|
|
Det dynamisk skiftende indhold på denne side er sammensat af bearbejdet materiale, der fortrinsvis er inspireret af fakta fra ovenstående links. Disse links er i sig selv og i høj grad spændende og anbefalelsesværdig læsning.
Jeg påberåber mig således ingen former for ophavsret over nærværende materiale.
Jeg takker hermed for inspiration. :-)
M. Due 2024
|
|
Leo XI - 1605 :
Leo XI (Leone XI)
Født i Firenze den 2 juni 1535, Alessandro Ottaviano de' Medici tilhørte en sikkerhedsstillelse gren af herskende florentinske familie og gennem hans mor Francesca Salviati var en nevø af Leo X. Deflected fra ordination af sin mor mens hun var i live - han var eneste søn - han var placeret ved retten i Storhertugen af Toscana, hvor han blev oprettet en ridder af S. Stefano, og derefter serveret i 15 år som storhertug Cosimo I's ambassadør i Rom, hvor han blev en favorit discipel af (St) Philip Neri (1515-95). Under sin indflydelse, og efter sin mors død blev han præst (22 juli 1567). Han indtryk var så positiv, at Gregory XIII lavet ham biskop i Pistoia i 1573, ærkebiskop af Firenze i 1574 og kardinal præst i S. Ciriaco Allé Terme i 1583. En dybt religiøs mand, der havde tætte forbindelser med Dominikanerne S. Marco, han var aktiv i at indføre de Tridentine reformer i sin stifter; Han brugte også overdådigt, på at genoprette romerske kirker og senere, på at erhverve Villa Medici. Han hjalp med at overtale Clement VIII at fritage Henry IV af Frankrig (1589-1610) fra bandlysning, bliver selv udpeget legat i Frankrig i Apr. 1596 og forbliver der for to år. Som legat arbejdede han hårdt for at genskabe Kirkens disciplin, som var brudt sammen under de religiøse krige, men var afskåret fra blive Henry har dekreter i Rådet i Trent offentliggjort i Frankrig som han havde lovet. Han var ansvarlig for de forhandlinger, der førte til fred i Vervins mellem Frankrig og Spanien (2 maj 1598). I 1600 blev han cardinal biskop af Albano, i 1602 af Palestrina. Med stærk støtte fra Frankrig, men i tænderne af spanske modstand, han blev valgt til at lykkes Clement VIII, og vedtog sin onkels navn. Mens generelt hilste blev den nye pave ældre og svagelige helbred. Han fangede en chill mens at komme i besiddelse af Lateran og døde før måneden var omme. Han havde ikke tid til at indlede en politik, men det vides, at han arrangeret at sende generøs bistand til kejser Rudolf II (1576 - 1612) i hans krig mod tyrkerne, afgjort (10 Apr.) en akavet tvister mellem gejstlige Castilla y León og jesuiterordnens, udnævnte en Kommission til reform af systemet af afstemningen i Konklave, og glæde det romerske folk ved at afskaffe nogle tyngende skatter.
Pave Leo XI (2. juni 1535 - 27 April 1605) født Alessandro Ottaviano de' Medici, var leder af den katolske kirke fra 1 til 27 April 1605.
Tidligt liv
Alessandro blev født i Firenze. Hans mor, Francesca Salviati, var en datter af Jacopo Salviati og Lucrezia de' Medici. Hans far, Ottaviano, var en fjernere ætling af Medici-familien.
Leo X var hans onkel.
Præst
Far Alessandro blev præst; og Cosimo I de' Medici, storhertug af Toscana, sendte ham som en passende ambassadør til Pave Pius V. Dette var hans rolle i Rom i femten år.
Biskop
Gregory XIII gjorde ham til biskop af Pistoia i 1573, ærkebiskop af Firenze i 1574.
Kardinal
Biskop de Medici foregik kardinal-præst i Santi Quirico e Giulitta i 1583.
I 1596, Clement VIII sendte ham som legat til Frankrig hvor Maria de' Medici var dronning. Alessandro var en ven og discipel af St. Philip Neri.
Pave
På 14 marts 1605, elleve dage efter dødsfaldet af Clement VIII, trådte 62 cardinals Konklave. Fremtrædende blandt kandidaterne til pavedømmet var den store historiker Baronius og den berømte jesuitiske controversialist Robert Bellarmine. Men Pietro Aldobrandini, leder af den italienske parti blandt kardinaler, allieret med de franske kardinaler og bragt om valget af Alessandro mod ønske af Kong Philip III af Spanien. King Henry IV af Frankrig siges at have tilbragt 300.000 écus til fremme af Alessandros kandidatur.
