Statue af Sankt Valentinus i Whitefriar Street, Carmelite Church i Dublin, Irland.

                Onsdag 00:00


Sankt Valentinus.


Sankt Valentinus modtager en rosenkrans fra Jomfru Maria, malt af David Teniers III


St. Valentinus helligdom i Whitefriar Street, Carmelite Church i Dublin, Irland.


Valentins kort. Hvert år den 14. februar udveksler forelskede par rundt omkring i verden breve, slik og blomster i St. Valentins navn.


Wizard of Id, tegneserie af Hart og Parker.


Biskop Valentinus fra Terni.


Sankt Valentinus.


Odin gav sit ene øje i bytte for, at drikke vand fra visdommens kilde, kaldet Mimers brønd. Han blev herefter alvidende.

                Onsdag 00:00

Onsdag: Opkaldt efter den nordiske gud Odin, oldnordisk: odinsdagr. Odin herskede over sindet (visdom), kommunikation (med sine dyr, som fløj ud i verden) og kundskab. Derfor er onsdag specielt god til bl.a. spådom og magi, der har med kommunikation og viden at gøre.
Hans romerske modstykke er Merkur, budbringeren med de magiske sandaler og hjelmen, som lod ham flyve gennem luften med en enorm fart - som ellers kun tankerne kan.
Farverne, der er associeret med Merkur er stærke og klare, energigivende og bruges for at stimulere sindet i stedet for følelserne. Eksempler er gul eller orange.
På latin: dies Mercurii Feria IV, Feria quarto, fransk: Mercredi.
Dagens tema: Analytisk bearbejdelse :
'hvordan hænger det sammen, alt hvad jeg har erfaret?'; den intellektuelle syntese er udtrykt i onsdagens intellekt-symbol Odin, Merkur.
Når man er født en onsdag:
Onsdagsbørn er født til glæde og smil.


Fakta om: 14. februar
Dagens navn er: VALENTINUS

Valentinus dag: Valentinus blev gjort til martyr ved halshugning. Forinden havde han helbredt en dommers blinde datter og derved omvendt hendes familie. Død ca. år 273.

Flere Valentinuser

Dagen er opkaldt efter en eller flere af de hele seks helgener, der hedder Valentinus (el. Balentinus). Flere af disse helgener døde som martyrer og omkring år 498 definerede pave Gelasius dagen, som navnedag for Sankt Valentinus også benævnt Valentinsdag. Myterne beretter at fuglene begyndte at parre sig på denne dag og derfor er Valentinsdag kendt som "de elskendes helligdag".
Helligdagen blev opkaldt efter den romerske præst Valentin. Men der er, som nævnt, knyttet flere andre helgener med navnet Valentinus til denne dag. En af disse var biskop Valentinus af Terni, der bl.a. helbredte en forkrøblet dreng og led martyrdøden ved halshugning.

Præsten Valentinus

Det fortælles om præsten Valentinus, at han hjalp andre kristne under kristenforfølgelserne. I beretningerne fortælles om, at han bl.a. viede soldater, som kejseren havde givet ægteskabsforbud. Valentin blev arresteret, men fik tilbud om at beholde livet, til gengæld for at afsværge sin tro. Han afslog og blev dødsdømt. Mens han ventede på henrettelsen blev han ven med sin fangevogter, bypræfekten Asterius' blinde datter, som han gjorde seende. Inden henrettelsen skrev han et lille afskedsbrev til hende og derfor forbindes han i den middelalderlige tradition særligt med kærlighed og elskende.
Den 14. februar i år 286 blev Valentino ført ud på Via Flaminia, hvor han blev gennembanket med køller og derpå halshugget. Pave Julius I (336-352) lod opføre et kapel på stedet og dette blev efterhånden udbygget til en kirke med tilhørende kloster.
Den romerske-katolske kirke udnævnte ham efter hans død til helgen, som Sankt Valentin.
Sct. Valentin er skytshelgen for kærestefolk og epileptikere, han findes derfor på det tyske epileptiker forbunds bomærke.

