Otto af Bamberg

                Mandag 00:00

Figur af Otto von Bamberg fra Bamberg Heilig-Grab-Kirche.




St. Ottos formodede Bispestav, fra 1. halvdel af 13. årh. Forgyldt kobber med emaljeindlæg af Henricus. Diözesan museum.


Otto af Bamberg, Pommerske hertugs Slot Szczecin


Gravmæle for den Hellige Otto, Biskop Otto, St. Otto, apostel til Pommern 1139. Dette er gravmælet fra 1288.


Billede fra Michelfeld kloster.


Otto af Bamberg, Pommerske hertugs Slot Szczecin.


Ottos grav med den særlige passage der hjælper imod ryglidelser, i klosterkirken St. Michael


"Landkort" over månen. Stednavnene er læselige ved fuld forstørrelse. Tryk på kortet med musen.

                Mandag 00:00

Mandag: Dette er månens dag. Opkaldt efter Månen/Luna. latin: dies Lunae Feria II, Feria secunda oldnordisk: manadagr.
Flere traditionelle gudinde-billeder er associeret med månen (Selene, Diana, Aradia, Hecate osv.).
Dagen er forbundet med krop og helse og vore psykiske egenskaber. Mandag er derfor en dag for healing og psykisk udvikling. Passende farver for månen er hvidt og perleagtig violet (som skinnet i perler eller enkelte hvide månesten).
Dagens tema: Orientering :
'hvor er jeg?' - viden herom er den uundgåelige forudsætning for meningsfuld indgriben i en omverden; udtrykt i mandagens Måne, symbol på følelse, indtryksmodtagelighed, lunefuldhed, fragmentarisk fluktuerende opfattelser.
Når man er født en mandag:
Mandagsbørn har fagert skind.

Fakta om: 04. november Dagens navn er: OTTO

Ottos dag: Opkaldt efter biskoppen i Bamberg. Han har dog festdag d. 30. september.
Otto af Bamberg var missionær i det vendiske område i to omgange: 1124-25 og 1127-28.
I 1124 døbes Kolobrzegs indbyggere af biskop Otto af Bamberg.
Første gang kom han til området inviteret af den polske hertug Boleslav III Skævmund. En baggrund herfor var at Boleslav netop med erobringen af Stettin i 1121, havde underlagt sig det pommerske område. En anden var at Otto tidligere i en længere periode havde opholdt sig ved det Polske hof i slutningen af 1000-tallet. Inden han nu ankom til området havde han både sikret sig pavelig og kejserlig godkendelse af sin mission. I løbet af den relativt korte tid han var i Pommern lykkedes det ham tilsyneladende at gennemføre kristningen af området. Denne fase sluttede med at stettinerne gik med til at lade sig døbe, hvorefter også de mest hårdnakkede modstandere af missionen i Wollin ligeledes lod sig døbe.
Død 1139.
Kanoniseret i Rom 1189, af pave Clemens III

Otto af Bamberg var missionær i det vendiske område i to omgange: 1124-25 og 1127-28. Første gang kom han til området inviteret af den polske hertug Boleslav III Skævmund.
En baggrund herfor var at Boleslav netop med erobringen af Stettin i 1121 efter en voldsom og langstrakt krig, der fra polsk side var blevet ført som korstog, endelig havde underlagt sig det pommerske område.
En anden var at Otto tidligere i en længere periode havde opholdt sig ved det Polske hof i slutningen af 1000-tallet. Inden han nu ankom til området havde han både sikret sig pavelig og kejserlig godkendelse af sin mission.
I løbet af den relativt korte tid han var i Pommern lykkedes det ham tilsyneladende at gennemføre kristningen af området. Denne fase sluttede med at stettinerne gik med til at lade sig døbe, hvorefter også de mest hårdnakkede modstandere af missionen i Wollin ligeledes lod sig døbe.
I Stettin kunne Otto nu nedbryde den lokale guddom, der ifølge hans helgenlegendes latinske tekst på slavisk udtrykkeligt siges at hedde "Triglaus" (dvs. tre-hoved). Denne skal være sendt til Rom som vidnesbyrd om den vellykkede mission. Rundt om i det pommerske land blev der etableret kirker, der i såvel Wollin som Stettin fik St. Adalbert som skytspatron. Otto har med andre ord set sig som arvtager til denne tidlige missionsmartyr i området.
Kristningen af Pommern var med andre ord formelt gennemført. Det skulle dog snart vise sig at resultatet snarere var blevet en hedensk-kristen synkretisme. Et fænomen der ikke er ukendt i nyomvendte områder.

Otto den Hellige, Biskop i Bamberg og Pommerns Apostel, f. c. 1060, d. 1139. Otto var af en adelig schwabisk familie, var i den polske Hertug og senere i Kejser Henrik IV's tjeneste og blev 1102 Biskop i Bamberg. På den polske Hertug Boleslav III's opfordring gjorde han to Missionsrejser til Pommern i 1124 og 1128. Han blev helligkåret 1189.

