Sct. Cecilia er skytshelgen for musik og for de blinde. Malt af Guido Reni.

                Fredag 00:00


Kunstneren Raphael, malte ca. 1516-1517 dette værk, der forestiller Sct Cecilia, skytsengel for musikere og kirkemusik, lyttende til et englekor i selskab med St. Paulus, St. Johannes Evangelisten, St. Augustin og Maria Magdalene.
Billedet er navngivet "Sct. Cecilias ekstase".



Cecilie med sin hedenske mand Valerius og hans broder Tiburtius.


La Virgen recoge a santa Cecilia.
Jomfruen afhenter Sankt Cecilia.



Kong Erik Klipping blev myrdet "Sct. Cæcilienat" i Finderup Lade i 1286.
Finderup er en landsby sydvest for Viborg. Kort efter drabet blev der rejst et bodskapel på stedet, hvor drabet havde fundet sted.



I USA fejres Thanksgiving den fjerde torsdag i november.
I Canada, hvor høsten almindeligvis slutter tidligere på året, fejres helligdagen den anden mandag i oktober.



Det er en tradition, at man fejrer Thanksgiving sammen med familien og spiser kalkun garneret med bl.a. tranebær, kartofler og søde kartofler. Som dessert spises græskartærte.


Kong Erik Klipping (1249-1286) blev slået ihjel, ca. 37 år gammel, den 22. november 1286 (Sankt Cecilie nat).



                Fredag 00:00

Fredag: Dagen gengiver navnet på gudinderne Frigg og Freja, svarende til romernes Venus.
Venus var den romerske gudinde for skønhed og kærlighed, og hendes farve var grøn og symboliserede frugtbarhed og vækst.
Planeten Venus er let at se på himmelen, når det er stjerneklart. Den er ofte, til trods for at det er en planet, blevet kaldt både "aftenstjernen" og "morgenstjernen". Det er fordi lyset fra den sædvanligvis er stærkere og klarere end fra mange af de rigtige stjerner på himmelen.
På latin: dies Veneris 'Venus' dag', Feria VI, Feria sexta; fransk: Vendre-di; oldnordisk: friggsdagr.
Dagens tema: Justering :
Gennemførelsen sker i en konkret verden, der altid ændrer sig. Hvor velforberedt projektet end er, behøves der altså den konstante justering i forhold til de omverdensindflydelser, der aldrig ophører; balanceakten er udtrykt i fredagens Venus-symbol der knyttes til forfinelse, ligevægt, harmonisering og sanselighed, jvf. den danske dagsnavngiver, Freja.
Når man er født en fredag:
Fredagsbørn får kærlighed og lykke.


Fakta om: 22. november
Dagens navn er: CECILIA

Cecilies dag: Den smukke Cecilie der på bryllupsnatten fik omvendt sin hedenske mand Valerius. Samme nat blev desuden hans bror Tiburtius omvendt. Brødrene blev derefter henrettet og Cecilie begravede dem begge. Hun blev derefter selv tortureret og halshugget.
Cecilia var en ung romersk pige, som siden sin barndom havde følt sig trolovet med Kristus. Hendes forældre arrangerede et ægteskab med en hedensk ung mand Valerianus, men det lykkedes hende på selve bryllupsnatten at overtale ham til at opsøge pave Urban , lade sig undervise i kristendommen og blive døbt.
Han blev dog snart efter henrettet som kristen. Hendes to kristne brødre bliver også henrettet for deres tro.
Cecilia selv blev fængslet og udsat for forhør og tortur. Præfekten prøvede forgæves at dræbe hende ved at sættes hende i et kogende bad og beordrede hende derefter halshugget. Efter det tredje hug var hun dog stadig i live og hun blev derefter ført til sit hjem, hvor hun døde efter tre dage.
Pave Urban lader hende begrave i Calixtuskatakomberne. Død ca. 225. Sankt Cecilie er skytshelgen for musik og for de blinde.

Sankt Cecilie er en kvindelig helgen i den katolske kirke. Hun er skytshelgen for musik og for de blinde. Hendes festdag den 22. november fejres både af den romersk-katolske og de ortodokse kirker.
Man mente længe, at hun var en fornem frue fra Rom, som sammen med sin mand og sine venner som hun havde omvendt til kristendommen, led martyrdøden ca. år 230 under kejser Alexander Severus.
Nyere undersøgelser viser, at Fortunatus, der var biskop i Poitiers (død år 600), har ret i sin oplysning om, at hun henrettedes på Sicilien under Marcus Aurelius mellem år 176 og 180.
Santa Cecilia Kirken opført omkring det 5. århundrede til hendes ære ligger i Rom og blev ombygget med megen pragt af pave Paschalis I omkring år 820 og igen af kardinal Sfondrati i 1599. Den ligger i Trastevere ved Ripa Grande kajen i det sydlige Rom.
Cæcilias berømmelse inden for musikkens verden hviler på en legende om, at hun priste Gud ved både at spille og synge.
En række mesterværker i kunstens værker er inspireret af hendes historie, bl.a. Raphael i Bologna, Rubens i Berlin og Domenichino i Paris. I litteraturen fejres hun især i Chaucers Seconde Nonnes Tale og i en berømt ode af John Dryden, der er sat i musik af Händel i 1736 og af sir Hubert Parry i (1889). Andre komponister, som har skrevet musik til Sankt Cæcilia, er Henry Purcell (Ode til Sankt Cæcilia dag fra 1692), Benjamin Britten (Hymn to St. Cecilia fra 1942) og Frederik Magle (Kantate til Sankt Cæcilies Dag fra 1998).
Der findes endnu en Sankt Cæcilia, som led martyrdøden i Afrika under kejser Diokletians forfølgelser og hvis festdag er 11. februar.

Erik Klipping

I Danmark er navnet kendt fra mordet på kong Erik Klipping "Sct. Cæcilienat", 22. november 1286.
Erik Klippings levetid: 1249-1286 og Regeringstid: 1259-1286
Han tilhørte Jellingdynastiet, der regerede fra ca. år 900 til 1448. Erik Klipping var søn af kong Christoffer 1. og dronning Margrete Sambiria ("Sprænghest"). Han efterfulgte sin far på tronen i 1259, som ti-årig og han er mest kendt for at være myrdet af ukendte gerningsmænd i Finderup Lade i 1286, som 37-årig. Han blev begravet i Viborg Domkirke.


                                                           

Det dynamisk skiftende indhold på denne side er sammensat af bearbejdet materiale, der fortrinsvis er inspireret af fakta fra ovenstående links. Disse links er i sig selv og i høj grad spændende og anbefalelsesværdig læsning.
Jeg påberåber mig således ingen former for ophavsret over nærværende materiale.
Jeg takker hermed for inspiration. :-)
M. Due 2024 - LU: 11:40 Pt: 27 msec.