udpeget del af Gudstjenesten.

Aftenen før allehelgensdag er ifølge dansk tradition Allehelgensaften.