Sankt Bibiana udført af Gian Lorenzo Bernini.

                Mandag 00:00

Interiøret i Sankt Bibianas kirke. Kalkmalerierne på væggene er af Pietro da Cortona (til venstre) og Agostino Ciampelli (til højre).


Hovedporten ved Sankt Bibianas kirke.


Sankt Bibianas kirke i Rom ligger på adressen: 154 via Giovanni Giolitti.


Prs. Bibiana, fra filmen Styrmand Karlsens flammer, spillet af Tove Wisborg 1958.


"Landkort" over månen. Stednavnene er læselige ved fuld forstørrelse. Tryk på kortet med musen.

                Mandag 00:00

Mandag: Dette er månens dag. Opkaldt efter Månen/Luna. latin: dies Lunae Feria II, Feria secunda oldnordisk: manadagr.
Flere traditionelle gudinde-billeder er associeret med månen (Selene, Diana, Aradia, Hecate osv.).
Dagen er forbundet med krop og helse og vore psykiske egenskaber. Mandag er derfor en dag for healing og psykisk udvikling. Passende farver for månen er hvidt og perleagtig violet (som skinnet i perler eller enkelte hvide månesten).
Dagens tema: Orientering :
'hvor er jeg?' - viden herom er den uundgåelige forudsætning for meningsfuld indgriben i en omverden; udtrykt i mandagens Måne, symbol på følelse, indtryksmodtagelighed, lunefuldhed, fragmentarisk fluktuerende opfattelser.
Når man er født en mandag:
Mandagsbørn har fagert skind.

Fakta om: 02. december Dagens navn er: BIBIANA

Bibianas dag: Datter af en kejserlig embedsmand. Hun blev fængslet og pisket ihjel for troens skyld.
Ifølge legenden var Bibiana (Viviana) datter af den kejserlige embedsmand Flavian, der sammen med sin hustru blev fængslet og tortureret til døde, da det under kejser Julians kristenforfølgelser blev afsløret, at deres hus blev brugt som tilflugtssted af forfulgte kristne. Bibiana og hendes søster blev senere fængslet. Søsteren døde i fængslet efter fem måneders tortur og Bibiana blev kort tid efter pisket ihjel med blykugler. Ved den sølje hvor hun led martyrdøden er der siden bygget en kirke. Det menes at være pave Simplicius der stod bag kirkebyggeriet.
Død, martyrdræbt ca. 367.

Den tidligste omtale fra en autentisk historisk myndighed, om Sankt Bibiana (Viviana, Vivian, eller Vibiana), en romersk jomfru og Martyr, findes i "Liber Pontificalis", hvor, der i en biografi om paven Simplicius, er anført, at han har "indviet en basilika for den hellige martyr Bibiana. Basilikaen, som lå i nærheden af Palatium Licinianum, indeholdt hendes relikvier. Basilikaen for Santa Bibiana eksisterer stadig.

