Beskrivelse af Bonifacius VI, der var Pave i år 896

Sct. Peter var den første biskop af Rom og dermed den første Pave i historien.
Der er opstået tradition for at biskoppen over Rom, er den katolske kirkes overhovede og dermed Pave for hele den katolske verden. Pavetitlen bliver dog først brugt efter år 300.
Kirken ledes af paven, der anses som Sankt Peters efterfølger. Den opfattelse stammer fra Matthæusevangeliet, hvor Jesus giver Peter nøglerne til himmeriget.
Jesus sagde følgende ord til Peter, som kan læses på indersiden af kuplen i
Peterskirken: ''Du er Peter (klippen) og på denne klippe vil jeg bygge min Kirke.
Dig vil jeg give nøglerne til himlens rige''.





    B: 1.161.356
     LU: 03:44

Pave Bonifacius VI i tal :
Nummer 112 i paverækken

Begivenhed: Dato:Varighed:
Pavevalgt :   ? Apr. 896 -
Papiat slutter :  ? Apr. 896 0 år





Det dynamisk skiftende indhold på denne side er sammensat af bearbejdet materiale, der fortrinsvis er inspireret af fakta fra ovenstående links. Disse links er i sig selv og i høj grad spændende og anbefalelsesværdig læsning.
Jeg påberåber mig således ingen former for ophavsret over nærværende materiale.
Jeg takker hermed for inspiration. :-)
M. Due 2024













Bonifacius VI - 896 :

Bonifacius VI (Latin: Bonifatius PP. VI, italiensk: Bonifacio VI)
Bonifacius VI blev pave i begyndelsen af april 896 og døde af sygdom efter 15 dage som pave. Bonifacius VI regerede kun i 15 dage i en periode hvor pavestolen var til salg i de store romerske adelsfamilier.

Bonifacius VI var indfødt Romer og blev valgt til pave i April 896 som følge af optøjerne efter forgængeren, pave Formosus død. Var kendt som usædelig. Før sin regeringstid, var han to gange blevet afsat, dels som underdekan og dels som præst. Efter et Pontifikat på femten dage siges han, af nogle at være død af gigt, af andre til at have været bortvist med magt for, at gøre plads for Stefan VI, der var kandidat for partiet fra Spoleto.
Ved en Synode i Rom, indkaldt af Johannes IX i 898, blev hans valg erklæret ugyldigt.

Bonifacius VI (ukendt fødselsdato, fra Rom) blev valgt som pave 11. april 896, og døde 26. i samme måned.
Før han blev valgt til pave, var han to gange blevet afsat fra sit kirkelige embede, først som diakon og sidenhen som præst. Et Råd i Rom i 804 under pave John IX erklærede valget af Bonifacius som ugyldigt, men han er stadig opført i Pavestolens officielle paveliste.
Det hævdes, at han blev myrdet af sin efterfølger, Stephen VI. Det er ikke bevist og en anden mulighed, som er nævnt er, at han døde af komplikationer fra gigt.

Pave Boniface VI (Latin: Bonifatius VI døde April 896) var pave i April 896. Han var en indfødt af Rom. Hans valget skete som følge af optøjerne snart efter død af pave Formosus. Før sin regeringstid, havde han to gange afholdt et punktum for fratagelse af ordrer som en subdeacon og en præst. Efter en Pontifikat af femten dage siges han af nogle at være død af gigt, af andre til at have været med magt bortvist for at gøre plads til Stephen VI, kandidaten for partiet Spoletan.

Ved en Synode i Rom indehaves af John IX i 898, blev hans valg erklæret ugyldig.

Pope Boniface VI (Latin: Bonifatius VI; died April 896) was Pope in April 896. He was a native of Rome. His election came about as a result of riots soon after the death of Pope Formosus. Prior to his reign, he had twice incurred a sentence of deprivation of orders as a subdeacon and as a priest. After a pontificate of fifteen days, he is said by some to have died of the gout, by others to have been forcibly ejected to make way for Stephen VI, the candidate of the Spoletan party.

At a synod in Rome held by John IX in 898, his election was pronounced null and void.



                  Katolske begreber:

Afladshandel

Antiochia

Apokryf

Ariani

Arianisme

Arvesynd

Avignon

Basilika

Breviar

Bulle

Camerlengo

Cistercienser

Davids Slægt

Decius

Diokletian

Dominikaner

Donatisme

Døbefont

Dødssynder

Ecclesiast

Exarch

Franciskaner

Galilei

Glas

Gnostiker

Goddag mand økseskaft

Gudsbevis

Hegesippus

Helvede

Herrens år

Ikonoklasme

Inkvisition

Interregnum

Investitur

Irenæus

Janseni

Kanon

Katakomber

Kirkebøger

Kloster

Koncil

Konklave

Korstog

Lateran

Liber Pontificalis

Longobard

Luther

Lydkonge

Malakias

Malakiasrækken

Markion

Matematik

Modpave

Monarkianisme

Monofysitisme

Monoteletisme

Monstrans

Montanisme

Muhammed

Novatian

Nuntius

Oligark

Origenes

Pallium

Paternoster

Patriark

Pavenumre

Paverækken

Pavinde

Pelagianisme

Pontifikat

Påskestriden

Ramaskrig

Ravenna

Sakramente

Sanktus

Saracen

Schweizergarden

Sede Vacante

Simoni

Skisma

Syndefald

Synode

Tiara

Transsubstantiation

Vatikan

Vox-In-Rama

Økumenisk


Ordforklaring :

Pontifikat
Synode

Pontifikat:

[ - ]
Pontifikat, (af lat. pontificatus, afledt af pontifex), en paves regeringstid.

Pontifex, (lat., af pons 'vej, bro', gen. pontis, og -fex, af facere 'gøre'; af omstridt bet., måske 'den, der baner vej' eller 'den, der bygger bro'), i romersk religion navnet på et ledende medlem af pontifikalkollegiet, et præstekollegium bestående af rex sacrorum, de tre store flamines og tolv mindre flamines; pontifex maximus 'den største pontifex' havde som særligt embedsområde Vestakulten. Pontifikalkollegiet holdt til i Regia (egl. 'kongens hus') på Forum Romanum og havde bl.a. overopsyn med Roms statskult, lege (ludi), sakralret og varselstydning. Fra ca. 200 f.Kr. kendes tabulae pontificum 'pontifexernes tavler', en samling historiske annaler.

Fra og med Augustus blev ærestitlen pontifex maximus givet til den regerende kejser, og i løbet af 400-t. overtog paven den oprindelig hedenske titulatur, ofte forkortet pont.max. eller PM, nu i formen summus pontifex, hvis betydning tolkedes kristologisk som 'den, der slår bro mellem Jord og Himmel'.



[ - ]

Synode:

[ - ]
Synode, (gr. synodos 'sammenkomst', af syn- og hodos 'vej, passage', jf. -ode), d.s.s. koncil, men fortrinsvis anvendt om kirkemøder på lokalt og nationalt plan. Man taler om stiftssynoder for de enkelte bispedømmer, om provinssynoder for en hel kirkeprovins og (national)synoder for et enkelt land.

Som organer for kirkeligt selvstyre har synoder en særlig rolle i kirker, der er uafhængige af statsmagten. I den græsk-ortodokse og romersk-katolske kirke er hele spektret af synoder repræsenteret, hvorimod synoders rolle er varierende i de protestantiske kirkesamfund. Størst betydning har de i de reformerte kirker. Den danske folkekirke karakteriseres ved et stærkt statsstyre og kender ikke til synoder.

[ - ]


0344
Pt:335