|
|
Det dynamisk skiftende indhold på denne side er sammensat af bearbejdet materiale, der fortrinsvis er inspireret af fakta fra ovenstående links. Disse links er i sig selv og i høj grad spændende og anbefalelsesværdig læsning.
Jeg påberåber mig således ingen former for ophavsret over nærværende materiale.
Jeg takker hermed for inspiration. :-)
M. Due 2024
|
|
Innocens VIII - 1484-1492 :
Innocens VIII (Innocenzo VIII) Innocent VIII;
Innocent VIII blev født i 1432 som Giovanni Battista Cibò. Han blev pave fra 29/08 1484 til 25/07 1492.
20. juli 1492 - Pave Innocens VIII lægger krop til verdens første blodtransfusion, men dør 5 dage efter.
Han var født i Genoa og opvokset ved hoffet i Napoli, havde senere studeret i Padua og Rom. Udnævnt til kardinal af pave Sixtus IV i 1473 og hat tid til at køllægge adskillige børn, før sin ordination. Han sørgede for, at børnene blev giftet ind i fyrsteslægter i Italien.
Han udmærkede sig ikke ved særlige egenskaber, men førte stort fyrsteligt hof som sin forgænger fra hvilken han havde arvet en bundløs gæld som både Sixtus og han forsøgte at formindske ved at udnytte afladsforretningerne til det yderste. Innocent skabte tillige en del ekstra administrationskontorer i Vatikanstyret og solgte disse til de højestbydende.
Da Ferdinand I af Napoli ikke ville betale kom det til kamp, men paven måtte trække sig og indgå forlig i august 1486. Innocent gik nu i forbund med Medicierne og fik giftet sin søn Franceschetto med Lorenzo Medicis datter og gjorde Franceschettos trettenårige søn til kardinal.
Der brød på ny uroligheder ud med Napoli i 1489 og paven ekskommunikerede Ferdinand I, men måtte søge fred igen i januar 1492. Disse affærer ødelagde den sidste rest af politisk prestige i pavedømmet.
Med tyrkerne forhandlede paven og for at få fat i det spyd, der sagdes at have gennemboret Jesus side accepterede han at tage sultan Bayezid IIs bror i forvaring. Broderen, der hed Jem, var flygtet til Johanitterne, der da boede på Rhodos, men ved at love ordenens stormester at blive kardinal, udleverede stormesteren gladeligt sin gæst til paven.
Pave Innocent VIII (Latin: Innocentius VIII; 1432-25 juli 1492), født Giovanni Battista Cybo (eller Cibo), var leder af den katolske kirke fra 29 August 1484 til sin død i 1492.
Tidlige år
Giovanni Battista Cybo (eller Cibo) blev født i Genova af græsk afstamning, søn af Arano Cybo eller Cibo (c. 1375-c. 1455) og hans kone Teodorina de Mari (c. 1380-). Hans faderlige bedsteforældre var Maurizio Cybo og hans hustru Saeacina Marocelli. Arano Cybo var en senator i Rom under Pave Calixtus III (1455-58). Giovanni Battista tidlige år blev tilbragt på den napolitanske court, og efterfølgende tog han til Padua og Rom for sin uddannelse.
Karriere
I Rom blev han præst i retinue af kardinal Calandnini, halvbror til pave Nicholas V (1447-55). Indflydelse af hans venner indkøbt for ham, fra pave Paul II (1464-71), Savona, bispedømmet og i 1473, med støtte fra Giuliano Della Rovere, senere pave Julius II, han blev gjort kardinal af pave Sixtus IV, hvem han efterfulgte på 29 August 1484 som pave Innocent VIII.
Den pavelige Konklave af 1484 var splittet med fraktion, mens bander gjorde oprør i gaderne. Kardinal Giuliano ikke have stemmer nok på mødet skal vælges, så han vendte sin energi mod valget af Cybo, hvem han var sikker på at han kunne kontrollere.
