Dronning Ulrica Eleonora den yngre.

                Søndag 00:00

Dronning Ulrica Eleonora den yngre.


Dronning Ulrica Eleonora den yngre.


Ulrica Eleonora den yngres sarkofag i Riddarholmskirken.


Ulrika Eleonora den ældre.
Portrættet tilskrives Jacques d'Agar 1677.


Ulrika (den ældre) som prinsesse af Danmark, portrætteret af Pierre Signac.


Ulrika Eleonora (den ældre) af David Klöcker Ehrenstrahl 1686.


Ulrika Eleonora (den ældres) kiste i Riddarholmskirken.


Solvognen herover, der kan ses på Nationalmuseet, er et nationalklenodie i bronze og guld fra bronzealderen. Solvognen er en hulstøbt hest, der trækker en solskive. Hesten og skiven står på resterne af seks hjul. Solskiven er belagt med guld med fine mønstre.
Solvognen blev fundet den 7. september 1902 i Trundholm Mose, Nørre Asmindrup Sogn i Odsherred i forbindelse med den første pløjning af mosen. Finderen, Frederik Willumsen, hjembragte fundet, og lod sin søn lege med hesten i den tro, at figuren bare var et stykke gammelt legetøj.
Solvognen er dateret til ældre bronzealder, ca. 1350 f.Kr.

                Søndag 00:00

Søndag: Navnet kommer fra det nordiske sunnudagr eller 'soldag', og søndag er derfor forbundet med solen, solguder og med solens gyldne og gule farver.
Solens energi bringer liv, hvilket også påvirker søndag, lige som det er god tid for at fremme helse og velstand.
Solen/Solaris. latin: dies Solis Feria I, Feria primo. Var oprindeligt den første dag i ugen jvf. skabelsesberetningen i Bibelen: "På den første dag skabte han lyset ..."
Blev tidligere også kaldt Sønnens dag, fordi Jesus blev født på en søndag.
Dagens tema: Befrugtning :
'viljens fødsel'; udtrykt i søndagens Sol, der netop symboliserer vilje, jeg, individualitetens nedslag i evighedens cykliske processer.
Når man er født en søndag:
Søndagsbørn skal leve længe og hele sin tid have fuldt op af penge.

Fakta om: 24. marts Dagens navn er: ULRICA

Ulrikas dag: Dagens navn (ikke et helgennavn) kom i almanakken fra 1727.

Ulrica Eleonora den yngre

Der kan være tale om den svenske dronning Ulrica Eleonora, gift med arveprins Frederik af hessen-Kassel og søster til Karl XII. Hun var dronning af Sverige fra 1719 - 1720.
Hun levede fra 23. jan. 1688, til 24. okt. 1741, datter af Karl 11. og Ulrika Eleonora den ældre, gift i 1715 med arveprins Frederik af Hessen-Kassel, den senere Frederik 1. af Sverige. Ulrica Eleonora blev draget ind i regeringens førelse, mens hendes bror Karl 12. førte krig i udlandet. Hun blev valgt til hans efterfølger og anerkendt som regerende dronning af rigsdagen i 1719; til gengæld accepterede hun, at enevælden blev afskaffet. Ulrica Eleonora ønskede fra begyndelsen at få gjort sin mand til regerende konge i sit sted.

Det lykkedes i 1720 hvor, Grev Frederick af Hessen-Kassel vælges til konge af Sverige, af godsernes Rigsdag efter, at hans gemalinde Ulrica Eleonora abdicerede fra tronen den 29 februar i 1720. Herefter levede hun et stilfærdigt hofliv, om end plaget af Frederiks kærlighed til sin elskerinde.
Dronning Ulrica Eleonora døde af kopper i 1741.

Ulrika Eleonora den ældre

Det kan dog også være dronning Ulricas mor, den danskfødte dronning (af Sverige) Ulrika Eleonora den ældre, der lægger navn til dagen. Hun levede fra 1656 til 1693 og var søster til den danske Christian V, som indledte den Skånske Krig (1675-1679) mod Sverige for at genvinde Skånelandene, men pga. de europæiske stormagters interesser lykkedes det ikke. Prinsesse Ulrikke Eleonore var datter af Frederik 3. og Sophie Amalie og hun var søster til Christian 5. Hun blev dronning af Sverige, da hun indgik ægteskab med kong Carl 11. af Sverige i 1680. I Sverige kaldes hun Ulrika Eleonora. Ulrikke Eleonore, der var blevet grundigt opdraget af sin ambitiøse mor, blev forlovet med den svenske konge allerede i 1675. Udbruddet af Skånske Krig mellem Danmark og Sverige samme år betød imidlertid, at brylluppet blev udsat på ubestemt tid. Først året efter fredsslutningen i 1679 blev bryllupsplanerne ført ud i livet. Ægteskabet blev indgået af politiske årsager, men parrets samliv var harmonisk og de fik syv børn sammen.

Tidligere var nævnt St. Pigmenius, en præst der led martyrdøden på Kejser Julians tid (361-363).