Beskrivelse af Pius XII, der var Pave i år 1939-1958

Sct. Peter var den første biskop af Rom og dermed den første Pave i historien.
Der er opstået tradition for at biskoppen over Rom, er den katolske kirkes overhovede og dermed Pave for hele den katolske verden. Pavetitlen bliver dog først brugt efter år 300.
Kirken ledes af paven, der anses som Sankt Peters efterfølger. Den opfattelse stammer fra Matthæusevangeliet, hvor Jesus giver Peter nøglerne til himmeriget.
Jesus sagde følgende ord til Peter, som kan læses på indersiden af kuplen i
Peterskirken: "Du er Peter (klippen) og på denne klippe vil jeg bygge min Kirke.
Dig vil jeg give nøglerne til himlens rige."

Pius XII - 1939-1958 :

Pius XII (Pio XII), født Maria Giuseppe Giovani Eugenio Pacelli.
Pius XII, Eugenio Pacelli, 2.3.1876-9.10.1958, pave fra 1939. Efter nogle år i Kurien virkede Pacelli 1917-29 som pavelig Nuntius i Tyskland; 1930 blev han kardinalstatssekretær.
Efter valget til pave i marts 1939 rettede Pius XII indtrængende, men forgæves appeller til stormagterne om at undgå krig.
Under 2. Verdenskrig opretholdt han pavestolens neutralitet, skjulte over 5000 jøder i romerske kirker og klostre og organiserede hjælp for krigsfanger og fordrevne. Han overvejede at protestere offentligt mod jødeforfølgelserne, men afstod fra det, da de hollandske biskoppers offentlige protest kun havde ført til forstærkede forfølgelser.
Blandt den teologisk, politisk og sprogligt begavede paves mange læreskrivelser bør rundskrivelsen Mystici corporis (1943) fremhæves for sin betydning for den liturgiske bevægelse. I 1950 definerede han dogmet om Marias legemlige optagelse i Himlen.
Pius XII oprettede talrige nye bispedømmer, deriblandt Danmark 1953, og gjorde gennem en bevidst internationalisering en ende på det italienske flertal i kardinalkollegiet.
Pius XII blev højt værdsat af sin egen tid, både af katolikker og ikke-katolikker. Efter krigen udbyggede han forbindelsen til både Afrika og Asien ved at oprette en lang række nye bispedømmer i den 3. verden og give ikke-italienere langt større plads i gruppen af kardinaler.
Ligeledes forsøgte han at tage samtalen op med den ortodokse kirke.
Han indførte masseaudiencer i Rom, hvor tusinder nu fik lejlighed til se den høje, slanke og meget myndige pave. Hans enerådighed og autoritet var der ikke tvivl om.
Imidlertid opstod der i årtierne efter Pius' død en heftig debat om hans rolle under 2. Verdenskrig. Han blev først og fremmest kritiseret for sin tavshed i forhold til nazismen og dens forsøg på at udrydde jøderne. Dette til trods for, at han under krigen iværksatte store hjælpeaktioner for krigsfanger og åbnede Vatikanet for flygtninge.
Pave Benedikt XVI har taget de første skridt til at gøre Pius XII til helgen. Jødiske organisation proteterer kraftigt mod disse planer.