Kort efter sin kroning Innocens VIII rettet frugtesløse tilsigelse til kristendommen at forene i et Korstog mod vantro. Mængden af hans egen iver kan i en vis grad estimeres ud fra det faktum, at i 1489, under hensyntagen til en årlig stipendium på 40.000 dukater og en gave af den hellige lanse, han givet samtykke til favor Bayazid II af tilbageholde sultanens diffus bror Cem i tæt indespærring i Vatikanet.
Mod hekseri
I 1487 godkendte Innocens VIII Malleus Maleficarum, en afhandling om forfølgelse af hekse.
Under Hvad er kendt som den lille istid, greb af frost vejr, resulteret mangel af afgrøder, stigende kriminalitet og masseudsultning i en stigende frygt for hekse. På anmodning af tyske inquisitor Heinrich Kramer udstedt Innocens VIII den pavelige bull Summis desiderantes (5. December 1484), som støttede Kramers undersøgelser mod troldmænd og hekse:
"Det er for nylig kommet til vores ører, ikke uden stor smerte for os, at i nogle dele af øverste Tyskland, Mainz, Köln, Trier, Salzburg og Bremen, mange personer af begge køn, ubekymret om deres egen frelse og svigte den katolske tro, give sig til djævle mandlige og kvindelige, og af deres besværgelser, charme og conjurings, og af andre afskyelige overtro og sortileges, forbrydelser, forbrydelser, og ugerninger, ruin og årsag til omkomme afkom af kvinder, foal dyr, produkter af jorden, druer fra vinstokke og frugt træer, såvel som mænd og kvinder, kvæg og flokke og hjorde og dyr af enhver art, vinmarker også og frugtplantager, enge, græsgange, høst, korn og andre frugter af jorden; at hjemsøge de og tortur med frygtelige smerter og angst, både interne og eksterne, disse mænd, kvinder, kvæg, flokke, besætninger og dyr, og hindre mænd i at avle"
Kramer vil senere skrive polemik Malleus Maleficarum i 1486, som erklærede, at hekseri var skyld i dårligt vejr. Disse bemærkninger er opført i Del2, kapitel XV, som er ret: "Hvordan de hæve og ophidse haglbyger og uvejr og årsag lyn Blast både mænd og dyr":
"Derfor er det rimeligt at konkludere, at lige så nemt som de rejse haglbyger, så kan de forårsage lynnedslag og storme på havet; og så uden tvivl overhovedet er fortsat på disse punkter."
Både den pavelige brev vedlagt arbejdet og den formodede godkendelse af Köln Universitet for det er problematisk. Brev af Innocens VIII er ikke en godkendelse af den bog, som det blev tilføjet, men snarere en afgift til inkvisitorer at undersøge djævelske trolddom og en advarsel til dem, der kan hindre dem i deres pligt, det vil sige, en pavelig skrivelse i den af derefter konventionelle tradition etableret af John XXII og andre paver gennem Eugenius IV og Nicholas V (1447-55)
Andre begivenheder
I 1487 bekræftede Innocens Tomas de Torquemada som Grand Inquisitor i Spanien. Han opfordrede også et Korstog mod Valdenserne, tilbyder plenarforsamlingen overbærenhed til alle, der skal indgå i det. I 1486, blev han overbevist om, at 13 af de 900 afhandlinger af Pico Mirandola var kætterske og bogen var interdicted.
I Rom er han bygget til sommer brug Belvedere af Vatikanet, på en unarticulated hældning over slottet Vatikanet, som hans efterfølger i Cortile del Belvedere. I sæson jages han på Castello della Magliana, som han udvidede. Uvægerligt mangler penge institutionaliseret han simony ved det pavelige Hof, at skabe nye titler af kontorer, der var diskret bortauktioneret.
Efter en vaklende fred i 1486 med kong Ferdinand I af Napoli mislykkedes og Ferdinand gentagne gange nægtede at betale told for sin indsættelse, Innocens ekskommunikeret ham i 1489 og inviteret King Charles VIII af Frankrig til at komme til Italien med en hær og tage i besiddelse af Kongeriget Napoli, en katastrofal politisk begivenhed for den italienske halvø som helhed. Den umiddelbare konflikt var ikke afsluttet indtil 1494, efter Innocens VIII´s død.