På 1 April 1605, blev kardinal Medici valgt til pave. Han valgte at blive kaldt Leo XI til ære for sin onkel Pave Leo X.
Da han blev valgt, Leo XI var næsten halvfjerds år gammel, og han døde i løbet af måneden. Hans død kom som følge af træthed og kolde i ceremonien i at komme i besiddelse af Basilikaen St. John Lateran. Fordi sin pavedømmet var så kort, blev han kaldt Papa Lampo ("lyn pave").
Born at Florence on 2 June 1535, Alessandro Ottaviano de' Medici belonged to a collateral branch of the ruling Florentine family and through his mother Francesca Salviati was a nephew of Leo X. Deflected from ordination by his mother while she was alive-he was the only son-he was placed at the court of the Grand Duke of Tuscany, where he was created a knight of S. Stefano, and then served for fifteen years as Grand Duke Cosimo I's ambassador in Rome, where he became the favourite disciple of (St) Philip Neri (1515 - 95). Under his influence, and after the death of his mother, he became a priest (22 July 1567). The impression he created was so favourable that Gregory XIII created him bishop of Pistoia in 1573, archbishop of Florence in 1574, and cardinal priest of S. Ciriaco alle Terme in 1583. A deeply religious man who had close relations with the Dominicans of S. Marco, he was active in introducing the Tridentine reforms into his dioceses; he also spent lavishly on restoring Roman churches and, later, on acquiring the Villa Medici. He helped to persuade Clement VIII to absolve Henry IV of France (1589 - 1610) from excommunication, being himself appointed legate in France in Apr. 1596 and remaining there for two years. As legate he worked hard to restore church discipline, which had broken down during the religious wars, but was unable to get Henry to have the decrees of the council of Trent published in France as he had promised. He was in charge of the negotiations which led to the peace of Vervins between France and Spain (2 May 1598). In 1600 he became cardinal bishop of Albano, in 1602 of Palestrina. With strong support from France, but in the teeth of Spanish opposition, he was elected to succeed Clement VIII, and adopted his uncle's name. While generally welcomed, the new pope was elderly and frail in health. He caught a chill while taking possession of the Lateran and died before the month was out. He had no time to initiate a policy, but it is known that he arranged to send generous aid to Emperor Rudolf II (1576 - 1612) in his war against the Turks, settled (10 Apr.) an awkward dispute between the clergy of Castile and León and the Jesuit order, appointed a commission to reform the system of voting in conclave, and gratified the Roman people by abolishing some onerous taxes.
Pope Leo XI (2 June 1535 - 27 April 1605), born Alessandro Ottaviano de' Medici, was the head of the Catholic Church from 1 to 27 April 1605.
Early life
Alessandro was born in Florence. His mother, Francesca Salviati, was a daughter of Jacopo Salviati and Lucrezia de' Medici. His father, Ottaviano, was a more distant scion of the Medici family.
His uncle was Leo X.
Priest
Father Alessandro became a priest; and Cosimo I de' Medici, Grand Duke of Tuscany, sent him as an appropriate ambassador to Pope Pius V. This was his role in Rome for fifteen years.
Bishop
Gregory XIII made him bishop of Pistoia in 1573, archbishop of Florence in 1574.
Cardinal
Bishop de Medici was made Cardinal-Priest of Santi Quirico e Giulitta in 1583.
In 1596, Clement VIII sent him as legate to France where Maria de' Medici was queen. Alessandro was a friend and disciple of St. Philip Neri.
Pope
On 14 March 1605, eleven days after the death of Clement VIII, 62 cardinals entered the conclave. Prominent among the candidates for the papacy were the great historian Baronius and the famous Jesuit controversialist Robert Bellarmine. But Pietro Aldobrandini, the leader of the Italian party among the cardinals, allied with the French cardinals and brought about the election of Alessandro against the express wish of King Philip III of Spain. King Henry IV of France is said to have spent 300,000 écus in the promotion of Alessandro's candidacy.
On 1 April 1605, Cardinal Medici was elected pope. He chose to be called Leo XI in honor of his uncle Pope Leo X.
When he was elected, Leo XI was almost seventy years of age, and he died within the month. His death came as a result of fatigue and cold in the ceremony of taking possession of the Basilica of St John Lateran. He was called Papa Lampo ("Lightning Pope") because his papacy was so short.
Katolske begreber:
|
Ordforklaring :
Basilika
Dominikaner
Konklave
Lateran
Basilika:[ - ]
Ordet basilika kommer af græsk basilike (stoa) 'kongelig (søjlehal)', af basileus 'konge'.
