Mandag 00:00






"Landkort" over månen. Stednavnene er læselige ved fuld forstørrelse. Tryk på kortet med musen.

                Mandag 00:00

Mandag: Dette er månens dag. Opkaldt efter Månen/Luna. latin: dies Lunae Feria II, Feria secunda oldnordisk: manadagr.
Flere traditionelle gudinde-billeder er associeret med månen (Selene, Diana, Aradia, Hecate osv.).
Dagen er forbundet med krop og helse og vore psykiske egenskaber. Mandag er derfor en dag for healing og psykisk udvikling. Passende farver for månen er hvidt og perleagtig violet (som skinnet i perler eller enkelte hvide månesten).
Dagens tema: Orientering :
'hvor er jeg?' - viden herom er den uundgåelige forudsætning for meningsfuld indgriben i en omverden; udtrykt i mandagens Måne, symbol på følelse, indtryksmodtagelighed, lunefuldhed, fragmentarisk fluktuerende opfattelser.
Når man er født en mandag:
Mandagsbørn har fagert skind.


Fakta om: 01. januar
Dagens navn er: Nytaars Dag

Nytårs dag: Dagen har ikke et officielt navn, men kaldes i folkemunde Ottendedag jul eller Jesudag. Dagens latinske navn er Novi anni Festum. Den kirkelige fest på ottendedagen efter Kristi fødselsdag markerede tidligere årsdagen for Herrens omskærelse og navngivning.

Årets første dag

Ottendedag jul som nytårsdag tidligere blev kaldt, har ikke altid været betragtet som årets første dag, før kristendommens indførelse som religion i Danmark har det antageligt været vinter solhverv den 21/22 december der blev betragtet som årets første dag. Efterhånden som kristendommen vandt fodfæste i landet blev 1. juledag Jesu fødselsdag betragtet som årets første dag. Først i tiden efter kalender reformen i 1700, syntes det, som om det er blevet almindeligt at betragte 1. januar som årets første dag.

Tro og overtro

Når gårdens beboere vågnede nytårsmorgen, måtte de intet foretage sig, før de havde spist et eller andet. Når det var gjort, gik husbond udenfor og skød nytåret ind, ligesom han havde gjort det aftenen før, hvis han da havde et gevær.
Derefter spiste man et godt og meget solidt morgenmåltid.
Op ad dagen gik alle i kirke, hvor man "ofrede" til præst og degn. I øvrigt var det helligdag, så resten af dagen hyggede man sig med stilfærdige sysler.
Men nytåret har altid været en af årets centrale højtider. Allerede omkring år 1000 under Knud den Store, blev det bestemt, at ottende dag jul - en dag som vi kalder nytårsdag - skulle være fast opsigelses- og skiftedag.

Varsler

Men vigtigst af alt på det nye års første dag var antagelig de varsler, som fortidsbonden tog, varsler der bl.a. kunne spå om næste års høst. Hvordan høsten blev, var naturligvis vigtigere end alt andet. Det var jo i datidens samfund afgørende for, om der ville blive mad nok til husstanden, eller om man skulle sulte den næstfølgende vinter.
I de gamle samfund levede man fra hånden og i munden, på samme måde som det stadig den dag i dag er tilfældet i mange ulande.
Derfor har de allerfleste varsler også noget med vejr og høstudbytte at gøre. I den forbindelse må vi tænke på at frem til midten af forrige århundrede var over 90% af befolkningen bosiddende på landet og fuldstændig afhængig af udbyttet af afgrøderne på marken og den betydning vejrliget havde derfor.

Tycho Brahesdag.

Jesu omskæring

Omskæringen af Jesus er en begivenhed fra Jesu liv efter Lukasevangeliet, hvor det i vers 2:21 siges, at Jesus blev omskåret otte dage efter hans fødsel (traditionelt 1 januar). Dette er i overensstemmelse med den jødiske lov, der hævder, at mænd skal omskæres otte dage efter fødslen under en Brit milah ceremoni, hvor de også navngives. Kristi Omskærelse blev et meget almindeligt emne i kristen kunst fra det 10. århundrede og fremefter, en af de mange begivenheder i Kristi liv, der ofte er afbildet af kunstnere. Det blev oprindeligt set kun som en scene i større cyklusser, men efter renæssancen kunne det blive behandlet som en individuel genstand for et maleri, eller danne hovedmotivet på en altertavle.

Begivenheden fejres som festen for omskæring d. 1. januar, i Den ortodokse kirke, uanset hvilken kalender der bruges og bliver også fejret samme dag af mange anglikanere. Det bliver fejret af katolikker som festen for Det Hellige navn, Jesus, i de senere år også den 3. januar, som en valgfri mindedag, selvom det var længe fejret den 1. januar, som nogle andre kirker stadig gør. En række relikvier der hævder, at være den hellige forhud, Jesu forhud er siden dukket op.

Bibelske kilder

Det andet kapitel i Lukasevangeliet registrerer Jesu omskæring:
  • Og da otte Dage var gået blev han omskåret og hans Navn blev Jesus, som det var nævnt af Engelen, før han blev undfanget i moders liv.
Men denne kilde er meget kortfattet, især i forhold til apostlen Paulus meget mere fyldestgørende beskrivelse af sin egen omskæring i tredje kapitel i sit brev til Filipperne. Dette førte teologerne Friedrich Schleiermacher og David Strauss til at spekulere i, at forfatteren til Lukasevangeliet kunne have antaget omskæringen for at være en historisk kendsgerning, eller kunne have været vedrørende det som mindede af en anden.

Ud over den kanoniske kilde i Lukasevangeliet, indeholder det apokryffe arabiske børneevangelium den første henvisning til bevarelsen af Kristi afhuggede forhud. Andet kapitel har følgende historie: "Og da tidspunktet for hans omskæring kom, nemlig den ottende dag, hvor loven befalede at barnet skulle omskæres, omskar de ham i en hule Og den gamle hebraiske kvinde tog forhuden (andre siger hun tog navlen-strengen), og bevarede den i en Alabastkrukke med gammel spikenard olie. Hun havde en søn, som var apoteker, til hvem hun sagde, "Tag dig iagt du sælger ikke denne Alabastkrukke med spikenard-salve, selvom du skulle blive tilbudt tre hundrede mønter for den. Dette er den Alabastkrukke, som Mary synderen senere købte og udøste salven fra den på hovedet og fødderne af vor Herre Jesus Kristus, og tørrede den af med sit hovedhår".

Tycho Brahesdag.


                                                           

Det dynamisk skiftende indhold på denne side er sammensat af bearbejdet materiale, der fortrinsvis er inspireret af fakta fra ovenstående links. Disse links er i sig selv og i høj grad spændende og anbefalelsesværdig læsning.
Jeg påberåber mig således ingen former for ophavsret over nærværende materiale.
Jeg takker hermed for inspiration. :-)
M. Due 2024 - LU: 15:50 Pt: 27 msec.