Anerkendt helgen

Sankt Valentinus (på Latin, Valentinus) er en bredt anerkendt tredje århundredes romersk helgen, der mindes den 14. februar og er tilknyttet traditionen for Høvisk Kærlighed siden højmiddelalderen. Intet pålideligt vides St. Valentinus bortset fra hans navn og det faktum, at han døde den 14. feb. på Via Flaminia i den nordlige del af Rom. Det er usikkert om St. Valentinus kan identificeres som én helgen eller, som to helgener af samme navn. Flere forskellige martyrologier er blevet føjet til senere hagiographier, der er upålidelige. Af disse grunde blev denne liturgiske mindehøjtidelighed ikke medtaget i den katolske kalender over helgener for universel liturgisk dyrkelse, da den revideret i 1969. Men den "Martyr Valentinus, der døde den 14. februar på Via Flaminia tæt ved Milvian broen i Rom" er stadig på listen af officielt anerkendte helgener for lokal tilbedelse. Sankt Valentinus' kirken i Rom, der blev bygget i 1960 til brug i den olympiske landsby, fortsætter som en moderne, velbesøgt sognekirke.

Festdag

I dag, er Sankt Valentinus' dag, også kendt som festdag for Sankt Valentinus, en officiel festdag i den anglikanske kommunion, samt i den lutherske kirke. I den østlige ortodokse kirke, bliver Sankt Valentinus Presbyter fejret den 6. juli og Heltemartyren Sankt Valentinus (biskop af Interamna, Terni i Italien) fejres den 30. juli. Uanset den relative ubemærkethed af denne vestlige helgen i øst, fejrer medlemmer af den græsk-ortodokse kirke med navnene Valentinos (mand) eller Valentina (kvinde) deres navnedag den 14. februar ifølge den vestlige kirkes kalenderregning.

Identifikation

I den romersk katolske kirke forekommer navnet Valentinus ikke i den tidligste liste over romerske martyrer, udarbejdet af Chronographer i 354. Men det kan allerede findes i Martyrologium Hieronymianum, som blev indsamlet fra tidligere lokale kilder, mellem 460 og 544. Festdagen for St. Valentinus den 14. februar blev først indført i 496 af Pave Gelasius I, som indførte Valentinus blandt alle dem "... hvis navne med rette er hædrede blandt mennesker, men hvis handlinger kun er kendt for Gud". Som Gelasius antyder, var intet endnu kendt om ham eller hans liv.

Den katolske Encyclopedi og andre hagiographiske kilder taler om tre Sankt Valentinus'er i forbindelse med den 14. februar. En var en romersk præst, en anden biskop af Interamna (moderne Terni) begge begravet langs Via Flaminia uden for Rom, i forskellig afstand fra byen. Den tredje, siges, at have været en helgen, der led døden samme dato, sammen med en række kammerater i den romerske provins i Afrika og om hvem intet andet er kendt.

Selvom de bevarede kilder til de to første helgenmartyrier er af sen dato og rummer legendariske elementer, kan en fælles kerne af fakta ligge til grund for de to kilder og de kan henvise til en enkelt person. Ifølge den officielle biografi fra stiftet Terni, blev biskop Valentinus født og levede i Interamna og blev fængslet og tortureret i Rom d. 14. februar 273, imens han var på et midlertidigt ophold der. Hans krop blev begravet i en fart på en nærliggende kirkegård og et par nætter senere kom hans disciple og bar ham hjem.

Den Romerske Martyrology, den katolske kirkes officielle liste over anerkendte hellige, giver for 14. februar kun én Sankt Valentinus; en martyr, der døde på Via Flaminia.

Andre Sankt Valentinus'er

Navnet "Valentinus" er afledt af valens (værdig, stærk, kraftfuld), var populært i Senantiken. Omkring elleve andre helgener med navnet, Valentinus bliver mindet i den romersk katolske kirke. De østlige kirker kan også give nogle forskellige lister over Sankt Valentinus'er. Den romerske Martyrologi lister kun syv, der døde på andre dage end den 14. februar: en præst fra Viterbo ; en biskop fra Raetia, der døde omkring 450 ; en femte århundredes præst og eremit ; en spansk eneboer, der døde i ca 715 ; Valentinus Berrio Ochoa, led martyrdøden i 1861 ; og Valentinus Jaunzarás Gómez, der led martyrdøden i 1936 . Det er også en jomfru, Sankt Valentina, der blev martyr i 308 i Caesarea i Palæstina.

