Mandag 00:00






"Landkort" over månen. Stednavnene er læselige ved fuld forstørrelse. Tryk på kortet med musen.

                Mandag 00:00

Mandag: Dette er månens dag. Opkaldt efter Månen/Luna. latin: dies Lunae Feria II, Feria secunda oldnordisk: manadagr.
Flere traditionelle gudinde-billeder er associeret med månen (Selene, Diana, Aradia, Hecate osv.).
Dagen er forbundet med krop og helse og vore psykiske egenskaber. Mandag er derfor en dag for healing og psykisk udvikling. Passende farver for månen er hvidt og perleagtig violet (som skinnet i perler eller enkelte hvide månesten).
Dagens tema: Orientering :
'hvor er jeg?' - viden herom er den uundgåelige forudsætning for meningsfuld indgriben i en omverden; udtrykt i mandagens Måne, symbol på følelse, indtryksmodtagelighed, lunefuldhed, fragmentarisk fluktuerende opfattelser.
Når man er født en mandag:
Mandagsbørn har fagert skind.


Fakta om: 24. november
Dagens navn er: CHRYSOGONUS

Chrysogonus dag: Han led martyrdøden i Aquileia under kejser Diokletians forfølgelser. Chrysogonus var en oldkirkelig martyr, der sandsynligvis blev henrettet for sin tro under kejser Diokletians kristenforfølgelser. Kejseren lod Chrysogonus føre til Aquileia og tilbød ham offentlige embeder, hvis bare han ville ofre til guderne. Da han afslog dette, blev han halshugget ved sværd og hans lig blev kastet i havet. I følge legenden bliver han derefter bragt i land af en fisk.
Der blev siden rejst en kirke i Rom til St. Chrysogonus ære.
Død ca. 300.
Chrysogonus på græsk betyder guldfødt og på dansk noget i retning af Guldhår.

Chrysogonus led martyrdøden i Aquileia, sandsynligvis under Diokletians forfølgelser og blev også begravet der og offentligt æret af de troende i denne region. Han er skytshelgen for byen Zadar i Kroatien. Hans navn er fundet i Martyrologium Hieronymianum på to forskellige dage, 31 maj og 24 November.
Dyrkelsen af martyren fra Aquileia blev meget tidligt overført til Rom og i Trastevere, ved Ripa Grande kajen i det sydlige Rom, bærer en titulær kirke hans navn. Kirken ("Titulus Chrysogoni") er første gang nævnt i skrifterne fra den Romerske synode af 499, men den stammer sandsynligvis fra det fjerde århundrede. Det er muligt, at grundlæggeren af kirken var en anden Chrysogonus og at, kirken på grund af navneligheden derefter blev helliget dyrkelsen af martyren fra Aquileia, på samme måde som dyrkelsen af Sankt Anastasia Sirmium blev overført til Rom. Det er imidlertid også muligt, at kirken fra begyndelsen, af ukendte årsager, var indviet til Sankt Chrysogonus og helt enkelt har fået sit navn fra ham.
Omkring det sjette århundrede opstod der en legende om martyren, der gjorde ham romersk og satte ham i forbindelse med Sankt Anastasia, åbenbart for at forklare dyrkelsen af Chrysogonus i den romerske kirke, der bærer hans navn. Ifølge legenden arbejdede Chrysogonus for vicarius Urbis, Anastasias kristne lærer, datteren af den fornemme Romer Praetextatus. Da Chrysogonus smides i fængsel under Diokletians forfølgelser, trøstede han med sine breve den hårdt plagede Anastasia. Efter ordre fra Diokletian, blev Chrysogonus stillet for kejseren i Aquileia, dømt til døden og halshugget. Hans lig blev kastet i havet, men blev skyllet i land og begravet af den gamle præst Zoilus der også er skytshelgen for Zadar. I legenden dør helgenen den 23., men den romerskkatolske kirke fejrer ham den 24. November, årsdagen for indvielsen af kirken, der bærer hans navn. Den ortodokse kirke fejrer hans festdag den 22. December sammen med hans åndelige datter den romerske Sankt Anastasia.
St Chrysogonus er en af de helgener, der bliver nævnt under højtideligholdelsen i den Romerske Canon.


                                                           

Det dynamisk skiftende indhold på denne side er sammensat af bearbejdet materiale, der fortrinsvis er inspireret af fakta fra ovenstående links. Disse links er i sig selv og i høj grad spændende og anbefalelsesværdig læsning.
Jeg påberåber mig således ingen former for ophavsret over nærværende materiale.
Jeg takker hermed for inspiration. :-)
M. Due 2025 - LU: 11:42 Pt: 24 msec.