Kalkmaleri forestillende Sankt-Aignan

                Søndag 00:00

Kirken Sankt-Aignan i Orléans


Kollegial kirken Sankt-Aignan i Orléans i vore dage.


Blyglasvindue i den katolske sognekirke Église Saint-Aignan de Chartres i Chartres, forestiller: st. Aignan (vindue fra det tidlige 16. århundrede iht. Infoark i kirken)


Kirken Sankt-Aignan i Orléans


(pave) Anianus Healing, af Cima da Conegliano.


Statue af Anianus med bispestaven


Relief af St. Markus der døber den senere pave Anianus, udført af Tullio Lombardo, 1481


Koptisk Kors fra det østlige pavedømme


Solvognen herover, der kan ses på Nationalmuseet, er et nationalklenodie i bronze og guld fra bronzealderen. Solvognen er en hulstøbt hest, der trækker en solskive. Hesten og skiven står på resterne af seks hjul. Solskiven er belagt med guld med fine mønstre.
Solvognen blev fundet den 7. september 1902 i Trundholm Mose, Nørre Asmindrup Sogn i Odsherred i forbindelse med den første pløjning af mosen. Finderen, Frederik Willumsen, hjembragte fundet, og lod sin søn lege med hesten i den tro, at figuren bare var et stykke gammelt legetøj.
Solvognen er dateret til ældre bronzealder, ca. 1350 f.Kr.

                Søndag 00:00

Søndag: Navnet kommer fra det nordiske sunnudagr eller 'soldag', og søndag er derfor forbundet med solen, solguder og med solens gyldne og gule farver.
Solens energi bringer liv, hvilket også påvirker søndag, lige som det er god tid for at fremme helse og velstand.
Solen/Solaris. latin: dies Solis Feria I, Feria primo. Var oprindeligt den første dag i ugen jvf. skabelsesberetningen i Bibelen: "På den første dag skabte han lyset ..."
Blev tidligere også kaldt Sønnens dag, fordi Jesus blev født på en søndag.
Dagens tema: Befrugtning :
'viljens fødsel'; udtrykt i søndagens Sol, der netop symboliserer vilje, jeg, individualitetens nedslag i evighedens cykliske processer.
Når man er født en søndag:
Søndagsbørn skal leve længe og hele sin tid have fuldt op af penge.

Fakta om: 17. november Dagens navn er: ANIANUS

Anianus dag: Opkaldt efter en abbed fra Orleans, der i 391 blev biskop. Anianus blev efter nogle år som abbed i klostret Orgérils biskop af Orléans i Frankrig. Som biskop af Orléans, bistod han den romerske general Flavius Aetius i forsvaret af byen mod Hunnerkongen Attila i 451.
Han var af adelig familie og levede et stille og gudfrygtigt liv.
Efter hans død i 453 sker der undere ved hans grav.
Hans jordiske rester er begravet i kirken Sankt Aignan i Orléans. Han blev siden kanoniseret og er kendt som Sankt-Anianus.
Den velgørende konge, St. Louis af Puiseaux, Chäteauneuf-sur-Loire og Orléans, var til stede ved flytningen af St. Anianus' relikvier til Sankt Aignan kirken d. 26 oktober 1259.

En anden Anianus er: Pave Anianus, nummer to pave af Alexandria og patriark af St. Markus (pave)sædet i østromerriget, der havde sit eget pavedømme i middelalderen. Han blev ordineret som efterfølger af Evangelisten Sankt Markus og var også den første i østregionen, der blev omvendt til kristendommen af Markus.

---

Anianus af Orleans

Aignan, eller Agnan (latin: Anianus) (B 358-d 453..), Biskop og forsvarer af Orleans mod Attila Hunneren. Anianus blev født i Vienne, Frankrig, hvor han levede som eneboer i mange år. Han gik til Orleans, Frankrig, for at blive ordineret af biskop Evurtius, og efterfølge ham som biskop i Vienne.

Da Attila Hunneren og hans horde angrebet Orleans, Anianus forsvarede området. Han sendte bud til General Aetius, der bragte en romersk hær til at lindre byen.