En vigtig begivenhed, der faldt sammen med Innocens Pontifikat var faldet af Granada i januar 1492, som blev fejret i Vatikanet med stor glædesudbrud. Innocens givet Ferdinand II af Aragonien tilnavn "Katolske Majestæt."
Slaveri
Minnich (2005) bemærker, at placeringen af renæssancen paver mod slaveri, en fælles institution i moderne kulturer, varierede. Minnich hedder det, at dem, der tillod slavehandel gjorde det i håbet om at få konverterer til kristendommen. I tilfælde af Innocens tilladt han handel med Barbary købmænd som fødevarer ville blive givet i bytte for slaver, som derefter kan omregnes til kristendommen.
Kong Ferdinand af Aragonien gav Innocens 100 mauriske slaver, der delte dem med begunstigede Cardinals. Slaver af Innocens blev kaldt "moro", hvilket betyder "mørke mand", i modsætning til neger slaver, der blev kaldt "moro nero".
Familie
Innocens VIII døde den 25 juli 1492 efterlod ham to uægte børn født før han trådte præster "mod hvem hans nepotisme havde været så overdådig, som det var skamløse" i 1487 giftede han sig med hans ældste søn Franceschetto Cybo (d. 1519) til Maddalena de' Medici (1473-1528), datter af Lorenzo de' Medici, som til gengæld opnået Kardinalens hat for hans 13-årige søn Giovanni, senere Pave Leo X. Hans datter Teodorina Cybo gift Gerardo Usodimare og havde en datter. Savonarola straffede ham for sin verdslige ambitioner.
Pope Innocent VIII (Latin: Innocentius VIII; 1432 - 25 July 1492), born Giovanni Battista Cybo (or Cibo), was the head of the Catholic Church from 29 August 1484 to his death in 1492.
Early years
Giovanni Battista Cybo (or Cibo) was born in Genoa of Greek ancestry, the son of Arano Cybo or Cibo (c. 1375-c. 1455) and his wife Teodorina de Mari (c. 1380-). His paternal grandparents were Maurizio Cybo and his wife Saeacina Marocelli. Arano Cybo was a senator in Rome under Pope Calixtus III (1455-58). Giovanni Battista's early years were spent at the Neapolitan court, and subsequently he went to Padua and Rome for his education.
Career
In Rome he became a priest in the retinue of cardinal Calandnini, half-brother to Pope Nicholas V (1447-55). The influence of his friends procured for him, from Pope Paul II (1464-71), the bishopric of Savona, and in 1473, with the support of Giuliano Della Rovere, later Pope Julius II, he was made cardinal by Pope Sixtus IV, whom he succeeded on 29 August 1484 as Pope Innocent VIII.
The papal conclave of 1484 was riven with faction, while gangs rioted in the streets. Cardinal Giuliano did not have sufficient votes at the conclave to be elected, so he turned his energies towards the election of Cybo, whom he was confident that he could control.
Shortly after his coronation Innocent VIII addressed a fruitless summons to Christendom to unite in a crusade against the infidels. The amount of his own zeal may in some degree be estimated from the fact that in 1489, in consideration of a yearly stipend of 40,000 ducats and a gift of the Holy Lance, he consented to favor Bayazid II by detaining the Sultan's fugitive brother Cem in close confinement in the Vatican.
Against witchcraft
In 1487 Innocent VIII endorsed the Malleus Maleficarum, a treatise on the prosecution of witches.
