Statue af Sankt Malachias (1094-1148), til hvem Arnold de Wyon henviser forfatterskabet af Pave profetierne. Malachias døde over fire hundrede år før profetierne blev genfundet (i 1590) i Vatikanets arkiver.

                Tirsdag 00:00

Statue af Sankt Malachias af Ærkebispedømmet Armagh (1094-1148).


Biskop Malachias af Armagh.


Biskop Malachias af Armagh.


Biskop Malachias af Armagh.


Biskop Malachias af Armagh.


Skildring af Pave Petrus Romanus (Peter Romeren).


Profeten Malakias fra det gamle testamente, maleri af Duccio di Buoninsegna, ca. 1310 (Museo dell'Opera del Duomo, Siena Cathedral).


Profeten Malakias fra det gamle testamente.


Profeten Malakias fra det gamle testamente.


Profeten Malakias fra det gamle testamente.


Profeten Malakias fra det gamle testamente.


Bemærk, at Tyr mangler sin ene arm, som han mistede til Fenrisulven, da den skulle bindes.

                Tirsdag 00:00

Tirsdag: Denne dag er forbundet med vor nordiske krigsgud Tyr - det er Tyrs dag, eller på oldnordisk: tyrsdagr.
I romersk mytologi svarer denne til krigsguden Mars. Ofte refereres Mars til som den røde planet, og derfor er dette også passende farver i magisk henseende. Rød er en farve som associeres med sindet, ild, energi og fysisk styrke.
Arbejde med Mars kan være ypperligt, hvis man har behov for at styrke sit liv eller sig selv, men det er vigtigt at passe på og huske, at denne energi også har et sinde-aspekt i sig.
På latin: dies Martis Feria III, Feria tertia.
Dagens tema: Udfarende aktivitet :
'mængder af små-indgreb i dén omverden, der skal være skueplads for den modne skabelse, kortsigtede, men erfaringsgivende; krigersymbolet Mars udtrykkes i tirsdagens Tyr og er direkte genfundet i det franske Mar-di.
Når man er født en tirsdag:
Tirsdagsbørn har kærligt sind.

Fakta om: 05. november Dagens navn er: MALACHIAS

Malachias dag: Der kan være tale om to forskellige ophav til dagens navn:

• En ærkebiskop fra Armagh i Irland, der grundlagde det første cistercienserkloster i Irland og som forudsagde paverækken helt frem til vore dage
• Eller en anden Malakias, som var en af profeterne i det gamle testamente

---

Den Irske ærkebiskop Malachias

Den første Malachias var en ærkebiskop fra Armagh i Irland, der grundlagde det første cistercienserkloster i Irland.
Malachias var en energisk kirkelig reformator og blev i år 1129 valgt til ærkebiskop af Armagh i Irland. Det var dog næsten uoverstigeligt vanskeligt at tiltræde denne post, der tidligere var gået i arv inden for en bestemt familie og Malachias nedlagde til sidst hvervet i 1138.
Malachias bliver siden helgenkåret, som den første Irske helgen, der er blevet kanoniseret af en Pave.
Han blev kanoniseret i 1199 af pave Clement III.
Sankt Malachi af Irland, som levede på korstogenes tid, forudsagde hele rækken af katolske paver og i følge ham er den nuværende Benedikt den sidste inden ˜Peter d. 2. af Rom, som skal være vores hyrde ved verdens ende.
På en rejse til Rom hvor han vil besøge St. Bernhard blev han syg og døde i St. Bernhards arme. Død 1148.
Skt. Malachias ærkebiskop af Armagh.