Biskop Aignan af Orléans, Frankrig, bistået romerske general Flavius Aetius i forsvaret af byen mod Hunneren Attila i 451. Han blev kanoniseret og er kendt som Sankt Aignan. Hans jordiske rester er begravet i Sankt Aignans kirke i Orléans.

Festdag: 17 November

Aignan af Orleans

Aignan af Orleans eller Saint Aignan eller Agnan (Anianus), født omkring 358 og døde omkring 453, var biskop i Orleans og en helgen i den romersk-katolske kirke hædret 17. november

Flere antikke kilder (især 478-79 Sidonius og Vita Aniani) beskriver ham som en af de vigtigste arkitekter til forsvaret af Aurelianum (tidligere navn for Orleans) mod hunnerkongen Attila i 451 med bistand fra Aetius, den romerske general.

Han er også skytshelgen af byen Orleans, fortrængt i virkeligheden, næsten tusind år senere, og under omstændigheder, ganske tæt ved Jeanne d'Arc.

Historie og tradition

Ifølge disse kilder, St. Aignan hjulpet af bøn og ved hans evner som forhandler, for at bevare byen Orleans 451, med en total ødelæggelse af hunnerne (der havde ødelagt fuldstændigt Metz, med dens indbyggere). Lokale sagn fortæller også, at under belejringen af Orléans af hunnerne, tropper fra den romerske general Aetius støtten var langsom til at ankomme, St. Aignan påberåbte himlen, kaster voldene i en håndfuld sand Loire ... hvert korn blev omdannet til en sværm af hvepsestik og formåede at sætte barbarerne på flugt. Attila derefter besluttede ikke at angribe byen og omkring det.

En tekst vises i kirken Saint-Aignan Orleans, fremkalder ingen mirakel og pinde til en historisk udgave, baseret på kilderne til den femte og sjette århundrede (således skrevet før eller efter år 500 ): "I betragtning af den fejlslagne de civile myndigheder, den gamle biskop Aignan organisere forsvaret. Under belejringen han opfordrer folk til at bede til Gud om at give dem styrke til at modstå. Samtidig flyttede han til Arles, hvor den romerske patricier Aetius beslutte at overbevise ham om at gribe ind med sine legioner. Men den 14. juni i 451 byen offer for forræderi. Som mennesker samledes for at blive slagtet, den romerske fortrop ankommer, og hunnerne blev tvunget til at flygte. Dette er begyndelsen af pensionering. De vil blive jagtet og styrtede ned nær Troyes i Slaget ved Chalons. Kanoniseret Aignan valgt som beskytter af byen og bispedømme af Orleans, til minde om hans mod og tillid til Gud".

Dom Berland konkluderede i 1979, denne advarsel: "Det er en velkendt, takket være vidnesbyrd Sidonius de sjælesørgere have tal på dette tidspunkt, er beskyttende for mennesker; siger ikke "forsvarere af byer", så for ikke at forevige den misforståelse gendrevet længe siden af Emile Chenon, men alt for ofte omformulerede igen".

Æren gik Orleans til deres biskop. Hver dag han klatrede op til toppen af et tårn til at scanne horisonten og forhindre en mulig tilbagevenden af hunnerne. Den legendariske historien vil notere, at byens borgere udspurgt ham med disse ord: "Aignan, ser du noget, der kommer? "; ekspression blev taget i eventyret Blåskæg af Charles Perrault, "Anne, søster Anne, ser du noget, der kommer?".

I det ellevte århundrede, besluttede kong Robert II af Frankrig til at bygge et kloster og en klosterkirke med en krypt huse relikvier af St. Aignan.

Denne krypt genopbygget i det fjortende århundrede er et af de største i Frankrig. Du kan stadig beundre de udskårne hovedstæder ellevte århundrede.

På det sted, altid kaldt kloster Saint-Aignan, som ligger langs den nuværende kirke af Saint-Aignan, blev der i det nittende og tyvende århundrede, afholdt Saint-Aignan marked d. 17. november, som også blev kaldt Fair grisen. Denne begivenhed var en vigtig helligdag i mange århundreder. Det blev kombineret med Fair træer, som stadig eksisterer.