During what is known as the Little Ice Age, the grip of freezing weather, failing of crops, rising crime, and mass starvation resulted in an increasing fear of witches. On the request of German inquisitor Heinrich Kramer, Innocent VIII issued the papal bull Summis desiderantes (5 December 1484), which supported Kramer's investigations against magicians and witches:
"It has recently come to our ears, not without great pain to us, that in some parts of upper Germany, Mainz, Köln, Trier, Salzburg, and Bremen, many persons of both sexes, heedless of their own salvation and forsaking the catholic faith, give themselves over to devils male and female, and by their incantations, charms, and conjurings, and by other abominable superstitions and sortileges, offences, crimes, and misdeeds, ruin and cause to perish the offspring of women, the foal of animals, the products of the earth, the grapes of vines, and the fruits of trees, as well as men and women, cattle and flocks and herds and animals of every kind, vineyards also and orchards, meadows, pastures, harvests, grains and other fruits of the earth; that they afflict and torture with dire pains and anguish, both internal and external, these men, women, cattle, flocks, herds, and animals, and hinder men from begetting"
Kramer would later write the polemic Malleus Maleficarum in 1486, which stated that witchcraft was to blame for bad weather. These remarks are included in Part 2, Chapter XV, which is entitled: "How they Raise and Stir up Hailstorms and Tempests, and Cause Lightning to Blast both Men and Beasts":
"Therefore it is reasonable to conclude that, just as easily as they raise hailstorms, so can they cause lightning and storms at sea; and so no doubt at all remains on these points."
Both the papal letter appended to the work and the supposed endorsement of Cologne University for it are problematic. The letter of Innocent VIII is not an approval of the book to which it was appended, but rather a charge to inquisitors to investigate diabolical sorcery and a warning to those who might impede them in their duty, that is, a papal letter in the by then conventional tradition established by John XXII and other popes through Eugenius IV and Nicholas V (1447-55)
Other events
In 1487, Innocent confirmed Tomas de Torquemada as Grand Inquisitor of Spain. He also urged a crusade against the Waldensians, offering plenary indulgence to all who should engage in it. In 1486, he became convinced that 13 of the 900 theses of Pico Mirandola were heretical and the book was interdicted.
In Rome he built for summer use the Belvedere of the Vatican, on an unarticulated slope above the Vatican Palace, which his successor would turn into the Cortile del Belvedere. In season, he hunted at Castello della Magliana, which he enlarged. Invariably short of money, he institutionalized simony at the papal court, creating new titles of offices that were discreetly auctioned.
After a shaky peace of 1486 with King Ferdinand I of Naples failed and Ferdinand repeatedly refused to pay the tariff for his Investiture, Innocent excommunicated him in 1489 and invited King Charles VIII of France to come to Italy with an army and take possession of the Kingdom of Naples, a disastrous political event for the Italian peninsula as a whole. The immediate conflict was not ended until 1494, after Innocent VIII's death.
An important event that coincided with Innocent's pontificate was the fall of Granada in January 1492, which was celebrated in the Vatican with great rejoicings. Innocent granted Ferdinand II of Aragon the epithet "Catholic Majesty."
Slavery
Minnich (2005) notes that the position of Renaissance popes towards slavery, a common institution in contemporary cultures, varied. Minnich states that those who allowed the slave trade did so in the hope of gaining converts to Christianity. In the case of Innocent he permitted trade with Barbary merchants in which foodstuffs would be given in exchange for slaves who could then be converted to Christianity.
King Ferdinand of Aragon gave Innocent 100 Moorish slaves who shared them out with favoured Cardinals. The slaves of Innocent were called "moro", meaning "dark-skinned man", in contrast to negro slaves who were called "moro nero".
Family
Innocent VIII died on 25 July 1492 leaving behind him two illegitimate children born before he entered the clergy "towards whom his nepotism had been as lavish as it was shameless" In 1487 he married his elder son Franceschetto Cybo (d. 1519) to Maddalena de' Medici (1473-1528), the daughter of Lorenzo de' Medici, who in return obtained the cardinal's hat for his thirteen-year-old son Giovanni, later Pope Leo X. His daughter Teodorina Cybo married Gerardo Usodimare and had a daughter. Savonarola chastised him for his worldly ambitions.
Katolske begreber:
|
Ordforklaring :
Investitur
Konklave
Korstog
Pontifikat
Vatikan
Investitur:[ - ]
Investiturstriden; Forklaring:
Investiturstriden var en strid i middelalderen i 1000-1100-tallet, mellem de tysk-romerske kejsere på den ene side og pavestolen på den anden, om retten til at udnævne personer til høje kirkelige embeder - biskopper, abbeder osv. Striden sluttede i år 1122 med Wormskonkordatet (Pactum Calixtinum), der var et forlig, som godt nok styrkede pavemagten på kort sigt, men dog ikke på den lange bane.