Malachias forudsigelse

Selvom der er mange, der ikke kan tage den katolske profet Malachias forudsigelse om paverækken alvorlig vil vi for dem, som ikke kender til denne, give en kort beskrivelse.
En Irsk biskop i 1100 tallet, forudså i 1139 den kommende paverække fra hans tid og frem. Ialt 112 (111) personer gav han hver især et motto. Rækken startede med Cølestin II, den 192. i rækken (valgt i 1143) og slutter med den 268. - Romeren Peter, nr. 112 i Malachias vision.
Nogle mener at Romeren Peter - nr. 112 - er føjet til efter 1820. Han ikke var med før Thomas A. Nelson (et katolsk forlag) udgav Peter Bander's bog The Prophecies of St. Malachy. Er det sandt, er vi blot endnu tættere på enden, hvis vi kan tro på Malachias profeti. Er den 112. tilføjet og ikke med i Malachias syn, er Benedikt XVI den sidste pave.
Den katolske kirke selv mener, at Ratzinger - Benedikt XVI ikke nødvendigvis er den sidste, for Malachias sagde ikke hvor mange der ville komme mellem Ratzinger og Romeren Peter. Men i og med at Malachias opremser 111 i rap for til sidst at afslutte med den 112., om han ikke er tilføjet senere, er det usandsynligt at det skulle være sådan.
Historikere fortæller, at Malachias forudsigelser har været forbavsende præcise og har fundet at disse mottoer har passet på enten pavernes land, navn, våbenskjold eller emblem, fødselssted, evner, lære, position eller værdighed. Nogle katolske lærere insisterer på, at Malachias aldrig så disse profetier og nogle mener at dateringen af dokumentet er forfalsket af nogle Jesuitter i 1600 tallet, for at få dem til at passe på de foregående paver. Det skal også nævnes, at Malachias forudsagde sin egen død - i Clairvaux, Frankrig, d. 2. november 1148, hvilket indtraf.
Profetien skulle være blevet fundet i Vatikanets arkiver i 1590, hvorefter den blev publiceret af Arnold de Wyon. Siden har den været til stor diskussion. Hvis profetien er blevet omskrevet af Jesuitterne i 1600 tallet, må de sidste paver nødvendigvis være mere ukorrekte end de første.
Bibelen siger at aldrig er nogen profeti fremgået af et menneskes vilje, men drevne af Helligånden udtalte mennesker, hvad de fik fra Gud (2. Pet. 1:21) og hvordan skulle et menneske indlemmet i den store skøge, moder til jordens skøger og vederstyggeligheder, kunne fremsige en sand profeti?
Læser man okkult litteratur, finder man at mange forudsigelser er fremsagt og har vist sig sande. Eks. Albert Pikes vision om tre verdenskrige, hvoraf den sidste endnu mangler. Vi læser også om spådomsånder i Bibelen (Apg. 16:16-18). Ingen dæmon kan sige os sandheden, men om Gud tillader det, kan også dæmonerne forkynde Hans Ord.
Derfor kan vi ikke afvise, at Malachias har fået lov at se ind i fremtiden på dette område. At Malachias var redskab for dæmonerne, er der ingen tvivl om, hvis man skal tro rygterne. Der siges om ham, at han kunne levitere (hæve sig over jorden), han kunne heale - nogle gange kunne han helbrede, bare ved at lægge hænderne på folk. Han var også clairvoyant. Det siges også at han var i trance, da han fik visionen om paverækken.
Malachias profeti fra 1139 om Roms ødelæggelse: Pave no. 112 (268), bliver - Romeren Peter, som vil græsse sine får i mange trængsler, og når disse ting er afsluttet, vil byen med syv høje (dvs. Rom) blive ødelagt, og den frygtelige dommer vil dømme sit folk. Slut
Red.: Hvem der ødelægger byen vides ikke med sikkerhed endnu.

Sankt Malachy (Mellem irsk: Máel Máedóc Ua Morgair; Moderne Irish: Maelmhaedhoc O Morgair) (1094 - 2 November 1148) var en irsk helgen og ærkebiskop af Armagh, til hvem blev tilskrevet flere mirakler og en påstået vision af 112 paver senere tilskrevet apokalyptiske liste over Prophecy af paver. Han var den første indfødte irske helgen skal kanoniseret.

Baggrund

Viking razziaer på Irland begyndte omkring starten af det 9. århundrede. Landet blev efterfølgende invaderede og besatte; mange klostre blev plyndret; munke blev sat til sværdet; kirker blev revet ned; og biblioteker blev brændt. Disse forstyrrelser, sammen med sekulære påbud fra angriberne, produceret et fald i kristen religiøs observans og moralske standarder indført ved Sankt Patrick og andre tidlige missionærer. Apati mod de kristne dyder steget, og med det 11. århundrede nogle dele af Irland selv var vendt tilbage til hedenskabet.

Levned

Malachias, hvis familie navn var Ua Morgair, blev født i Armagh i 1094. St. Bernard beskriver ham som havende ædel fødsel. Han blev døbt Máel Máedóc (Malachias) og blev uddannet under Imhar O'Hagan, senere abbed i Armagh. Efter en lang studieforløb Malachias blev ordineret præst ved St Cellach (Celsus) i 1119. at perfektionere sig selv i hellig liturgi og teologi, han fortsatte med at Lismore, hvor han tilbragte næsten to år under St Malchus. Han blev derefter valgt abbed af Bangor, i 1123. Et år senere, han blev indviet biskop af Down og Connor, og i 1132 blev han forfremmet til forrang Armagh.