Basilika, bygning, der består af et hovedrum, hovedskib eller midterskib, flankeret af to eller fire sideskibe; hovedskibet er højere og bredere end sideskibene og kan have en udbygning, apsis, i den ene eller i begge ender.
Hovedskib og sideskibe er skilt fra hinanden ved kolonnader eller buer; over disse kan der være et galleri (klerestorium) og vinduer. Oprindelig havde basilikaen fladt loft eller åben tagstol. Basilikaen kan have en bred indgangshal, narthex, og en åben forgård, atrium.
Bygningstypen stammer fra det østlige Middelhav. Den var meget anvendt i antikkens Romerrige og er beskrevet af den romerske arkitekturteoretiker Vitruvius.
Der hersker tvivl om, hvorledes den kristne basilika er opstået. Den mest udbredte teori er, at den kristne basilika er udviklet af antikkens offentlige og private basilika. Det er også vanskeligt at præcisere, hvornår den kristne basilika opstod, da bygning af offentlige kirker var umulig under forfølgelserne af de kristne.
De kirkebygninger, der blev opført i Rom og i Mellemøsten i Konstantin den Stores tid i 300-t. e.Kr., står derfor som de første eksempler på den kristne anvendelse af basilikatypen.
Blandt de mest berømte er Laterankirken, Santa Maria Maggiore, den første Peterskirke og Santa Sabina, alle i Rom.
[ - ]
Dominikaner:[ - ]
Dominikanerordenen, (officielt navn Ordo Fratrum Praedicatorum, Prædikebrødrenes orden), er en religiøs tiggermunkeorden grundlagt af Dominicus 1215 og stadfæstet af paven nogle år senere. Ordenen har fra 1400-tallet i almindelighed været opkaldt efter sin stifter, Dominicus navn. (Se billedet herunder)
Formål og indflydelse
Dominikanerordenen er en romersk-katolsk munkeorden, hvis indflydelse har været stor i teologiens historie, bl.a. fra en af romerkirkens største kirkelærde Thomas Aquinas. Hans filosofi blev dominerende for resten af middelalderen og har i vore dage fået en renæssance med den såkaldte nythomisme. Et af ordenens oprindelige formål var arbejdet for at bekæmpe kættere, og i middelalderen fik dominikanerordenen ansvar for trosgranskningen ved inkvisitionen. Ordenen blev heraf kaldt “Herrens hunde” (lat: Domini canes), og et af ordenens symboler er en hund med en fakkel i gabet. Faklen symbolisere sandhedens fakkel. Ordensdragten er en tunika med munkekappe og hætte, begge af hvid uld. Ved udendørs brug består overtøjet af den sorte kappe, hvilken har givet dem tilnavnet sortebrødre.
Dominikanere i Danmark
Dominikanerordenen bredte sig hurtigt i de fleste europæiske lande. Forkyndelse var en hovedopgave, og derfor lå klostrene hovedsageligt i byerne. Danmark fik sit første dominikanerkloster i 1222-23 i Lund, og ordenen spredtes hurtigt til flere andre byer. Danske dominikanske nonneklostre blev grundlagt to steder i det nuværende Danmark. Det ene, Sankt Agnete Kloster i Roskilde, blev grundlagt af kong Erik Plovpennings døtre Agnes og Jutta i 1263. Det andet kloster på Gavnø blev grundlagt i 1403 af dronning Margrethe 1. Ved reformationen havde dominikanerordenen 15 klostre i Danmark, hvorefter de blev fordrevet. Fra 1916 og indtil sidste halvdel af 1900-tallet fandtes der dominikanere i Danmark i Sankt Andreas Kloster i Charlottenlund og ved Sankt Hyacinthus Kirke på Bornholm.
[ - ]
Konklave:[ - ]
Konklave: (ordet kommer af "cum clave" = "med nøgle").
Konklave eller Pavevalg er forsamlingen af kardinaler, der vælger den nye pave, efter at den gamle er død eller træder af, som det var tilfældet med Pave Benedikt d. 16. Ordet konklave stammer fra latin, con'clave, og betyder: aflukkeligt værelse (helt bogstaveligt cum clave: med nøgle); specielt om den fra omverdenen afspærrede del af Vatikanpaladset, hvor pavevalget foregår; forsamlingen af kardinaler som vælger paven.
Annuntio vobis gaudium magnum! Habemus Papam! – Jeg meddeler jer en stor glæde! Vi har en pave! Sådan lyder budskabet fra protodiakonen fra balkonen over Peterspladsen i Rom, når valget er truffet. Det sker ved en højtidelig og historisk proces, der følges til punkt og prikke.