Billedet herover viser kejserens syn på diskussionen om de to sværd i investiturstriden. Skt. Peder sidder i midten og uddeler på samme tid det verdslige sværd, magtens sværd, til kejseren, som står til højre, og det åndelige sværd til paven, som står til venstre. De to, kejser og pave (eller konge og ærkebisp) er altså ligeværdige. Kirken mente, at det åndelige sværd var mere værd end det verdslige. Derfor striden, som kaldes investiturstriden.
Investiturstriden, (1. led af lat. investitura 'iklædning, installation'), middelalderens strid mellem kirken og de verdslige herskere om, hvem der skulle besætte kirkelige embeder, symbolsk udtrykt ved at iklæde bisperne deres embedsklædning. Bisperne var store lensbesiddere, og fra den tidlige kirkes tid havde kongerne i de germanske områder haft udnævnelsesretten til politisk vigtige poster.
Med reformpavedømmet i 1000-t. erklærede paven, frem for alt Gregor 7., embedsudnævnelserne for indre kirkelige anliggender. Henrik 4. af Tyskland nægtede at bøje sig for det, så paven løste i 1076 hans stormænd fra deres lensed til ham, og mange af dem gjorde oprør. Henrik 4. måtte bøje sig og gå til Canossa i 1077, men siden vendte han sig mod paven og udnævnte en modpave. En foreløbig afslutning fik Investiturstriden med konkordatet i Worms 1122 med Henrik 5., hvorefter kejseren ikke længere kunne indsætte bisper, men dog kunne nedlægge veto mod en udvalgt bisp. I praksis afhang udnævnelsesretten af det politiske styrkeforhold mellem pave og verdslige herskere.
I 1100- og 1200-t. tiltog de hohenstaufiske kejsere Frederik 1. Barbarossa og Frederik 2. sig investiturret og udnævnte endog modpaver, men efter Frederik 2.s død i 1250 endte striden på få år med pavens sejr. Pavens forsøg på at hævde kirkens overherredømme over for den franske konge førte i begyndelsen af 1300-t. til det stik modsatte resultat: Bonifacius 8. blev fanget i 1303, og pavestolen flyttet til Avignon 1309-77.
Pavestolens svækkede prestige, kirkemødernes og lokale domkapitlers større styrke i forhold til paven samt endelig fremvæksten af nationalkirker fra 1300-t. betød, at Investiturstriden med udgangen af middelalderen løstes ved, at udnævnelsesretten til bispesæder principielt blev kirkens anliggende, men at paven i reglen rettede sig efter fyrsternes henstillinger.
[ - ]
Konklave:[ - ]
Konklave: (ordet kommer af "cum clave" = "med nøgle").
Konklave eller Pavevalg er forsamlingen af kardinaler, der vælger den nye pave, efter at den gamle er død eller træder af, som det var tilfældet med Pave Benedikt d. 16. Ordet konklave stammer fra latin, con'clave, og betyder: aflukkeligt værelse (helt bogstaveligt cum clave: med nøgle); specielt om den fra omverdenen afspærrede del af Vatikanpaladset, hvor pavevalget foregår; forsamlingen af kardinaler som vælger paven.
Annuntio vobis gaudium magnum! Habemus Papam! – Jeg meddeler jer en stor glæde! Vi har en pave! Sådan lyder budskabet fra protodiakonen fra balkonen over Peterspladsen i Rom, når valget er truffet. Det sker ved en højtidelig og historisk proces, der følges til punkt og prikke.
To uger efter pavens død vil kardinalerne mødes ved et højtideligt hemmeligt konklave i Det Sixtinske Kapel for at vælge apostlen Peters næste efterfølger. Konklavet må ikke afholdes senere end 20 dage efter. 14 dages-reglen er opstået for at give alle kardinalerne mulighed for at nå frem fra alle verdens hjørner. En regel, som nok mere stemmer overens med den tid, hvor kardinalerne skulle nå frem med hest og vogn end i dag, hvor de kommer flyvende til Rom.