Legenden

I senere tider dukkede der en legende op om hende, i forbindelse med akterne om Sankt Johannes og Paulus' martyrier, men den har ingen historisks troværdighed. Ifølge legenden, var Bibiana datter af en tidligere præfekt, Flavianus, der blev forvist af kejser Julian den frafaldne. Hans kone Dafrosa og to døtre, Demetria og Bibiana, blev også forfulgt af Julian. Dafrosa og Demetria døde en naturlig død og blev begravet af Bibiana i deres eget hus, men Bibiana blev tortureret og døde som følge af hendes lidelser. To dage efter hendes død begravede en præst ved navn Johannes, Bibiana nær hendes mor og søster i hendes hjem. Huset bliver senere lavet omtil en kirke. Det er klart, at legenden på denne måde søger at forklare kirkens oprindelse og tilstedeværelsen af ligene af de ovenfor nævnte martyrer. Kilden, som findes i martyrologierne fra det niende århundrede stammer fra legenden.
En alternativ kilde siger, at i år 363 gjorde kejser Julian, Apronianus til guvernør i Rom. Det var ham, der startede Bibianas forfølgelse. Hun var datter af de to kristne, Flavian, der var romersk ridder og Dafrosa, hans kone. Flavian blev tortureret og sendt i eksil, hvor han døde af sine sår. Dafrosa blev halshugget og deres to døtre, Bibiana og Demetria, blev frataget deres ejendele og efterladt lidende under fattigdom. Men de forblev i deres hus og brugte deres tid til faste og bøn. Apronianus, der så at sult og nød ikke havde nogen indflydelse på dem, tilkaldte dem. Demetria faldt død om, ved fødderne af tyrannen efter at have bekendt sin tro. Bibiana blev påført større lidelser. Hun blev givet i hænderne på en ond kvinde kaldet Rufina, som forgæves forsøgte at forføre hende. Hun brugte både trusler og overtalelse, men den kristne jomfru forblev tro. Rasende over den hellige Jomfrus standhaftighed, beordrede Apronianus hende til at blive bundet til en søjle og slået med svøber, fyldt med blystykker, indtil hun udåndede. Helgeninden udholdt pinslerne med glæde og døde af slag påført med hænderne, af bøddelen. Hendes krop blev derefter sat ud i den fri luft for, at blive sønderrevet af vilde dyr, men de ville ikke røre hende. Efter to dage blev hun begravet.

Fejlagtig identitet

Den ovenfor nævnte Sankt Bibiana (fra det fjerde århundrede) bør ikke forveksles med Sankt Vibiana (fra det 3. århundrede), der er protektor for det romersk-katolske ærkebispedømme i Los Angeles.

Santa Bibianas kirke i Rom

Santa Bibiana er en lille kirke i Rom helliget Sankt Bibiana. Kirkens facade er designet og bygget af Gian Lorenzo Bernini, der også producerede en skulptur hvor helgenen holder martyrernes palmeblad.

Historie

Ifølge en gammel, ikke dokumenteret tradition blev kirken bygget i 363 af den Romerske oldfrue Olympina (eller Olimpia) på huset, hvor, under den formodede forfølgelse af kejser Julian (361-363), Bibiana, hendes mor Dafrosa og hendes søster Demetria ville have lidt martyrdøden, mens hendes far Flavian af Montefiascone ville være blevet landsforvist og martyret på et sted kaldet ad Aquas Taurinas (måske den nuværende Montefiascone). Kirken rejstes i området, Horti Liciniani, ikke langt fra Nymphaeum normalt kendt som tempel for Minerva Medica. Nær kirken var der en gammel kirkegård, kaldet ad ursum pileatum.

På den anden side, i henhold til Liber Pontificalis blev kirken opført i 467 under pave Simplicius pontifikat. Pave Leo II (682-683) flyttede relikvier af Martyrernes Simplicius, Faustina og Viatrix dertil fra Generosa katakomberne. Den samme pave byggede i omgivelserne (iuxta sanctam Vivianam) en kirke indviet til Sankt Paulus, der ikke mere eksisterer. Kirken blev restaureret af pave Honorius III i 1224.

Den nuværende facade er designet og bygget af da 26-årige Gian Lorenzo Bernini i 1624-1626, som bestilt af pave Urban VIII. Kolonnerne foran kirkeskibet er fra den oprindelige 5. århundrede kirke.

Kirken rummer en statue af Titulær-helgenen, også af Bernini (1626). Deb viser St. Bibiana der holder martyrernes palmeblad, stående ved siden af søjlen, hvor hun skulle være martyrdræbt.

Kalkmalerierne på væggene er af Pietro da Cortona (til venstre) og Agostino Ciampelli (til højre).

Ligene af St Bibiana (Viviana eller Vibiana), hendes mor Dafrosa og hendes søster Demetria blev opdaget i en sarkofag fra det 3. århundrede, og hviler nu i en alabast urne under det store alter. Kolonnen lige inde i kirken siges at være den Bibiana blev spændt fast til.

Kirken Santa Bibiana ligger i 154 Via Giovanni Giolitti i Rom, der støder op til Termini Station og ikke langt fra det såkaldte "tempel for Minerva Medica".