To uger efter pavens død vil kardinalerne mødes ved et højtideligt hemmeligt konklave i Det Sixtinske Kapel for at vælge apostlen Peters næste efterfølger. Konklavet må ikke afholdes senere end 20 dage efter. 14 dages-reglen er opstået for at give alle kardinalerne mulighed for at nå frem fra alle verdens hjørner. En regel, som nok mere stemmer overens med den tid, hvor kardinalerne skulle nå frem med hest og vogn end i dag, hvor de kommer flyvende til Rom.
Kardinalerne er udpeget overalt i verden og er pavens nærmeste rådgivere. Som det er i dag kan op til 120 kardinaler deltage, og de skal være under 80 år. Det blev bestemt af Pave Paul 6. i 1970. Ved sidste tælling af kardinalerne var der 119, der opfyldte kravene for at være med til at vælge.
Når kardinalerne ankommer til konklavet, hvor pavens efterfølger bliver valgt, lukkes den store bronzedør bag dem, og alle døre og vinduer bliver forseglet med bly. Tidligere skulle kardinalerne bo i spartanske værelser i selve kapellet, men i dag bliver alle indkvarteret i hotellignende værelser i Santa Martha Huset. Når kardinaler ankommer til konklavet, sværger de at holde alt, hvad der sker under afstemningen, hemmeligt. Hvis de bryder deres løfte, bliver de bortvist fra den katolske kirke.
Der gennemføres afstemning, hvor hver kardinal på en seddel skriver navnet på den kardinal, han ønsker som pave. Denne procedure gennemføres, indtil en af dem har har fået et flertal på 2/3 af stemmerne. Efter hver afstemning brændes stemmesedler, og røgen sendes gennem skorstenen. Ved tilsætning af kemikalier farves røgen sort, hvis afstemningen ikke har givet resultat og hvid, hvis afstemningen har peget på en ny pave.
Den nye pave skal formelt bekræfte, at han ønsker at påtage sig valget. Han spørges: "Accepterer De valget af egen, fri vilje?" Besvarer den valgte dette med "Accepto", er han den nye pave fra det øjeblik. Næste spørgsmål lyder: "Hvilket navn ønsker De at blive kaldt?", hvorpå han svarer med det navn, han ønsker at antage.
[ - ]
Lateran:[ - ]
Laterankirken (Arcibasilica di San Giovanni in Laterano) er bispedømmet Roms domkirke og dermed pavens sæde, en del af Vatikanstaten og den katolske kirkes fornemste domkirke. Det har historiske årsager. Frem til pavernes ophold i Avignon (fra 1309) var Lateranpaladset lige ved kirken det pavelige palads. Først efter tilbagekomsten fra Avignon blev Vatikanet pavens opholdssted, og selv om Peterskirken er den største, er den ikke en domkirke.
Laterankirken kaldes ofte Alle kirkers mor, og på facaden står indskriften SACROSANCTA LATERANENSIS ECCLESIA OMNIUM URBIS ET ORBIS ECCLESIARUM MATER ET CAPUT (latin for: Den allermest hellige Laterankirke, for hele byen og verden moder- og hovedkirke). Kirken er viet til Jesus Kristus, Johannes Døberen og Evangelisten Johannes.
Kirken er en af de fire patriarkalbasilikaer (de fire største kirker i Rom: Peterskirken, Laterankirken, Santa Maria Maggiore og Sct. Paul uden for murene). I lighed med de andre har den en hellig port, som åbnes, når det hvert 25. år er jubelår. Pilgrimme, der går gennem porten efter at have skriftet deres synder, får fuld aflad.
Den første domkirke blev rejst under kejser Konstantin. Den blev ødelagt af vandalerne, og en ny blev rejst af pave Leo 1. ca. 460. Pave Sergius 3. (904–911) byggede den helt om, efter at et jordskælv havde forårsaget store skader. I 1308 blev den fuldstændig ødelagt af en brand, og flere efterfølgende paver stod for genopbygningen. Under arbejdet blev den igen totalskadet af brand i 1360. Nutidens basilika er med undtagelse af nogle mindre arbejder i det 19. århundrede resultatet af Francesco Borrominis arbejde før jubelåret 1650.
Apostlene Peters og Paulus' hoveder skal være bevaret i relikvarier i baldakinen over højalteret. I selve alteret er dele af en bordplade fra antikken indfældet. Den skal komme fra senator Pudens' hus, og Peter skal have fejret nadveren ved det.
[ - ]
1708
|
