Fredag 00:00
Fredag 00:00
Fredag: Dagen gengiver navnet på gudinderne Frigg og Freja, svarende til romernes Venus.
Venus var den romerske gudinde for skønhed og kærlighed, og hendes farve var grøn og symboliserede frugtbarhed og vækst.
Planeten Venus er let at se på himmelen, når det er stjerneklart. Den er ofte, til trods for at det er en planet, blevet kaldt både "aftenstjernen" og "morgenstjernen". Det er fordi lyset fra den sædvanligvis er stærkere og klarere end fra mange af de rigtige stjerner på himmelen.
På latin: dies Veneris 'Venus' dag', Feria VI, Feria sexta; fransk: Vendre-di; oldnordisk: friggsdagr.
Dagens tema: Justering :
Gennemførelsen sker i en konkret verden, der altid ændrer sig. Hvor velforberedt projektet end er, behøves der altså den konstante justering i forhold til de omverdensindflydelser, der aldrig ophører; balanceakten er udtrykt i fredagens Venus-symbol der knyttes til forfinelse, ligevægt, harmonisering og sanselighed, jvf. den danske dagsnavngiver, Freja.
Når man er født en fredag:
Fredagsbørn får kærlighed og lykke.
|
Fakta om: 28. november
Dagens navn er: SOPHIE MAGDALENE
|
|
Sofia Magdalenes dag: Christian VI's dronning, blev født på denne dag i 1700 i Brandenburg-Kulmbach.
Hun dør i 1770.
Hun fortrængte navne som Gynter, Guntherus og Helvad.
Efter brylluppet med Christian VI i 1721, fulgte Sophie Magdalenes mor med til Danmark. Hun var endnu mere religiøs end datteren, som hun også snart fik til at indse, at dans, spil og teater var syndig tant.
Christian VI's hof blev med tiden præget af streng pietistisk fanatisme og uendelig kedsomhed.
Hoffet blev meget tyskorienteret især på grund af Sofia Magdalene, som havde stor indflydelse på Christian VI's beslutninger. En række af Sophie Magdalenes slægtninge kom efterhånden også til at beklæde embeder i Danmark.
Sophie Magdalene skabte i 1740'erne samlingen af kronjuveler på Rosenborg Slot. Samlingen er enestående i verden, fordi de både er museumsgenstande og samtidig fortsat bæres af dronningen ved særlige lejligheder.
Hun testamenterede sine personlige juveler til kronen - det vil i dag sige staten. Kronjuvelerne består fortrinsvis af fire store smykkesæt, der normalt ikke bæres uden for Danmarks grænser.
Sophie Magdalene blev dronning i 1730. Hun var datter af markgreve Christian Heinrich af Brandenburg-Kulmbach. I 1721 blev hun gift med den senere Christian 6.; sammen fik de bl.a. Frederik 5.
Kongeparrets samliv var harmonisk, men Sophie Magdalene var upopulær. Hun fik skyld for at skabe lukkethed om hoffet og kongefamilien. Hendes baggrund i et stærkt religiøst miljø, præget af pietismen, er en væsentlig del af forklaringen på det afdæmpede hofliv. Hun er desuden af eftertiden blevet kritiseret for aldrig at aflægge sig sin tyskhed, selvom tysk sprog og kultur var fremherskende ved hoffet også før hendes tid.
Sophie Magdalene stod bag udformningen af en ny dronningekrone, da hun nægtede at bære den samme, som den forhadte dronning Anna Sophie havde båret. Samlingen af kronjuveler blev også grundlagt af hende, idet hun testamenterede en del af sine smykker til dette formål. Hun lod slottet Hirschholm opføre; her boede hun, efter at hun i 1746 var blevet enke.
Som enkedronning lod hun landboreformer gennemføre på sit gods i Hørsholm.
Sophie Magdalene, 28. nov. 1700 - 27. maj 1770, dronning af Danmark, hun ægtede i 1721 Christian VI og i ægteskabet fødtes den senere Frederik V.
Det alvorstunge, ærekære og pietistiske par søgte at hævde deres ophøjede position gennem omfattende ny- og ombygning af slotte, bl.a. Christiansborg, Eremitageslottet, Hirschholm Slot, Jægersborg og Prinsens Palæ.
Det dynamisk skiftende indhold på denne side er sammensat af bearbejdet materiale, der fortrinsvis er inspireret af fakta fra ovenstående links. Disse links er i sig selv og i høj grad spændende og anbefalelsesværdig læsning.
Jeg påberåber mig således ingen former for ophavsret over nærværende materiale.
Jeg takker hermed for inspiration. :-)
M. Due 2025
- LU: 15:41 Pt: 24 msec.
|