St Bernard giver mange interessante anekdoter om St Malachias og stærkt roser Malachias nidkærhed for religion i både Connor og Armagh. I 1127 betalte Malachias et andet besøg i Lismore og handlet for en tid som skriftefader til Cormac MacCarthy, Prince of Desmond. Mens biskop af Down og Connor, Malachias boende på Bangor, og når nogle af de indfødte fyrster fyret de to stifter af dun og Connor, Malachias bragte Bangor munke til Iveragh, County Kerry, hvor de blev budt velkommen af nu kong Cormac. På død St Celsus (som blev begravet på Lismore i 1129), blev St. Malachias udnævnt ærkebiskop af Armagh, 1132, som værdighed han accepterede med stor modvilje. På grund af intriger, han ikke var i stand til at overtage hans See i to år; selv da han var nødt til at købe Bachal Isu (Ansatte i Jesus) fra Niall, den tilrane lay-primat.

Er blevet sammenlignet St Malachias indflydelse i irske Kirkeministeriet med den for Boniface i Tyskland. I løbet af tre år på Armagh, som Bernhard af Clairvaux skriver, St. Malachias genoprettede disciplinen Kirken, vokset slap under trængt regel i en serie af lægfolk-abbeder, og havde den romerske liturgi vedtaget. St Malachias arbejdede nidkært at genoprette kirkelig disciplin, restaureret ægteskab fornyet praksis bekendelse og bekræftelse, og indførte romerske chants i liturgien. Han var også kendt for sin omsorg for de trængende som et mirakel arbejdstager og healer. I sin levetid, plantede han æbletræer i hele Irland i løbet af tidspunktet for hungersnød.

St Bernard fortsætter: Under eksstirperet barbari og genetablerede kristne moral, og at se alle ting rolige, begyndte St Malachias at tænke på sin egen fred. Han fratrådte derfor Sees af Armagh og Connor, i 1136 eller 1137, men beholdt som biskop af Down. Han grundlagde et munkekloster i Austin Canons i Downpatrick, og var uophørlige i sine biskoppelige arbejde. Tidligt i 1139 rejste han til Rom via Skotland, England og Frankrig, besøger St Bernard ved Clairvaux. Han bønfaldt pave Innocens II for pallia for Sees af Armagh og Cashel, og blev udnævnt til legat for Irland. På hans tilbagevenden besøg Clairvaux fik han fem munke for en fond i Irland, under Christian, en irlænder, som overlegen: Således opstod store Abbedi Mellifont i 1142. St Malachias ud på en anden rejse til Rom i 1148, men på ankommer til Clairvaux, han blev syg og døde i armene på St Bernard, den 2 November 1148.

Veneration

I bogen Life of Saint Malachy, hans biograf Sankt Bernhard af Clairvaux, siger Malachias var præget af hans sagtmodighed, ydmyghed, lydighed, beskedenhed, og sande flid i sine studier. Sankt Charles Borromeo roste St Malachias for at deltage til de trængende, hvilket bringer de hellige sakramenter til alle ens og forny inderlighed af de mennesker i at modtage dem.

St Malachias døde den 2. November 1148, men hans fest fejres den 3. november, for ikke at kollidere med Alle Sjæles Dag. Navnedagen er rykket yderligere 2 dage.

Relikvier

St. Malachias krop forblev på Clairvaux og blev til sidst placeret i en grav nær Bernhard af Clairvauxs, efter abbedens egen død. Graven blev flyttet flere gange under genopbygninger af kirken. Dele af hans jordiske rester blev sendt til Irland i 1194 og deponeret ved Mellifont Abbey og andre af cisterciensernes klostre. På et tidspunkt, var en del af Malachias arm og en del af hans kranium fjernet fra Clairvaux og anbragt i særlige reliquaries i klosterets skatkammer. Hans arm blev opbevaret i en sølv urkasse prydet med ædelstene. En del af hans kranium blev opbevaret i en buste relikvieskrin af forgyldt sølv, også dekoreret med ædelstene og kronet af en bispehue. Disse reliquaries kan have været emaljeret eller malet. Under den franske revolution blev reliquaries selv ødelagt, selvom relikvierne blev bevaret. Malachias hoved er nu bevaret i et relikvieskrin i statskassen af Troyes-katedralen, ikke langt fra Clairvaux. De to venner og helgeners grave blev ødelagt i kølvandet på revolutionen, og deres knogler blev blandet og distribueret til forskellige sogne i bydelen Clairvaux. Ph. Guignard offentliggjorde en redegørelse for relikvier i Patrologia Latina.