Pius XII, Pacelli - Rom (1939-1958)
Lederen af Vatikanets "Sekreteria del Stato" kardinal Eugenio Pacelli blev valgt til pave ved et af de hurtigste valg nogen siden, det tog mindre end tre døgn. Allerede som 41 årig blev han i 1917 pavelig diplomat i München og tre år efter i Berlin. I 1929 blev han kardinal med tjeneste i Pavestatens regering "Sekretaria del Stato".
Han var som sin forgænger en profascistisk pave, der havde forståelse for fascismens autoritære facon, som et nyttigt værn mod socialisme, kommunisme og tidens moralske og politiske opløsningstendenser. Ikke desto mindre inviterede han tre dage efter sin tiltrædelse alle nationer til et fredsmøde i Vatikanet. Dette forslag vandt ikke gehør, derefter protesterede han mod Italiens bombning af Tirana, tyskernes indmarch i Prag og den russisk-tyske indmarch i Polen og senere mod koncentrationslejrene. Det førte til, at Vatikanet ikke længere støttede det fascistiske regime og i stedet styrkede de diplomatiske forbindel­ser med den allierede lejr. Samtidig begyndte katolske politikere, der var i eksil i Vatikanet at opbygge det Kristelige Demokratiske Parti, som efter krigen overtog magten i Italien med Vatikanet som forlænget arm.
I lyset af de kommunistiske staters forfølgelse af ledende katolikker i Ungarn, Tjekkoslovakiet og Polen udsteder antikommunisten Pius XII i 1949 en historisk proklamation om, at alle romersk katolske med nogen form for sammenhørighed med kommunismen automatisk ville udsætte sig for ekskommunikation af kirken.
I 1946 udnævnes 32 nye kardinaler hvoraf 5 er fra USA, hermed bringes kardinalkollegiet op på et antal medlemmer tæt på det traditionelle antal 70, ved udnævnelserne bliver alle verdensdele repræsenteret.
Pius XII udsteder flere encyklika (pavelig rundskrivelse i tilknytning til aktuelle spørgsmål, hvor kirkens officielle standpunkt fastslås.) "Mystici Corporis Christi" 1943, hvor det forklares at Kirken er Kristus åndelige legeme. I "Divino Afflante Spiritu" 1943 og i "Humani Generis" fra 1950 advares mod moderne videnskabelig tænkning uden udgangspunkt i kirkens traditioner.
I 1950 blev det officielt, at Vatikanets arkæologer havde fundet apostelen Peters grav i udgravninger under højalteret i S. Pietro. Samme år udstedes dogmet om Jomfru Marias optagelse i himlen, og det 24. kirkelige jubelår afholdes for at placere kirken i forhold til den nye Italienske republik, en anden form for markedsføring var et stort antal helgenkåringer, blandt andet af Pave Pius X, dette skete i 1954.

Pius XII, født Maria Giuseppe Giovanni Eugenio Pacelli (2. marts 1876 i Rom, Italien - 9. oktober 1958 i Vatikanet) var pave fra 2. marts 1939 til sin død i 1958.
Han var søn af adelsmanden, advokat Filippo Pacelli og Virginia Graziosi.
Pacelli studerede teologi og tog den juridiske doktorgrad, før han lod sig præstevie. Før Pacelli blev valgt til pave i 1939 gjorde han karriere i kuriens tjeneste. Bl.a. var han professor i Kanonisk ret ved det pavelige institut Apollinaire og fra 1909 til 1914 professor i kirkelig diplomati ved det pavelige diplomatakademi. Han var Nuntius i Bayern (1917), og i 1920 blev han den første pavelige Nuntius for Tyskland. Han forhandlede et konkordat mellem Vatikanet og Bayern (1924) og Preussen. Fra 1925 var han Nuntius i Preussen (konkordat 1929). Da han blev udnævnt til kardinal, blev han kaldt hjem efter 12 år i Tyskland. Pacelli besad derefter stillinger som kardinalstatssekretær og kardinalkammerherre. I disse stillinger fulgte han den politiske linje fra pave Pius XI, hvor han viste sig som en dygtig diplomat. I de følgende år blev han forberedt af Pius XI som paveefterfølger. Han deltog i rigskonkordatet med Tyskland i 1933 og ved udarbejdelsen af encyklikaen Mit brennender Sorge.
I Konklavet den 2. marts 1939 blev han angiveligt valgt til pave med 61 af 62 stemmer (undtagen hans egen) i tredje valgomgang, og han blev kronet 12. marts.
I sine encyklikaer, bl.a. Mystici corporis Christi (1943) om kirken og Humani generis (1950) om tro og teologi, tog han stilling til aktuelle spørgsmål. Under jubelåret 1950 proklamerede han dogmet om jomfru Marias optagelse i himmelen i encyklikaen Munificentissimus Deus. Det var den eneste gang i det tyvende århundrede en pave gjorde brug af sin ret til at erklære pavelig ufejlbarlighed.
Han blev helgenkandidat i 1990'erne, og har nu status som venerabilis (ærværdig), et tidlig stadium i helgenkåringsprocessen.
Pave Pius XII har været kritiseret for passivitet over for jødeforfølgelsene under anden verdenskrig og for hjælp til nazistiske flygtninge efter krigen. Andre har ikke troet på det.