Kardinalerne er udpeget overalt i verden og er pavens nærmeste rådgivere. Som det er i dag kan op til 120 kardinaler deltage, og de skal være under 80 år. Det blev bestemt af Pave Paul 6. i 1970. Ved sidste tælling af kardinalerne var der 119, der opfyldte kravene for at være med til at vælge.
Når kardinalerne ankommer til konklavet, hvor pavens efterfølger bliver valgt, lukkes den store bronzedør bag dem, og alle døre og vinduer bliver forseglet med bly. Tidligere skulle kardinalerne bo i spartanske værelser i selve kapellet, men i dag bliver alle indkvarteret i hotellignende værelser i Santa Martha Huset. Når kardinaler ankommer til konklavet, sværger de at holde alt, hvad der sker under afstemningen, hemmeligt. Hvis de bryder deres løfte, bliver de bortvist fra den katolske kirke.
Der gennemføres afstemning, hvor hver kardinal på en seddel skriver navnet på den kardinal, han ønsker som pave. Denne procedure gennemføres, indtil en af dem har har fået et flertal på 2/3 af stemmerne. Efter hver afstemning brændes stemmesedler, og røgen sendes gennem skorstenen. Ved tilsætning af kemikalier farves røgen sort, hvis afstemningen ikke har givet resultat og hvid, hvis afstemningen har peget på en ny pave.
Den nye pave skal formelt bekræfte, at han ønsker at påtage sig valget. Han spørges: "Accepterer De valget af egen, fri vilje?" Besvarer den valgte dette med "Accepto", er han den nye pave fra det øjeblik. Næste spørgsmål lyder: "Hvilket navn ønsker De at blive kaldt?", hvorpå han svarer med det navn, han ønsker at antage.
[ - ]
Korstog:[ - ]
Korstog er en serie felttog fra 11. til 13. århundrede. De fleste var godkendt af paven. De kan ses som modtræk til flere århundreders islamisk ekspansion, og de fleste havde som mål at sikre kristen kontrol over Det hellige land, som var under muslimsk kontrol.
1. korstog 1096-1099
Pave Gregor 7. havde kort efter sin tiltrædelse i 1073 opfordret til et korstog til Jerusalem. Imidlertid lå pave Gregor i strid med den tyske konge og kejser (investiturstriden), så det blev først hans efterfølger, pave Urban 2., der kom til at virkeliggøre ideen.
Indtagelsen af Jerusalem under det første korstog 1099 i et middelalderligt manuskript.
2. korstog 1147-1149
Korstoget blev sat i gang på initiativ af Bernhard af Clairvaux, der inspirerede Ludvig 7. til at gå i spidsen, da der blev kaldt om hjælp fra Antiokia og Edessa i Syrien, der var blevet erobret under det første korstog.
3. korstog 1189-1193
Fra 1169 havde Saladin indtaget Egypten og havde sat et mål om at drive kristne væk fra den østlige del af Middelhavet. Efter at have erobret Syrien kunne han omringe korsfarerstaten, og den 4. juli 1187 overvandt han den i slaget ved Hattin. Den 2. oktober overgav Jerusalem sig, og derefter var det kun Antiokia, Tripoli, Tyrus og Margat, som var under kristen kontrol.
Frederik 1. Barbarossa (1122-1190), kejser af Tyskland og korsridder. Han var én af lederne af det 3. korstog i 1189
4. korstog 1202-1204
Under det 4. korstog ødelagde korsfarerne Konstantinopel – verdens største by – i 1204, selv om det var en kristen (græsk ortodoks) by, og plyndrede den. Dette betragtes som en af katolicismens skampletter og fik pave Johannes Paul 2. til den 4. maj 2001 officielt at undskylde overfor den Græske Kirke ved et personligt møde med den Økumeniske Patriark.