Protektion

Malachias er skytshelgen for ærkebispedømmet Armagh og Stift Down og Connor. Sankt Malachias Kirke, Belfast skulle være Katedralen Down og Connor dedikeret til ære for Diocesan Patron. Men den irske hungersnød brød ud, og de store planer for Sankt Malachias Katedralen blev henlagt til at omdirigere midler til de trængende.

En række sogne er dedikeret til St. Malachias, herunder i Brownsburg, Indiana; Burlington, Massachusetts; Kennedy Township, New York City (skuespillernes Kapel); og Philadelphia, Pennsylvania.

Profetierne om paverne

En "Profeti om Paver" tilskrives St. Malachias, som hævdes at forudsige, at der ville være kun 112 flere paver før dommedag. Benedictine Arnold de Wyon opdagede og offentliggjorde den såkaldte "Doomsday Prophecy" i 1590, De fleste eksperter anser dokumentet fra det 16. århundrede som vrøvl. James Weiss, en professor i kirkehistorie på Boston College, har udtalt: "Det er almindeligt troet ... givet hvem forfatteren var, og hans forhold, at profetierne blev offentliggjort for at fremme muligheden for valg af en bestemt kardinal." Dr. Thomas Groome, formand for Institut for religionsundervisning og Pastoral Ministry på Boston College, har en lignende mening: "For mig - og endda som en indfødt irer - er St. Malachias Profetier er en god gammeldags sjov fortælling, som omtrent er lige så pålidelig som dagens horoskop". Thomas J. Reese, SJ, Georgetown University, havde kun dette at sige: "St. Malachias profeti er noget vrøvl"

Petrus Romanus - den sidste Pave

I den seneste tid har nogle fortolkere af profetisk litteratur henledt opmærksomheden på profetierne på grund af deres nært forestående afslutning; Hvis listen over beskrivelser matches på en, én-til-én basis, med listen over historiske paver siden profetiernes publikation, Benedikt XVI (2005-2013) ville svare til den næstsidste af de pavelige beskrivelser, Gloria olivae (Den herlige Oliven).

Den længste og sidste profeti forudsiger Apocalypsen:

• I persecutione ekstrema S.R.E. sedebit.
• Petrus Romanus, qui pascet Oves i multis tribulationibus, Quibus transactis CIVITAS septicollis diruetur & judex tremendus judicabit populum suum. Finis.

Dette kan oversættes til dansk som:

• I den efterfølgende afslutning af den hellige romerske kirke, vil der sidde. (dvs. som biskop)
• Peter den Romerske, som vil skytte sine får i mange trængsler, og når dette er afsluttet, vil byen på de syv høje (dvs. Rom) blive ødelagt, og den altovervældende dommer vil dømme sit folk. Slut.

Adskillige historikere og fortolkere af profetierne bemærker, at der er åbnet mulighed for unoterede paver mellem "Den herlige Oliven", og den sidste pave, "Peter den Romerske". I Lignum Vitae, udgør linjen "I persecutione ekstrema SRE sedebit." en separat sætning i sit eget afsnit. Mens den ofte læses som en del af "Peter den Romerskes" profeti, ser andre tolke det som en separat, ufuldstændige sætning, der eksplicit henviser til yderligere paver mellem "Den herlige Oliven" og "Peter den Romerske".

---

Profeten Malakias i det gamle testamente

Der kan dog også, som nævnt ovenfor, være tale om en anden Malakias. Ham som var en af profeterne i det gamle testamente.
Denne Malakias trådte ind på Israels politiske og religiøse scene omkring 100 år efter, at kong Kyros i år 538 f.Kr. havde givet de babyloniske eksiljøder tilladelse til at rejse hjem til deres land. Templet var nu færdigbygget - og Jerusalems bymur sandsynligvis også; præsteskabet var etableret og tempeltjenesten havde fundet sin hverdagsrytme.
Malakias var Guds profet i en moralsk krisetid. Folket havde langtfra lært deres lektie under de 70 års eksil i Babylon. Eksilet var forårsaget af kollektiv synd og afgudsdyrkelse - men nu, efter at folket var hjemme igen, begyndte de forfra i deres ulydighed imod Gud.
Malakias peger på dette problem og han afslutter sin profeti ved at pege hen på den Messias (Kristus), som skal komme og frelse folket - og den profet Johannes Døberen, som skal bane vej for Messias .