Den gyldne legende

Legenden om Aurea af Jacobus de Voragine, samlet omkring 1260 og en af de mest læste bøger i højmiddelalderen, giver tilstrækkelige oplysninger om helgener for hver dag i det liturgiske år til, at inspirere til en prædiken ved hver lejlighed. Den meget korte "Vita St. Valentine" hvor han nægter, at fornægte Kristus, stillet for "Kejser Claudius" i år 280. Før hans hoved blev skåret af, gav denne Valentinus syn og hørelse tilbage til sin fangevogters datter. Jacobus lavede et skuespil af "Valentinus" etymologi, "som viser tapperhed".

Der findes mange andre legender bag Sankt Valentinus. Et er, at det i det 1. århundrede siges, at Valentinus, der var præst, trodsede ordren fra kejser Claudius og hemmeligt afholdt vielser, således at ægtemændene ikke behøvede at gå i krig. Soldater var sparsomme på dette tidspunkt, så det var en stor ulempe for kejseren. En anden legende siger, at Valentinus nægtede, at ofre til de hedenske guder. Da han blev fængslet for dette, gav Valentinus sit vidnesbyrd i fængslet og gennem sine bønner helbredte han fangevogterens datter, der var ramt af blindhed. På dagen for hans henrettelse, efterlod han hende et notat, der var underskrevet "Din Valentin".

St. Valentins dag

De Engelske 1700-tals historikere, Alban Butler og Francis Douce bemærkede, at Sankt Valentines identitet var ubemærket og mente, at Valentins Dag blev indført som et forsøg på at afløse den hedenske festdag for Lupercalia (i midten af februar i Rom). Denne tanke er siden blevet afvist af andre forskere, som Professor Jack B. Oruch fra University of Kansas, Henry Ansgar Kelly fra University of California, Los Angeles og lektor Michael Matthew Kaylor fra Masaryk University. Mange af de nuværende legender, der kendetegner Sankt Valentinus blev opfundet i det fjortende århundrede i England, især af Geoffrey Chaucer og hans kreds, da festdagen 14. februar, for første gang blev forbundet med romantik og kærlighed.

Oruch hævder, at traditionerne forbundet med "Valentine's Day", dokumenteres i Geoffrey Chaucers "Parlament of Foules" og i den fiktive kontekst af en gammel tradition, der ikke fandtes før Chaucer. Han hævder, at den spekulative forklaring på en sentimental sædvane, forklædt som en historisk kendsgerning, havde sin oprindelse blandt 1700-tals antikken, navnlig fra Alban Butler, forfatteren til "Butlers Lives of Sankts", og er blevet videreført af selv respektable moderne forskere. I det franske 1300-tals manuskript belyses fra en "Vies des Sankts", Sankt Valentine, biskop i Terni, fører tilsyn med opførelsen af sin basilica i Terni; der er intet her der foreslår, at biskoppen skulle være protektor for elskende.

Middelalderen

I middelalderen mentes det, at fuglene dannede par i midten af februar. Dette blev derefter tilknyttet Valentinus' romance. Selv om alle disse legender afviger på forskellige måder, er Valentinus' dag bredt anerkendt som en dag med romantik og hengivenhed.


                                                           

Det dynamisk skiftende indhold på denne side er sammensat af bearbejdet materiale, der fortrinsvis er inspireret af fakta fra ovenstående links. Disse links er i sig selv og i høj grad spændende og anbefalelsesværdig læsning.
Jeg påberåber mig således ingen former for ophavsret over nærværende materiale.
Jeg takker hermed for inspiration. :-)
M. Due 2024 - LU: 05:38 Pt: 28 msec.