Otto af Bamberg

Biskop, Pommerns apostel. Født 1062 i Schwaben. Død 30. juni 1139 i Bamberg. Festdag 30. september. Efter at være blevet præsteviet kom Otto i kejser Henrik IV's tjeneste, der i 1101 gjorde ham til kansler og kort efter til biskop af Bamberg. I tyve år var han optaget af striden om verdslige herskeres ret til at indsætte biskopper (Investiturstriden) og af andre vigtige anliggender mellem kirke og stat.
Han udmærkede sig ved upartiskhed i disse sager og han svigtede aldrig omsorgen for sit bispedømme. I 1124 foretog Otto, på opfordring fra hertug Boleslav III af Polen, en missionsrejse til Pommern. Han blev vellidt af indbyggerne og han siges i løbet af meget kort tid at have omvendt 20.000 mennesker og at have grundlagt et dusin kirker.
En stor del af sæden må dog være faldet på stengrund, for antallet af frafaldne nødvendiggjorde endnu en rejse til Pommern i 1128 for at genoprette situationen. Denne gang byggede Otto mere solidt og fortsatte med at tilse sine konvertitter fra Bamberg, omend hans anstrengelser i nogle år hæmmedes af uvilje fra de omkringboende ærkebiskopper. Skt. Otto var en klog og meget dygtig biskop og en stor fremmer af klostervæsnet. Han regnes for Pommerns apostel pga. sit pionerarbejde dér.

Sankt Otto af Bamberg (tysk: Otto von Bamberg, polsk: Otton z Bambergu, 1060 eller 1061 - 30 juni, 1139) var en middelalderlig tysk biskop og missionær, der som pavelig Legat, omregnet meget af Pommern til kristendommen.

Levned

Otto blev født ind i en adelig familie i Mistelbach, Franconia. Hans ældste bror arvet sin fars ejendom og Otto blev sendt til skolen. Oprindeligt Servering i husstanden af Duke Wladyslaw I Herman Polen, han tiltrådte tjenesten ved kejser Henrik IV i 1090 og blev udnævnt til kansler for det Hellige Romerske Rige i 1101.

I 1102 udnævnte kejseren og investerede ham som biskop af Bamberg i Franconia (nu i staten Bayern), og Otto blev en af de førende fyrster middelalderens Tyskland. Under sin ansættelse som biskop, Bamberg steg til stor betydning, mens Otto opnåede berømmelse som en missionær og som diplomat og politiker, navnlig under Investiturstriden mellem kejser Henrik IV og pavedømmet i løbet af hvilket han er forblevet loyal over for kejseren. Som følge heraf blev han suspenderet af en pavelig fest på synoden Fritzlar i 1118. På kongressen Würzburg i 1121 Otto held forhandlet fredsaftalen, den Wormskonkordatet, som blev underskrevet i 1122 i Worms.

Som biskop Otto førte en model, enkel og nøjsomme liv, men gjorde meget for at forbedre sine kirkelige og verdslige riger. Han restaureret og afsluttede Bamberg Katedral, efter at det var blevet beskadiget ved en brand i 1081, forbedret katedral skole, etablerede talrige klostre og bygget en række kirker i hele sit territorium og i Pommern, og stærkt udvidet byen Bamberg, genopbygge klosteret St. Michael, som var blevet ødelagt af et jordskælv omkring 1117.

Blandt hans store bedrifter var hans fredelig og vellykket missionering blandt Pomeranians, efter flere tidligere voldsomme forsøg fra polakker og italienere til at konvertere Pommern til kristendommen var mislykkedes. Otto blev sendt på sin mission af hertugen af Polen Boleslaw III Wrymouth. Da den officielle pavelige Legat, han scorede et stort antal Pomeranier, navnlig i byerne Pyrzyce, Kamien, Szczecin, og Wolin, og etablerede elleve kirker, og blev kendt som "apostlen af Pommern".

Efter at han vendte tilbage til Bamberg i 1125, begyndte nogle hedenske skikke at genvinde sig selv, og Otto drog atter til Pommern i 1128. I Diet Usedom, lykkedes det ham at konvertere alle de ypperste, omregnet yderligere fællesskaber, og sendte præster fra Bamberg til tjene i Pommern. Hans hensigt at indvie en biskop for Pommern blev modarbejdet af biskopperne i Magdeburg og Gniezno, som hævdede storbyområder rettigheder til Pommern. Først efter hans død i 1139 blev hans tidligere følgesvend, Adalbert af Pommern, indviet som biskop i Wolin, i 1140.

Det var biskop Otto der indviede Sankt Hildegard af Bingen til benediktinerkloster nonne.

Otto døde den 30 juni, 1139, og blev begravet i Michaelsberg Abbey, Bamberg. Han blev kanoniseret i 1189 af pave Clement III. Selvom han døde 30. juni, er hans navn optaget i den romerske Martyrologium den 2. juli.

Det område af det vestlige Preussen omkring Gdansk blev kristnet via Pommern så godt, og klostret Oliwa ved Gdansk blev etableret på det tidspunkt, mens Østpreussen blev kristnet senere via Riga med Den Tyske Orden.

Ottos grav

Ottos grav er, at finde i klosterkirken St. Michael i Bamberg; tidligere sendte de lokale landmænd voks til dette kloster, så lysene på Ottos grav ikke gik ud. I graven findes en lille passage, som man skulle glide igennem tre gange, efter en folkevise fortælling fra middelalderen, skulle dette give smertelindring i ryggen. Snart efter hans død var han, via sine vellykkede missioner også æret som apostel af Pommern.