Mandag 00:00
Mandag 00:00
Mandag: Dette er månens dag. Opkaldt efter Månen/Luna. latin: dies Lunae Feria II, Feria secunda oldnordisk: manadagr.
Flere traditionelle gudinde-billeder er associeret med månen (Selene, Diana, Aradia, Hecate osv.).
Dagen er forbundet med krop og helse og vore psykiske egenskaber. Mandag er derfor en dag for healing og psykisk udvikling. Passende farver for månen er hvidt og perleagtig violet (som skinnet i perler eller enkelte hvide månesten).
Dagens tema: Orientering :
'hvor er jeg?' - viden herom er den uundgåelige forudsætning for meningsfuld indgriben i en omverden; udtrykt i mandagens Måne, symbol på følelse, indtryksmodtagelighed, lunefuldhed, fragmentarisk fluktuerende opfattelser.
Når man er født en mandag:
Mandagsbørn har fagert skind.
|
Fakta om: 16. december
Dagens navn er: LAZARUS
|
|
Lazarus dag: Han var bror til Maria
Magdalena og
Martha . Han var desuden en af Jesu nære venner og blev kaldt frem fra graven af
Jesus efter, at have været død i fire dage. Han kom ifølge legenden til Marseilles med sine søstre, hvor han blev biskop.
Engang skete der det, at Lazarus blev alvorligt syg, hans to søstre sendte derfor bud til
Jesus om, at Lazarus var meget syg.
Jesus sagde: Vores ven Lazarus sover, men jeg vil gå hen og vække ham op. Disciplene troede, at
Jesus havde talt om almindelig søvn, men han havde talt om Lazarus død.
Da
Jesus nåede frem til Betania, fik han at vide, at Lazarus var blevet begravet tre dage forinden.
Maria kom nu ud til det sted, hvor
Jesus var og hun faldt ned for hans fødder og udbrød: Herre, hvis du havde været her, var min bror ikke død. De andre sagde: Når han kunne helbrede en blind, kunne han så ikke også have forhindret denne mands død?
Da blev
Jesus oprørt i sit indre og han gik hen mod gravstedet, som var en klippehule med en stor sten rullet for indgangen. Tag stenen bort! beordrede han. Herre, sagde Marta, det lugter ikke godt, for det er nu den fjerde dag, han ligger der.
Jesus svarede: Har jeg ikke sagt til dig, at hvis du tror, vil du få Guds forunderlige magt at se? Så fjernede de stenen fra indgangen.
Jesus så op mod himlen og så råbte han med høj røst: "Lazarus, kom herud!" Den døde kom ud - med hænder og fødder viklet ind i ligklæder og med et tørklæde om ansigtet.
Lazarus af Bethania også kendt som Sankt Lazarus eller De fire dages Lazarus, er genstand for et af
Jesus mest fremtrædende mirakler, der beskrives i
Johannesevangeliet.
Jesus genopvækker ham til livet fire dage efter hans død. De østlige ortodokse og romersk-katolske traditioner angiver forskellige udgaver af de senere begivenheder i Lazarus liv.
Inden for rammerne af
Johannesevangeliet danner fortællingen om Lazarus genopstandelse: "det klimatiske tegn... Hvert af
Jesus' syv tegn illustrerer nogle særlige aspekter omkring hans guddommelige autoritet, men dette ene eksemplificerer hans magt over den sidste og mest uomgængelige fjende af menneskeheden - døden. Derfor er beretningen givet en så fremtrædende plads i evangeliet."
Navnet Lazarus (Latiniset fra hebraisk: Eleazar - "Gud er min hjælp") er også givet til en anden skikkelse i Bibelen: i fortællingen om Lazarus og Dives, som tilskrives
Jesus i Lukasevangeliet. Også kaldet; Den rige mand og tiggeren Lazarus, fortæller lignelsen om forholdet (i liv og i død) mellem en unavngiven rig mand og en stakkels tigger kaldet Lazarus. Mens de to skikkelser med navnet; Lazarus undertiden er smeltet sammen i historien er den generelle forståelse, at der er tale om to forskellige personer. Hentydninger til Lazarus som en fattig tigger draget mod "Abrahams bryst" bør forstås, som en henvisning til Lazarus i Lukas evangeliet, imens den Lazarus der steg op fra de døde, hører til i
Johannesevangeliet.
Under henvisning til Johannes opstandelse af Lazarus, bruges navnet Lazarus ofte til at angive en tilsyneladende tilbagevenden til livet. For eksempel, betegner den videnskabelige betegnelse "Lazarus taxon" organismer, dyr eller planter, der igen optræder i levende live efter en periode med tilsyneladende udslettelse; og fænomenet "Lazarus" bruges også om begivenheden, hvor en person spontant vender tilbage til livet (hjertet begynder at slå igen) efter, at der er foretaget en genoplivning.
Det dynamisk skiftende indhold på denne side er sammensat af bearbejdet materiale, der fortrinsvis er inspireret af fakta fra ovenstående links. Disse links er i sig selv og i høj grad spændende og anbefalelsesværdig læsning.
Jeg påberåber mig således ingen former for ophavsret over nærværende materiale.
Jeg takker hermed for inspiration. :-)
M. Due 2024
- LU: 05:21 Pt: 30 msec.
|