Søndag 00:00
Søndag 00:00
Søndag: Navnet kommer fra det nordiske sunnudagr eller 'soldag', og søndag er derfor forbundet med solen, solguder og med solens gyldne og gule farver.
Solens energi bringer liv, hvilket også påvirker søndag, lige som det er god tid for at fremme helse og velstand.
Solen/Solaris. latin: dies Solis Feria I, Feria primo. Var oprindeligt den første dag i ugen jvf. skabelsesberetningen i Bibelen: "På den første dag skabte han lyset ..."
Blev tidligere også kaldt Sønnens dag, fordi Jesus blev født på en søndag.
Dagens tema: Befrugtning :
'viljens fødsel'; udtrykt i søndagens Sol, der netop symboliserer vilje, jeg, individualitetens nedslag i evighedens cykliske processer.
Når man er født en søndag:
Søndagsbørn skal leve længe og hele sin tid have fuldt op af penge.
|
Fakta om: 28. december
Dagens navn er: BØRNEDAG
|
|
Børnedag: Den kirkelige fest 4. juledag skulle højtideligholde årsdagen for barnemordene i Betlehem efter
Jesu fødsel. Dagen er også kaldt "de uskyldige børns dag".
Matthæus skriver:
- Matthæus 2,16: Da Herodes nu indså, at han var blevet narret af de vise mænd, blev han rasende; og i Betlehem og i hele dens omegn lod han alle drenge på to år og derunder myrde, ud fra den tid, han havde fået opgivet af de vise mænd.
- Matthæus 2,17: Da opfyldtes det, som var talt ved profeten
Jeremias, der siger:
- Matthæus 2,18: I Rama høres råb, gråd og megen klage; Rakel græder over sine børn, hun vil ikke lade sig trøste, for de er ikke mere.
Lydkongen
Herodes den Store var en romersk
lydkonge, der forsøgte at leve som rettroende jøde, så vi kan gå ud fra, at barnemordene aldrig har fundet sted. Guds udvalgte folk var kommet under romersk lov, så der herskede en vis retssikkerhed. Desuden er der ingen historikere, der kender til denne begivenhed, selvom Herodes er den person i oldtiden, vi ved mest om. Ja, faktisk døde Herodes den Store - 4 år før Kristi fødsel, så hvis han har stået bag barnemordene, er det et af Bibelens største mirakler.
Ramaskrig
Ramaskrig er i vore dage et udtryk for en bred folkelig forargelse, eller for en protest, som udtrykkes af en gruppe. Eksempler: "Hans udtalelser udløste et ramaskrig" i betydningen forargelse, eller "Den urimelige dom udløste et ramaskrig" i betydningen protest.
Udtrykket stammer fra den bibelske profeti om Rakel fra Rama, der græd for sine børn (Jer 31,15). Rakel var patriarken Jakobs yndlingshustru. Rakel fremstilles ofte som en grædende kvinde, der savner sine børn. Rama er i øvrigt et ikke ualmindeligt stednavn i Israel.
-
I Rama høres råb,
gråd og megen klage;
Rakel græder over sine børn,
hun vil ikke lade sig trøste,
for de er ikke mere.
Udtrykket kendes også fra en anden bibelsk beretning, nemlig den om barnemordet i Betlehem, hvor Herodes den Store - for at ramme
Jesus - slår alle drengebørn under 2 år ihjel. Også dette er tidligere kaldt et ramaskrig.
Det dynamisk skiftende indhold på denne side er sammensat af bearbejdet materiale, der fortrinsvis er inspireret af fakta fra ovenstående links. Disse links er i sig selv og i høj grad spændende og anbefalelsesværdig læsning.
Jeg påberåber mig således ingen former for ophavsret over nærværende materiale.
Jeg takker hermed for inspiration. :-)
M. Due 2025
- LU: 14:14 Pt: 25 msec.
|