Sankt Leopold III med to afdøde sønner, Babenberger Stammbaum, Stift Klosterneuburg, 1489-1492

                Fredag 00:00

St. Leopold af Østrig, østrigske skole fra det 18. århundrede


Leopold III, Markgreven af Østrigs, Apoteose.




Sankt Leopold III Markgreve af Babenberg i Østrig (Church at Gaaden)


Sankt Leopolds Kapel, Stephansdom


Leopold III. "Den retfærdige"


Leopold III af Babenberg, Leopold brønden, Leopold III's springvand, Østrig.

                Fredag 00:00

Fredag: Dagen gengiver navnet på gudinderne Frigg og Freja, svarende til romernes Venus.
Venus var den romerske gudinde for skønhed og kærlighed, og hendes farve var grøn og symboliserede frugtbarhed og vækst.
Planeten Venus er let at se på himmelen, når det er stjerneklart. Den er ofte, til trods for at det er en planet, blevet kaldt både "aftenstjernen" og "morgenstjernen". Det er fordi lyset fra den sædvanligvis er stærkere og klarere end fra mange af de rigtige stjerner på himmelen.
På latin: dies Veneris 'Venus' dag', Feria VI, Feria sexta; fransk: Vendre-di; oldnordisk: friggsdagr.
Dagens tema: Justering :
Gennemførelsen sker i en konkret verden, der altid ændrer sig. Hvor velforberedt projektet end er, behøves der altså den konstante justering i forhold til de omverdensindflydelser, der aldrig ophører; balanceakten er udtrykt i fredagens Venus-symbol der knyttes til forfinelse, ligevægt, harmonisering og sanselighed, jvf. den danske dagsnavngiver, Freja.
Når man er født en fredag:
Fredagsbørn får kærlighed og lykke.

Fakta om: 15. november Dagens navn er: LEOPOLD

Leopolds dag: Leopold var søn af markgrev Leopold 2. af Østrig. Opfostret i klostret Melk hos biskop Altmann af Passau. Efter faderens død i år 1095 overtog han markgrevskabet som Leopold 3.
Grev Leopold fra Østrig ægtede kejser Henrik d. femtes datter Agnes, med hvem han fik 18 børn. Han udmærkede sig især som velgører over for kirken, grundlagde klostre og skænkede store gaver til gejstlige institutioner. Han var også på tale ved kejservalget i 1125, men afslog at opstille.
Leopold omkom ved en jagtulykke i år 1136.
Der sker undere ved hans grav og han bliver kanoniseret i 1485.

Sankt Leopold III

Sankt Leopold III (tysk: Luitpold, 1073-15 November 1136) var markgreve af Østrig fra 1095 til sin død i 1136. Han var medlem af Huset Babenberg. Han blev kanoniseret den 6. januar 1485 og blev skytshelgen for Østrig, Niederösterreich, Oberösterreich og Wien. Hans festdag er 15 November.

Liv

Leopold blev født på Babenberg slot i Gars am Kamp, søn af markgreve Leopold II og Ida af Formbach-Ratelnberg. Han var gift to gange. Hans første kone, der døde i 1105, kan have været fra familien von Perg. Hans anden kone var Agnes, enke og søster til kejser Henry V, hvem han havde støttet mod hendes far Henry IV. Denne forbindelse til Salianerne øgede Huset Babenbergs betydning, til hvem vigtige royale rettigheder over markgrevskabet i Østrig blev udstedt. Agnes havde også, indflydelsesrige forbindelser gennem sit tidligere ægteskab, en af hendes sønner var Conrad III af Tyskland.
Leopold kaldte sig "Princeps Terræ", som en afspejling af hans sans for territorial uafhængighed. Han blev regnet for kandidat ved valget af Kejser over det hellige romerske rige i 1125, men han afslog denne ære.
Han huskes især for udviklingen af landet og i særdeleshed, grundlæggelsen af adskillige klostre. Hans vigtigste grundlæggelse er Klosterneuburg (1108). Ifølge legenden, viste Jomfru Maria sig for ham og førte ham til et sted, hvor han fandt sin kone Agnes slør, som hun havde mistet nogle år tidligere. Han etablerede Klosterneuburg klosteret på findestedet. Senere udbyggede han det for, at kunne tage fast bopæl der.
Leopold grundlagde også klostrene Heiligenkreuz, Kleinmariazell og Seitenstetten og udviklede et område, der stadig stort set var dækket af skov. Alt dette fik kirken til, at kanonisere ham i 1485.
Leopold fremmede også udviklingen af nogle byer, såsom Klosterneuburg, Wien og Krems. Den sidste blev givet retten til egen mønt, men den opnåede aldrig nogen større betydning.
Skrifterne fra Henry af Melk og Ava i Göttweig, som er de første litterære værker fra Østrig, kan dateres tilbage til Leopolds tid.
Han er begravet i Klosterneuburg kloster, som han selv grundlagde. Hans kranium opbevares i et broderet relikvieskrin, som står åbent ved hans pande; det bærer også en ærkehertugkrone.
I 1663, under hans navnebror kejser Leopold I regeringstid, blev han erklæret skytshelgen for Østrig i stedet for Sankt Koloman.
Brødrene Joseph og Michael Haydn, som begge sang i kor af St. Stephen's Cathedral, sang på Klosterneuburg ved denne lejlighed. Joseph Haydn blev senere den mest berømte komponist af de to. Michael Haydn skrev senere (1805) en messe til ære for Leopold, Missa sub titulo Sancti Leopoldi.

Børn:

Fra hans første ægteskab, muligvis med en datter af familien Perg:

• Adalbert eller Albert II den fromme, Markgreve (1136-1137), d. 1137

Med hans anden kone, Agnes af Tyskland, enke til Frederik I, hertug af Swaben:

• Leopold IV
• Henry II Jasomirgott.
• Berta, gift med Henry III, Burggraf i Regensburg.
• Agnes, gift med Wladyslaw II af Polen.
• Ernst.
• Otto af Freising, biskop og biografihistoriker for sin nevø (fra sin mor Agnes' første ægteskab), kejser Frederik I "Barbarossa".
• Conrad, biskop i Passau og ærkebiskop af Salzburg.
• Elizabeth, gift med Hermann II af Winzenburg.
• Judith, gift med William V af Montferrat.
• Gertrude, gift med Kong Vladislaus II af Böhmen.

Ifølge Continuation of the Chronicles of Klosterneuburg, kan der have været op til syv andre (muligvis fra tvillingefødsler) dødfødte eller døde som spæde.