---

                  Katolske begreber:

Ordforklaring :

Kanon:

Kanon kommer af græsk og betyder rettesnor eller doktrin, og begrebet bruges om den officielle samling af bøger og helligskrifter inden for en given religion. Begrebet bruges først og fremmest om kristendommens kanon, dvs den officielle samling af skrifter, som er blevet optaget i Bibelen, og som anses for sande og nødvendige for Bibelens samlede helhed. Begrebet anvendes også indenfor en række andre religioner.

Kanonisk ret eller Kirkeretten er et retssystem indført af kirken.

Den katolske kirke kæmpede gennem hele middelalderen for at få godkendt, at den havde jurisdiktion over egne forhold. Det indebar oprettelsen af en særskilt dømmende magt, den kanoniske ret, der blev udviklet til et logisk og sammenhængende retssystem i løbet af det 11. århundrede.
Kirkeretten virkede i alle sager om kirkelige anliggender, herunder også moral og ægteskab. Kirkeretten stillede store krav til bevisførelsen, og førte ansvaret over på den enkelte i stedet for slægten.
De kirkelige retter blev ret meget brugt, fordi de lagde vægt på faktiske beviser i stedet for edsaflæggelse. De var også kendt for at være effektive i gældssager.
International kirkeret fik i 1234 sin officielle lovbog, Liber Extra, udstedt af pave Gregor IX (1227-41).
Den udøvende magt, iværksættelsen af straffeforanstaltninger osv. blev derimod på den verdslige magts hænder. Derfor var det kirkeretten, der pådømte sager om f.eks. præsters utugt, men det var lensherrens folk, der udførte straffen.

En del af kirkerettens bestemmelser vedrørende ægteskabelige forhold videreførtes efter reformationen i Tamperretten. Jyske Lov var stærkt inspireret af Kirkeretten.

I vore dage findes der stadig kirkeret. Den katolske kirke har en større lovsamling, men også i Danmark er der kirkeret. Ikke som nøje afgrænsede lovtekster, men som akademisk disciplin indenfor retsvidenskaben, der beskæftiger sig med de særlige retsregler, der regulerer den danske folkekirkes interne retsforhold.


Kanonisk messe

I den gamle liturgi er Kanon centrum i Messen som offer. I flg. tridentinerkoncilets vidnesbyrd går Kanon tilbage til apostlenes tradition, og var i det væsentlige fuldendt omkring Gregor d. Store (600 e. Kr.). Den romerske kirke havde aldrig andre kanoniske bønner. Selv mysterium fidei ["troens mysterium"] i indstiftelsesordene nævnes udtrykkeligt af pave Innocent d. 3. i et brev til ærkebiskoppen af Lyon i 1202, … Dette mysterium fidei blev fjernet i den nye liturgis indstiftelsesord. Samtidig blev der givet tilladelse til andre kanoniske bønner. Den anden - som ikke nævner Messens karakter af offer - men som er den korteste - har erstattet den gamle romerske Kanon stort set overalt. Derved er dyb teologisk indsigt fra tridentinerkoncilet gået tabt.

Konklave:

Konklave: (ordet kommer af "cum clave" = "med nøgle"). Konklave eller Pavevalg er forsamlingen af kardinaler, der vælger den nye pave, efter at den gamle er død eller træder af, som det var tilfældet med Pave Benedikt d. 16. Ordet konklave stammer fra latin, con'clave, og betyder: aflukkeligt værelse (helt bogstaveligt cum clave: med nøgle); specielt om den fra omverdenen afspærrede del af Vatikanpaladset, hvor pavevalget foregår; forsamlingen af kardinaler som vælger paven.
Annuntio vobis gaudium magnum! Habemus Papam! – Jeg meddeler jer en stor glæde! Vi har en pave! Sådan lyder budskabet fra protodiakonen fra balkonen over Peterspladsen i Rom, når valget er truffet. Det sker ved en højtidelig og historisk proces, der følges til punkt og prikke.
To uger efter pavens død vil kardinalerne mødes ved et højtideligt hemmeligt konklave i Det Sixtinske Kapel for at vælge apostlen Peters næste efterfølger. Konklavet må ikke afholdes senere end 20 dage efter. 14 dages-reglen er opstået for at give alle kardinalerne mulighed for at nå frem fra alle verdens hjørner. En regel, som nok mere stemmer overens med den tid, hvor kardinalerne skulle nå frem med hest og vogn end i dag, hvor de kommer flyvende til Rom.
Kardinalerne er udpeget overalt i verden og er pavens nærmeste rådgivere. Som det er i dag kan op til 120 kardinaler deltage, og de skal være under 80 år. Det blev bestemt af Pave Paul 6. i 1970. Ved sidste tælling af kardinalerne var der 119, der opfyldte kravene for at være med til at vælge.
Når kardinalerne ankommer til konklavet, hvor pavens efterfølger bliver valgt, lukkes den store bronzedør bag dem, og alle døre og vinduer bliver forseglet med bly. Tidligere skulle kardinalerne bo i spartanske værelser i selve kapellet, men i dag bliver alle indkvarteret i hotellignende værelser i Santa Martha Huset. Når kardinaler ankommer til konklavet, sværger de at holde alt, hvad der sker under afstemningen, hemmeligt. Hvis de bryder deres løfte, bliver de bortvist fra den katolske kirke.
Der gennemføres afstemning, hvor hver kardinal på en seddel skriver navnet på den kardinal, han ønsker som pave. Denne procedure gennemføres, indtil en af dem har har fået et flertal på 2/3 af stemmerne. Efter hver afstemning brændes stemmesedler, og røgen sendes gennem skorstenen. Ved tilsætning af kemikalier farves røgen sort, hvis afstemningen ikke har givet resultat og hvid, hvis afstemningen har peget på en ny pave.


Den nye pave skal formelt bekræfte, at han ønsker at påtage sig valget. Han spørges: "Accepterer De valget af egen, fri vilje?" Besvarer den valgte dette med "Accepto", er han den nye pave fra det øjeblik. Næste spørgsmål lyder: "Hvilket navn ønsker De at blive kaldt?", hvorpå han svarer med det navn, han ønsker at antage.

Nuntius:

Den pavelige Nuntius er chef for Den Hellige Stols diplomatiske repræsentation i et land eller ved en international organisation. Nuntius har rang som ambassadør og er i katolske lande oftest doyen. Han varetager normalt også forbindelserne mellem Den hellige Stol og den lokale katolske kirke. Nuntius vil oftest være en prælat med rang af biskop, ærkebiskop eller højere.

Nuntius, (m. lat. form) nuntii. (af lat. nuntius, sendebud; jf.
I. Legat; katolsk-kirk.) pavelig udsending, gesandt.

Billedet herunder: Ærkebiskop Henryk Józef Nowacki, Nuntius for de nordiske lande fra 2012.

Vatikan:

Vatikanstaten er en bystat på 44,2 hektar i Rom i Italien, og er samtidig verdens mindste suveræne stat, der har bred global accept.
Vatikanstatens politik varetages af et enevældigt valgmonarki, hvor lederen af den romerskkatolske kirke er ved magten. Paven er den primære lovgivende, besluttende og udøvende magt i Vatikanstaten, der adskiller sig fra Den Hellige Stol, som er et sjældent tilfælde af ikke-arveligt monarki. Vatikanstaten er det eneste tilbageværende enevældige monarki i Europa.
Historie:
Området blev i oldtiden kaldt Ager Vaticanus. Det kan måske stamme fra det latinske vaticinium, der betyder "varsel", under henvisning til, at der lå et tempel på egnen, hvortil der var knyttet nogle profeter, vates.
Området var landligt, med vingårde. Vinen derfra stod ikke højt i kurs, og Martial skrev: "Drikker du Vatikan-vinen, drikker du gift. Kan du lide eddike, kan du også lide Vatikan-vin." Da undergrunden var rig på ler og sand, var der fremstilling af tegl og porcelæn i området.
Midt på Ager Vaticanus lå en gravplads. Døde måtte ikke begraves indenfor bymurene, så Via Cornelia, der førte gennem egnen, var kantet med gravmæler. Her blev også apostlen Peter gravlagt.


Agrippina den ældre besad nogle store haver mellem Vatikanhøjden og Tiberen, og efter hendes død begyndte sønnen Caligula at bygge et cirkus der. Det blev fuldført af Nero, som opkaldte det efter Caligula og sig selv: Circus Gaii et Neronis. Her fandt en af de første kristenforfølgelser sted, og man regner med, at det var her, apostlen Peter, der også var den første Pave, led martyrdøden.