Fidelis af Sigmaringen

                Lørdag 00:00


St. Fidelis af Sigmaringen. Vægmaleri i kirkeskibet, i St. Venantius Kirken, Pfärrenbach, Horgenzell menigheden.


St. Fidelis af Sigmaringen med St. Joseph af Leonessa (Tiepolo, 1752-1758).


Om billedet: Susanne i badet; Se mere her.

                Lørdag 00:00

Lørdag: Fra nordisk er dagen kendt som laugardagr (engelsk laundry) eller 'vaskedag' (efter det Olddanske ord Løgh der betyder bad), eftersom dette var en normal dag at bade på.
På dansk henviser navnet "lørdag" ikke til nogle planeter, men hvis man går videre til engelsk med "Saturday" refererer dette direkte til planeten Saturn – Saturn's Day.
Saturn beskrives som en gammel mand, som har ansvar for at holde styr på tiden i universet, og nogle af hans egenskaber er forsigtighed, bevaring og påpasselighed.
Han er det modsatte af generøsitet. Hans farver er mørke og jordlige; brun og sort.
På latin er lørdag opkaldt efter romernes gud Saturn. latin: dies Saturnis Feria VII, Feria septima.
Dagens tema: Afrundingen :
Er samtidig afslutningen, den beseglede skæbne, formen har besejret det flydende, usikre. Samtidig forlader bevidstheden projektet; udtrykt i Saturntegnet, der viser stoffets indfatning om bevidstheden; følelsen fanget i stoffet, materialismens fængsel.
I traditionel astrologi har Saturn et dårligt rygte pga. at den er associeret med melankoli, men alle planeter reflekterer både positive og negative ting.
Når man er født en lørdag:
Lørdagsbørn skal ingen sorger trykke.


Fakta om: 23. marts
Dagens navn er: FIDELIS

Fidelis dag: Fidelis; [bet.: Den trofaste, troværdige;] Han er juristernes skytshelgen. Fidelis nævnes også som martyr i Afrika i gamle kilder fra det 5. århundrede, men der vides ikke meget om hans levned. Det siges dog, at han led martyrdøden under kejser Diokletians kristenforfølgelser i 300-tallet? altså ca. 150 år inden han blev født.


Fidelis af Sigmaringen

Der kan dog også - og mest sandsynligt, være tale om en hellig kapuciner-munk, (se billeder t.v.) men han levede så fra cirka 1590.

Om denne sidste: FIDELIS AF SIGMARINGEN, franciskaner og martyr, ved man til gengæld en del. Han blev født 1578 i Sigmaringen (Hohenzollern) som søn af borgmesteren dér. Død 1622 i Schweiz. Kanoniseret 1746. Festdag 24. april. Studerede i Freiburg-in-Breisgau og blev doktor i filosofi og jura. (bemærk at dagens person er helgen for juristerne)
I årene 1604-10 var han lærer for nogle unge adelsmænd på deres rejser i Frankrig, Spanien og Italien. 1612 blev han præsteviet og indtrådte hos Kapucinerne i Freiburg. Han blev superior for tre huse i træk 1618-22 og blev især berømt for sin omsorg for syge og som prædikant. Som sådan blev han sendt på mission for at prædike blandt zwinglianerne i Schweiz. Her blev han slået ned af ophidsede bønder i kirken i Seewis.
Da han trådte ind i kirken Seewis og begyndte at prædike, blev han afbrudt af en pludselig tumult både inden for og uden for kirken. Flere østrigske soldater, der bevogtede dørene til kirken blev dræbt og Fidelis selv blev ramt. En Calvinist tilbød at føre ham til et sted i sikkerhed. Fidelis takkede manden men lagde sit liv i Guds hænder. Udenfor kirken blev han omgivet af en folkemængde, ledet af prædikanter, som tilbød at redde hans liv, hvis han ville opgive sit forehavende. Fidelis svarede: "Jeg kom for at afskaffe kætteri, ikke for at hylde det", herefter blev han slået ihjel. Han var den første martyr i den propagandiske menighed. Hans lig blev bagefter taget til Feldkirch og begravet i kirken, undtagen hans hoved og venstre arm, som blev placeret i katedralen i Coire. Han blev kanoniseret i 1745.
Hans "Exercitia spiritualia" (Åndelige Øvelser) er ofte udgivet og oversat.


Sankt Fidelis af Como

Den førstnævnte og mindst sandsynlige:
Sankt Fidelis af Como (italiensk: San Fedele) (døde ca. 304) og var, ifølge kristne traditioner, en italiensk soldater-helgen.

Legender

Fidelis' kult er forbundet med Carpophorus og Exanthus, to soldater-helgener. Variationer over deres legender er lagt til Fidelis'. Den første siger, at han sammen med Carpophorus og Exanthus, var romersk soldat. De tre var medlemmer af den legendariske Thebanske Legion, der deserterede under Maximians forfølgelser af de kristne. De blev fanget og henrettet på Como i Maximians og Diokletians regeringstid.
Den anden siger, at Fidelis var en officer, der bevogtede kristne fanger i Milano, herunder Sankt Alexander af Bergamo. Det lykkedes ham at skaffe fem af disse fanger i frihed. Sammen med Carpophorus og Exanthus forsøgte han og disse fem, at finde vej til Alperne, men de blev henrettet på Como. Fidelis martyrium anses for indtruffet på den nordlige side af Como-søen, nær Samolaco.

Dyrkelse

Traditionen for dyrkelse af Fidelis af Como er gammel. Magnus Felix Ennodius beskriver i begyndelsen af sjette århundrede, en grav på Como indeholdende relikvier af martyren. Rapporter om mirakler ved graven startede populariteten omkring hans kult. Engang før 1000, blev kirken i San Fedelino, som var dedikeret til ham, bygget på stedet for et meget tidligere og simplere kapel, som stammede fra omkring det fjerde århundrede.

Milano, Como og Aronas krav på Fidelis relikvier.

Relikvierne siges at have været flyttet til Arona i en tid med krig mellem Milano og Como. I Arona, er tilstedeværelsen af Fidelis og Carpophorus relikvier bevidnet i dokumenter, der går tilbage til 1259 og 1321.

Comos krav er baseret på en redegørelse fra 964, der beskriver flytningen af Fidelis' relikvier, fra det sted hvor han blev dræbt, til Como i det pågældende år.

Relikvierne flyttes

I 1576 flyttede Charles Borromeo relikvierne af Carpophorus og Fidelis til Milano. Men indtil da var deres dyrkelse i Arona minimal, men Borromeos foreslåede overførsel ophidsede folk i byen. Som et kompromis bragte Borromeo de to venstre underarme fra helgenerne tilbage til Arona. Det skete den 13 marts. Byrådet, som var blevet presset af befolkningen til, at bringe relikvierne tilbage dekreterede en årlig festival, der skulle afholdes på denne dag og den er i de efterfølgende århundreder vokset i betydning. Formålet med festivalen blev udvidet til også, at omfatte fest for martyrerne Felinus og Gratian for dermed, at forene deres kult med Carpophorus og Fidelis.



Det er FNs meteorologiske verdensdag.


                                                           

Det dynamisk skiftende indhold på denne side er sammensat af bearbejdet materiale, der fortrinsvis er inspireret af fakta fra ovenstående links. Disse links er i sig selv og i høj grad spændende og anbefalelsesværdig læsning.
Jeg påberåber mig således ingen former for ophavsret over nærværende materiale.
Jeg takker hermed for inspiration. :-)
M. Due 2024 - LU: 18:30 Pt: 26 msec.