Et andet vidne

I 1166 blev der bygget et kapel til Saint-Aignan, på Isle de la Cité i Paris nær Notre Dame-katedralen. Denne konstruktion skyldes Stephen af Garland, dekan for det kapitel af Collegiate Church of Saint-Aignan Orleans og kansler hos Louis VI. Man kan stadig se resterne af dette sted i væggene i 19. gade Orsini.

Der er også en kirke opkaldt efter St. Agnan i Moselle, kirken Saint-Agnan. Og en anden Saint-Aignan kirke i de Atlantiske Pyrenæer: Ramous

---

Pave Anianus

Pave Anianus, 2. pave af Alexandria og patriark. Han blev ordineret som afløser for Sankt Markus, og var også den første konvertit Markus vandt til kristendommen i regionen.
Anianus var en såkaldt Øst-pave, idet pavedømmet i en periode var opdelt i Øst og Vest. Vestpaven havde domicil i Rom eller Avignon og Østpaven i Alexandria.

Forbindelsen til Sankt Markus

Da Markus var på vej til Rakotis, en forstad til Alexandria, efter hans tur fra Kyrene til Pentapolis, faldt remmen af hans sandal. Han fandt en skomager, Anianus, til at reparere den. Mens han arbejdede på sandalen, gled sylen i Anianus' hånd og gennemborede den. Anianus råbte "Heis ho Theos" ("Gud er én") som reaktion på smerte. Markus benyttede lejligheden ved Anianus' skrig til, at forkynde det kristne evangelie for ham, samtidig helbredte han, efter sigende, mirakuløst Anianus' sår.

Hvordan det var at Anianus var monoteistisk i Alexandria er et spørgsmål om formodninger. Nogle har foreslået, at han selv var en Jøde, eller måske en hedensk indfødte, som var kommet under indflydelse af den velhavende jødiske samfund, og lærte hans monoteistiske trosretninger der. Andre har fastslået, at Anianus var en ædel, selv om dette ikke synes at være i strid med de foreliggende dokumenter.

Under alle omstændigheder blev Markus inviteret til Anianus 'hus, hvor han underviste Anianus' familie evangeliet og døbte dem alle. Et stort antal af indfødte i området blev hurtigt omdannet af Markus og hans tilhængere, der forårsager de borgere, som ikke konverterede til at føle sig forpligtet til at forsvare deres lokale guder imod den nye tro.

Ordination af Anianus

Outsideren, Markus, besluttede det ville være bedst, hvis han kunne forlade området i et stykke tid. Han ordinerede Anianus til, at være biskop i hans fravær. Han ordinerede også tre presbytere og syv diakoner på samme tid, opladning gruppen af dem med at se over kirken i det område i hans fravær.

Markus var borte i en periode på to år, hvor han siges at have næret i Rom, Aquileia, og Pentapolis og prædike, og udføre mirakler, og vinde konvertitter til kristendommen på hvert sted. Ved Markus tilbagevenden, fandt han, at kirken i Alexandria var vokset betydeligt, og at de var i stand til at bygge en kirke for sig selv ved Bucolia på bredden af den østlige havn i Alexandria, også kendt som Portus Magnus af det ptolemæiske dynasti.

Efter Markus martyrium på den 30. dag i Baramudah, blev Anianus patriark af kirken i Alexandria. Han forblev i denne egenskab i over sytten og et halvt år. I løbet af denne tid voksede, antallet af kristne i området markant, og Anianus ordinerede nye præster og diakoner til den voksende kirke. Omfanget af evangelisering de udføres, er ukendt, selv om det har været tænkt af nogle, at det blev gjort i det mindste noget i det skjulte, i betragtning af den fjendtlighed den hedenske befolkning demonstrerede til den nye tro. Anianus døde i sengen, og blev begravet ved siden af Markus ved kirken i Bucalis.

Kontroverser

Det er et spørgsmål om nogle tvist om Anianus var den første eller anden patriark af Alexandria. Den romersk-katolske kirke og nogle andre mener at Anianus var den første patriark. Den koptiske ortodokse kirke i Alexandria hævder, at Markus var den første patriark af Alexandria, hvilket gør Anianus til den Anden.

Veneration

Han betragtes som en helgen, med festdag den 25. april i Den ortodokse kirke.