Malachias

Malachi, Malachias, Malache eller Mal'achi (Modern hebraisk: Mal'akhi "Messenger") var en jødisk profet i den hebraiske bibel. Malachi var forfatteren af bogen af Malakias, den sidste bog i Neviim (profeter) sektion i den jødiske Tanakh. I den kristne Gamle Testamente, er de profetiske bøger placeret sidst, hvilket gør Bog Malakias den sidste protocanonical bog før Deuterokanoniske Bøger eller Det Nye Testamente. Ingen hentydning er lavet til ham af Ezra, dog, og han ikke direkte nævner restaureringen af templet. Redaktørerne af 1906 Jewish Encyclopedia antydede, at han profeterede efter Haggaj og Zakarias (Mal 1:10; 3: 1, 3:10), og spekuleret på, at han leverede sine profetier ca. 420 f.Kr., efter den anden tilbagevenden Nehemias fra Persien (Bog af Nehemiah13: 6), eller muligvis før hans tilbagevenden, sammenligner Malachi 2: 8 med Nehemiah 13:15; Malachi 2: 10-16 med Nehemiah 13:23).

Ifølge 1897 Easton Bible Dictionary, er det muligt, at Malakias er ikke et egennavn, men blot betyder "budbringer af YHWH". Septuaginta Overskrift er, ved hånden af hans budbringer.

Navnet

Fordi Malakias 'navn ikke forekommer andre steder i Bibelen, er nogle forskere faktisk i tvivl om, hvorvidt "Malakias" er bestemt til at være det personlige navn på profeten. Ingen af de andre profetiske bøger i Det Gamle Testamente er anonyme. Ordene mal'akhi, betyder "min engel"; det forekommer i Mal 3: 1 og (Mal 2: 7). Men denne form for selv ville næppe være hensigtsmæssig som et egennavn uden nogle ekstra stavelse som Yah, hvorfra mal'akhiah, nemlig "budbringer Elohim". Haggai, i virkeligheden, er udtrykkeligt betegnet "budbringer af Elohim" (Haggaj 1:13). Udover de superscriptions præfiks til bogen, både i Septuaginta og Vulgata, garanterer den antagelse, at Malakias fulde navn sluttede med stavelsen -yah. Samtidig Septuaginta oversætter den sidste klausul Malakias 1: 1 "ved hånden af hans budbringer", og Targum lyder "ved hånden af min engel, hvis navn kaldes Ezra, den skriftlærde."

Arbejder

Jøderne i hans dag tilskrives Bog Malakias, den sidste bog i profeti, at Ezra men hvis Ezras navn oprindeligt var forbundet med bogen, ville det næppe er blevet droppet af samlere af det profetiske Canon, der boede kun et århundrede eller to efter Ezras tid. Visse traditioner tilskrive bogen til Zerubbabel og Nehemias; andre, stadig, at Malakias, som de udpeger som en levit og medlem af "Den Store Synagoge." Visse moderne forskere imidlertid på grundlag af ligheden af titlen (sammenlign Malakias 1: 1 til Zakarias 9: 1 og Zakarias 12: 1), erklære det for at være anonym. Professor G.G. Cameron, tyder på, at opsigelsen af ordet "Malakias" er adjektiviske, og svarer til det latinske angelicus, der betyder "en ladet med en besked eller mission" (en missionær). Udtrykket ville således være en officiel titel; og tanken ikke ville være uegnet til en hvis budskab lukket profetiske Canon i Det Gamle Testamente.

Perioden

Udtalelser varierer med hensyn til profetens nøjagtige datering, men næsten alle forskere er enige om, at Malakias profeterede i den Persiske periode, og efter genopbygningen og indvielsen af det andet tempel i 516 f.Kr. (sammenlign Mal 1:10; Mal 3: 1, Mal 3: 10). Profeten taler om "folkets guvernør" (hebraisk "pechah" Malachi 1: 8), som gør Haggai og Nehemias (Haggai 1: 1; Nehemias 5:14; Nehemias 12:26). De sociale forhold portrætterede er utvivlsomt de også af perioden med genoprettelsen. Mere specifikt Malachi sandsynligvis levede og arbejdede i løbet af de tidspunkter af Ezra og Nehemias. De overgreb, som Malakias nævner i sine skrifter svarer så nøjagtigt med dem, som Nehemias fundet på hans 2. besøg i Jerusalem i 432 f.Kr. (Nehemias 13: 7), at det synes rimeligt sikkert, at han profeterede kort før denne dato, dvs. mellem 445 og 432 f.Kr.