Nordiske korstog mod baltiske egne
I begyndelsen af 1200-tallet var turen kommet til de baltiske lande, blandt andet med danske korstog mod Estland. Korsfarerne drog først og fremmest af sted af religiøs overbevisning, men også med ønsket om at markere sig personligt som riddere, opnå anerkendelse eller finde store rigdomme i det mystiske østen.
Allerede ved midten af 1100-tallet opfordrede paven de danske konger til at føre korstog mod hedningene ved Østersøens sydkyst og de baltiske egne. Fra 1158 førte den danske ledingsflåde under ledelse af kong Valdemar den Store og den indflydelsesrige biskop Absalon krig mod de hedenske vendere for i 1169 at undertvinge disse og lægge øen Rügen under dansk indflydelsessfære. Den stærke danske kongemagt gennemførte i de følgende 50 år større og større erobringer for i 1219 at fuldbyrde korstogsmissionen ved at tvangskristne esterne. Esterne havde ellers forsvaret deres land med næb og kløer, men måtte bøje sig for den danske overmagt i slaget ved Lyndanisse.
[ - ]
Pontifikat:[ - ]
Pontifikat, (af lat. pontificatus, afledt af pontifex), en paves regeringstid.
Pontifex, (lat., af pons 'vej, bro', gen. pontis, og -fex, af facere 'gøre'; af omstridt bet., måske 'den, der baner vej' eller 'den, der bygger bro'), i romersk religion navnet på et ledende medlem af pontifikalkollegiet, et præstekollegium bestående af rex sacrorum, de tre store flamines og tolv mindre flamines; pontifex maximus 'den største pontifex' havde som særligt embedsområde Vestakulten. Pontifikalkollegiet holdt til i Regia (egl. 'kongens hus') på Forum Romanum og havde bl.a. overopsyn med Roms statskult, lege (ludi), sakralret og varselstydning. Fra ca. 200 f.Kr. kendes tabulae pontificum 'pontifexernes tavler', en samling historiske annaler.
Fra og med Augustus blev ærestitlen pontifex maximus givet til den regerende kejser, og i løbet af 400-t. overtog paven den oprindelig hedenske titulatur, ofte forkortet pont.max. eller PM, nu i formen summus pontifex, hvis betydning tolkedes kristologisk som 'den, der slår bro mellem Jord og Himmel'.
[ - ]
Vatikan:[ - ]
Vatikanstaten er en bystat på 44,2 hektar i Rom i Italien, og er samtidig verdens mindste suveræne stat, der har bred global accept.
Vatikanstatens politik varetages af et enevældigt valgmonarki, hvor lederen af den romerskkatolske kirke er ved magten. Paven er den primære lovgivende, besluttende og udøvende magt i Vatikanstaten, der adskiller sig fra Den Hellige Stol, som er et sjældent tilfælde af ikke-arveligt monarki. Vatikanstaten er det eneste tilbageværende enevældige monarki i Europa.
Historie:
Området blev i oldtiden kaldt Ager Vaticanus. Det kan måske stamme fra det latinske vaticinium, der betyder "varsel", under henvisning til, at der lå et tempel på egnen, hvortil der var knyttet nogle profeter, vates.
Området var landligt, med vingårde. Vinen derfra stod ikke højt i kurs, og Martial skrev: "Drikker du Vatikan-vinen, drikker du gift. Kan du lide eddike, kan du også lide Vatikan-vin." Da undergrunden var rig på ler og sand, var der fremstilling af tegl og porcelæn i området.
Midt på Ager Vaticanus lå en gravplads. Døde måtte ikke begraves indenfor bymurene, så Via Cornelia, der førte gennem egnen, var kantet med gravmæler. Her blev også apostlen Peter gravlagt.
Agrippina den ældre besad nogle store haver mellem Vatikanhøjden og Tiberen, og efter hendes død begyndte sønnen Caligula at bygge et cirkus der. Det blev fuldført af Nero, som opkaldte det efter Caligula og sig selv: Circus Gaii et Neronis. Her fandt en af de første kristenforfølgelser sted, og man regner med, at det var her, apostlen Peter, der også var den første Pave, led martyrdøden.
[ - ]
1207
|
